Frederik har tabt tålmodigheden med flextrafik: »Vi betaler forskellige priser afhængig af, hvor vi bor«

Flextrafik kunne være et supergodt alternativ til bil nummer, når du bor et sted uden en busforbindelse, men i Hylke er man frustreret over ordningen, der er ugennemskuelig og upålidelig. Og så betaler de de tilsyneladende alt for meget for deres flexture.

Samfund28. nov. 2023 kl. 11.15

Grethe Bo Madsen

Hvad gør du, hvis du bor i en landsby uden fast busforbindelse og har brug for at komme rundt uden en bil. Du bruger naturligvis flextrafik. Det gør Frederik Holgersen, der bor i Hylke, også. Han benytter sig ofte af flextrafik og er taknemlig for, at der trods alt er et alternativ til at købe bil nummer to, når man har bosat sig i en landsby.

»De fleste i Hylke har to biler, men fordi vi som regel kan få dagligdagen til at hænge sammen ved enten at køre sammen eller at en af os arbejder hjemmefra, så vil vi gerne prøve at klare os med kun en bil. Nogle gange kan det bare ikke gå op, og så har vi brug for et alternativ. Og i Hylke er eneste alternativ flextrafik,« konstaterer han.

»Det eneste, vi ønsker, er et pålideligt og gennemskueligt alternativ til bil nummer to, og i princippet er flextrafik netop det. Men min oplevelse efter at have benyttet ordningen igennem halvandet år er – lidt ironisk sagt – at det er mig som bruger, der skal være den fleksible part. Ordningen er ugennemskuelig og ikke særlig pålidelig, når man skal være et sted på et bestemt tidspunkt,« forklarer han.

Flextrafik er et tilbud til borgere, der bor i et område, der ikke er dækket af en fast busforbindelse. Ordningen omfatter tre forskellige flextrafik-løsninger: Flextur, plustur og flexbus.

»De tre flextrafik-løsninger har forskellige rejseregler, betalingsmuligheder og priser. For den enkelte bruger er det ikke særlig intuitivt at gennemskue systemet og købe den rigtige billet. Samtidig er det svært at blive klog på, hvornår en billet kan bruges til den videre transport, og hvornår den ikke kan. Og rejsekort, som man ellers kan bruge til busser, letbane og tog i hele landet, kan slet ikke bruges til flextrafik,« fortæller Frederik Holgersen.

Frederik er med i en gruppe af borgere, der er gået sammen om at oprette et lokalt trafikudvalg. Her er han blevet tovholder på flextrafik-delen, og er jævnligt i kontakt med andre borgere i Hylke, der benytter flextrafik. Og han er ikke den eneste, der efterlyser en mere gennemskuelig og pålidelig ordning.

Ugennemskuelig og upålidelig

»Jeg bruger mest flexbus, fordi der er en køreplan med faste minuttal, og det fungerer stort set, men der er meget ofte forsinkelser på 10-15 minutter, og det skal man huske at tage højde for, hvis man skal videre med et tog.«

Og det er netop, hvad Frederik skal, og derfor ville han gerne kunne bruge sine flexbusbillet i toget. Men den går ikke.

»Jeg kan ikke bruge min billet, når jeg skal videre i toget, fordi billetsystemerne hos Midttrafik, DSB og Arriva ikke kan snakke sammen. Så jeg må købe både en Midttrafik-billet til flexbussen og en togbillet. Men hvis jeg har et særligt produkt, der hedder Pendler20, så kan jeg godt bruge det begge steder,« pointerer han.

Med mellemrum benytter Frederik sig også af den flextrafik-løsning, der hedder plustur. Plusture skal altid være kørsel til eller fra anden kollektiv trafik.

»Kører jeg med plustur, så må jeg gerne bruge samme billet. Hvor er logikken i, at jeg til én flextrafik-løsning gerne må bruge DSB og Arrivas billetter, men ikke til en anden? Og selvom plustur skal bestilles som en samlet rejsekæde, så kan jeg ikke betale for den samlet, men skal ind og betale to forskellige steder. Her bliver det så ekstra underligt, for der står godt nok på Midttrafiks hjemmeside, at jeg gerne må bruge min togbillet som billet til plusturen, men der er ikke noget sted, hvor jeg kan angive, at jeg allerede har en billet, når jeg bestiller plusturen. Så jeg kommer alligevel til at betale fuld pris for plusturen, selvom jeg havde en gyldig billet,« fortæller han.

»Samtidig kan jeg med plustur risikere at blive hentet halvanden time før, mit tog afgår. Jeg har også oplevet, at bestilte plusture aldrig dukker op, heller ikke selvom jeg har modtaget sms’er om, at de er på vej.«

Også med flexbus har Frederik haft trælse oplevelser, blandt andet en ufrivillig tur til Gedved en dag, hvor han skulle med toget til Fredericia på en orange billet – en billettype der ikke kan refunderes. Her forlod flexbussen ruten og kørte til Gedved i Horsens Kommune for at samle en passager op der.

»Jeg forklarede chaufføren, at jeg havde bestilt en flexbustur fra Hylke til Skanderborg, og skulle nå et tog. Hans svar var, at han havde fået besked på at køre til Gedved. Jeg missede mit tog. Da jeg bagefter kontaktede Midttrafik, var forklaringen, at man må forvente mindre afvigelser fra den planmæssige tur. Jeg synes ikke, en tur til Gedved er en mindre afvigelse, og jeg kunne heller ikke få erstatning for den spildte togbillet,« fortæller han.

Den tredje flextrafik-løsning, der kort og godt hedder flextur, har Frederik ikke selv erfaring med. Det har til gengæld en rækker andre borgere i Hylke, og det, de oplever, er rent ud sagt mystisk.

Fejl i taksten

Skanderborg Kommune har indgået en aftale med Midttrafik om, at alle flexture indenfor kommune, som enten starter ved eller slutter ved et af de 30 særlige flextrafik-knudepunkter koster 3 kroner per kilometer de første 20 kilometer og derefter 7 kroner per kilometer.

Alligevel oplever folk i Hylke, at de bliver opkrævet 7 kroner per kilometer, selvom de kører til eller fra et knudepunkt.

»Så selvom vi på Midttrafiks hjemmeside kan læse, at flexture koster 3 kroner per kilometer, hvis bare der er et knudepunkt til start eller slut, så kommer vi her i Hylke alligevel til at betale 7 kroner per kilometer, med mindre turen er mellem to knudepunkter,« fortæller Frederik.

Det lyder umiddelbart for vildt til at være sandt, men Frederik kan dokumentere påstanden.

I Rejseplanen går han ind og opretter en tur fra knudepunktet på Skanderborg Station til en adresse i Ustrup lige udenfor Hylke. Og præcis som forudsagt er prisen for den 11 kilometer lange tur 77 kroner – altså 7 kroner per kilometer.

Prøver han i stedet at oprette en flextur fra samme knudepunkt ved Skanderborg Station til knudepunktet i Hylke, kan han nøjes med at betale 27 kroner for den 9 kilometer lange rejse – altså 3 kroner per kilometer.

Frederik opretter endnu en tur, denne gang fra knudepunktet ved Skanderborg Trafikterminal i Møllegade til en adresse i Brørup cirka 1 kilometer udenfor Hylke, hvor han kender en, som ofte benytter flextur og altid kommer til at betale den dyre takst. Det sker også denne gang – prisen for den 10 kilometer lange tur er 70 kroner.

For sjov skyld tester Frederik endnu en tur. Denne gang opretter han en flextur fra knudepunktet ved Ry Station til en adresse nær Fælleden, og her er prisen 45 kroner for den 15 kilometer lange tur – altså en tur til den billige takst på 3 kroner per kilometer.

»De eksempler her viser, at der ikke er overensstemmelse mellem den pris, vi betaler, og den pris, Midttrafik oplyser på sin hjemmeside om, at man kan køre flexture til den billige takst, hvis bare der er et knudepunkt til start eller slut. Og det ser altså ud til, at vi betaler forskellige priser for flexture afhængig af, hvor i kommunen vi bor,« lyder konklusionen fra Frederik Holgersen.