Koncert og julemiddag i Las Vegas Djurs i november
Kom ind og få varmen, når Las Vegas Djurs med præsenterer 'Danmarks contrydronning' samt fælles julemiddag.
I slutningen af november slår Tamra Rosanes vejen forbi Djurslands Las Vegas.
Det skriver Las Vegas Djurs i en pressemeddelelse.
Tamra Rosanes, Danmarks amerikanskfødte countrydronning, kommer med et nyt musikalsk koncept ’Halleluja Special’, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og country ballader. J. Tex – som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe. Og Tim Kristensen på kontrabas.
Navnet ’Halleluja Special’ refererer til Himmel Ekspressen – et gospeltog på vej til himlen.
»Slavernes gospel, blues og spirituals fortæller historien om smerte og troen på et bedre liv i himlen,« fortæller Tamra Rosanes.
Publikum kommer bl.a til at høre Hank Williams simple og gospel inspirerede sange som I Saw The Light, Will the Circle Be Unbroken, Woody Guthries This Land is Your Land , Go Tell it On the Mountain og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline.
Koncerten afvikles 25. november. Det er samtidig husets årlige julefrokost. Frokosten begynder klokken 18 og koncerten klokken 21.30.
Det finder sted på Georgsmindevej 7, Nimtofte.