Fortsat surdejsbageri i Feldballe
En epoke slutter snart med Simons Brød, men en ny begynder i det nye år, forsikrer parret Simon og Emma Lodberg Skov.
»Det er en stor glæde for os at kunne fortælle, at der i løbet af 2024 igen kommer til at være surdejsbageri på Ebeltoftvej 54 i Feldballe.«
Sådan kan man læse på Simons Brøds Facebook-profil dags dato.
Lokalavisen har tidligere kunnet fortælle historien om, at parret Simon og Emma Lodberg Skov i oktober 2023 for sidste gang brød ud af ovnene hos Simons Brød i Feldballe, fordi de stængede døren til deres forretning.
De ville stoppe som selvstændige for at få mere tid til familien, og søgte derfor efter nogen, der vil drive bageriet videre.
Bønnerne er tilsyneladende blevet hørt, fremgår det af Simons Brøds Facebook-profil.
»Vi har lavet en aftale med et makkerpar, som overtager lokalerne til årsskiftet. Mere kan vi ikke sige lige nu, men hold øje - der kommer til at ske gode ting! Og vi er sikre på at bageriet og I brødelskende djurslændinge bliver overladt i gode hænder.«
Så alle, der elsker surdejsguf bliver altså ikke ladt i stikken i denne omgang.