Nu stiger prisen på fjernvarme

De seneste to år er det lykkes Kredsløb - der er det kommunale forsyningsselskab - at holde fjernvarmeprisen i ro til trods for generelle prisstigninger og inflation, der prægede det stort set alle dele af samfundsøkonomien. Særligt for 2022 valgte man trods den store inflation og stigende priser på brændsel at holde prisen i bero for at skåne kunderne i et ellers meget turbulent år. Den markant stigende elpris i 2022 gjorde det muligt at fastholde varmeprisen i 2023 på samme niveau som i 2022, fordi Kredsløb havde en ekstraordinær stor indtjening på el i 2022, som kunne overføres til 2023.

I 2023 er elprisen til gengæld faldet over 70 procent, og det gør det derfor umuligt at undgå en prisstigning på fjernvarmen. Derfor stiger prisen med cirka 3.000 kroner om året for et standardhus, mens det for en gennemsnitslejlighed stiger med cirka 1.400 kroner.

»Vi har de seneste år, på trods af de generelle samfundstendenser, helt ekstraordinært haft mulighed for at holde prisen på fjernvarme i ro. Vi havde naturligvis gerne set samme mulighed for påvirke priserne positivt, men den faldende elpris gør, at inflationen, brændselspriser på blandt andet træpiller og øgede omkostninger til materialer, der steg markant i 2022, simpelthen skaber en situation, hvor det er uundgåeligt med en prisstigning på fjernvarmen. Vi anerkender selvfølgelig, at prisstigninger ikke er det, kunderne håber på, og derfor informerer vi kunderne i god tid. Faktum er dog, at det er blevet dyrere at sikre grøn og stabil forsyning med fjernvarme,« forklarer Thomas Elgaard, der er økonomidirektør i Kredsløb, i en pressemeddelelse.

I 2022 kunne man via de ekstraordinært høje indtægter på salg af el bremse for prisstigninger til trods for generelt stigende priser og inflation.

Alle midler bruges til at påvirke en lavere varmepris

I år er der, trods faldende elpriser, også en indtægt på salg af el på hele 168 millioner kroner, der bruges aktivt på at holde fjernvarmeprisen så lav som mulig. Indtægten er dog markant lavere end sidste år, og det gør udfaldet. Samlet set bruger Kredsløb knap en halv milliard kroner på at holde prisen i ro i perioden.

»Som forsyningsselskab er vi selvfølgelig i høj grad afhængige af energipriserne, så når elprisen falder så markant, bliver vores indtjening på salg af engrosstrøm fra kraftvarme selvfølgelig også meget mindre,« siger Thomas Elgaard.

Grønnere forsyning og nye teknologier til varmeforsyningen

I 2030 er Kredsløbs ambition at blive uafhængig af træpiller og i stedet få mere vedvarende energi ind i forsyningen. Som en del af den proces er Kredsløb i fuld gang med at opføre EU’s største sammenhængende geotermiske anlæg, der skal forsyne aarhusianerne med varme fra jordens indre og forventes at udgøre cirka 20 procent af den samlede varmeforsyning, når det samlede anlæg er i fuld drift. I 2025 forventes første del af anlægget at være i drift.

Derudover kigger Kredsløb ind i forskellige teknologiske muligheder for at udvikle og fremtidssikre varmeforsyningen, så den fortsat er stabil, så grøn som mulig og i mindre grad afhængig af udefrakommende faktorer.

»Udover vores grundlæggende opgave i at sikre en stabil forsyning med fjernvarme, har vi også en forpligtelse og et erklæret mål om at bidrage til den nødvendige grønne omstilling af vores energisystem, hvor en større del af forsyningen skal blive vedvarende. På den måde kan vi med tiden fortrænge brændsler til fordel for teknologier, der uafhængige af vind og vejr,« lyder det fra Thomas Elgaard.

Prisstigningen på fjernvarme træder i kraft 1. januar 2024.