Fortsæt til indhold

Biskopper går imod mange danskere og Mette F. i dødshjælp-spørgsmål: »Livets vilkår vi forfalder og skal dø«

Tre ud af fire danskere går ind for aktiv dødshjælp.

Samfund
jro

En stor del af danskerne går ind for aktiv dødshjælp. Det samme gør landets statsminister.

»Jeg er i lighed med et stort flertal af danskere personligt meget stærk tilhænger af at vi får indført aktiv dødshjælp i Danmark,« har hun sagt til TV2.

Den holdning deler landets biskopper dog ikke. De har i samlet flok taget stilling til aktiv dødshjælp.

I den forbindelse er biskopperne kommet med en fælles udtalelse og ønsker i den at tilkendegive, at de »i lighed med flertallet i Det Etiske Råd tager afstand fra en sådan legalisering.«

I Etisk Råds udtalelse af 4. oktober 2023 defineres ”dødshjælp”, enten i form af eutanasi (medlidenhedsdrab) eller assisteret selvmord, som ”den indsats, som gøres efter et udtrykkeligt ønske fra en person, hvor hensigten er, at indsatsen skal forårsage dennes død.”

»Vi frygter, at en legalisering af dødshjælp vil føre til en forråelse af såvel menneskesyn som samfundssyn,« skriver biskopperne.

Beror på uklarhed

Det er biskoppernes formodning og frygt, at den tilsyneladende positive stemning blandt borgerne (jf. Megafons undersøgelse for TV2, juli 2023. Her går 76 procent af de adspurgte ind for aktiv dødshjælp) blandt andet beror på uklarhed om begreber og måske også om den nuværende retstilstand.

»Livet igennem lider vi under det vilkår, at vi forfalder og skal dø. At gøre liv og død til det enkelte menneskes eget valg er en overanstrengelse af menneskets frie valg. Skulle samfundet tage den fulde konsekvens af hævdelsen af menneskets frie valg med hensyn til sin egen død, vil det i princippet ikke længere give mening at arbejde for at redde selvmordstruede,« mener biskopperne.

Biskopperne er som gruppe bange for, at også økonomi kan spille en rolle.

»I en indførelse af lovlig dødshjælp vil det - trods alle forsæt om at følge det enkelte menneskes interesse og ønske - være umuligt at friholde samfundet for en medskyld og en mistanke for økonomisk eller ressourcemæssig interesse i at medvirke til svage og plejekrævende borgeres død. Det er derfor biskoppernes samlede tilkendegivelse, at samfundet ikke bør kunne tage borgernes liv,« slutter udtalelsen.