Fortsæt til indhold

Mænd'er og koner bider ikke hovedet af hinanden i Syddjurs

Antallet af skilsmisser i Syddjurs Kommune ligger langt under landsgennemsnittet, viser tal fra Danmarks Statistik. Norddjurs topper i Østjylland.

Samfund

I 2022 blev 12.319 personer skilt i Danmark - et lille fald fra 2021 - men der er stor forskel på, hvor i landet skilsmisserne er flest, viser tal fra Danmarks Statistik.

I Syddjurs lød skilsmisseraten pr. 1.000 gifte indbyggere på 4,6. Til sammenligning var tallet for Norddjurs 6,3.

Landsgennemsnittet ligger til sammenligning på bare 5,3 skilsmisser pr. 1.000 gifte indbyggere.

Faxe Kommune må tage den kedelige bundplacering, som den kommune, hvor der var flest skilsmisser i 2022 pr. 1.000 gifte indbyggere i kommunen

Med ret stort forspring til Kalundborg og Guldborgsund, som udgør resten af bund 3, udmærker de sig med 8 skilsmisser pr. 1.000 gifte indbyggere i kommunen.

Ø-kultur fremmende?

Når man omvendt kigger på, hvor i Danmark færrest bliver skilt, springer ø-kommunerne i øjnene. Indbyggere på de danske øer bliver nemlig skilt i langt mindre grad.

Fanø Kommune og Ærø Kommune kan således prale af de laveste tal med hhv. 2 og 2,4 skilsmisser pr. 1.000 gifte indbyggere, mens andre ø-kommuner som Samsø og Langeland Kommune også sniger sig med i top 15.