Hornslet Kirke klar til storslået genåbning efter omfattende restaurering

Efter halvandet års travl renovering og restaurering står Hornslet Kirke klar til at genåbne og imponere borgerne med sin forvandling.

Sammen med Aarhus Stift og Nationalmuseet har menighedsrådet grundigt bearbejdet dette ambitiøse projekt. Håndværkere og konservatorer begyndte arbejdet 16. maj 2022 efter forårskonfirmationerne.

Mens kirken har været under restaurering, har Sognegårdens store sal fungeret som erstatning ved gudstjenester og begivenheder.

I den lokale historie er Hornslet Kirke nært knyttet til Rosenholm Slot og Rosenkrantz-ætten.

Med en imponerende ombygning til en pris af 14,4 mio. kroner, præsenterer kirken nu en ny lys og renoveret indvendig facade, historisk inventar og et opdateret gulv, der udligner gulvniveauet.

»Vi har i menighedsrådet arbejdet med istandsættelse og restaurering siden efteråret 2017, og det arbejde, som er blevet udført, lever fuldt ud ud op til vores forventninger, og det vi gerne har villet opnå,« siger Jørgen Andersen, formand for Hornslet Sogns Menighedsråd.

Historisk forbindelse

Hornslets Kirkes historie er tæt forbundet til det stykke herregårdshistorie, som Rosenholm Slot repræsenterer.

I midten af 1500-tallet fik adelsmanden Jørgen Rosenkrantz (1523-1596) patronatsret (ejerskab) over kirken, og han begyndte straks at ombygge den.

Det var ham, der købte gården ’Holm’. Han byggede 20 år senere sin nye gård, som han kaldte Rosenholm. Til den nye flotte gård, opført i tidens renæssancestil, hørte naturligvis også en standsmæssig kirke.

Rosenkrantz forlængede kirken og opførte tårnet og kapellet. Alt sammen for at få plads til de mange adelige gravsten og herskabsstole, som der efter Rosenkrantz’ernes overtagelse af kirken nu skulle være plads til.

Det var først i 1947-48, at familien Rosenkrantz ’gav kirken fra sig’ og den fik sin nuværende status som sognekirke.

Rosenkrantz’ernes virke i kirken afspejler sig også i de mange perler af imposante epitafier (mindetavler), malerier og relieffer, som kirken er så rig på.

Seks mio. fra fonde

De 14,4 mio. kroner - budgettet har holdt til noget nær sidste krone - fordeler sig med seks mio. kroner fra fonde og 8.6 mio. kroner fra Syddjurs Provsti.

Kirkeistandsættelsesordningen under Kirkeministeriet yder udelukkende statsstøtte til kirkelige restaureringsopgaver af kirker og gravminder, der ud fra en antikvarisk synsvinkel anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv.

Herfra er der bevilget 4 mio. kroner, som er det maksimale beløb, som kan bevilges fra ordningen.

Hertil kommer, at Augustinus Fonden har bevilget 2 mio. kroner.

»Fondsmidlerne har gjort, at Syddjurs Provsti ’kun’ har skullet levere 8,6 mio. kroner. Det tror jeg, provstiudvalget er meget tilfredse med, for der jo rift om midlerne i provstiet,« siger Jørgen Andersen.

«Det er måske to gange i hvert århundrede, at en kirke bliver renoveret og restaureret i så stort et omfang. Så på den måde er der tale om en begivenhed, som vi godt kan tillade os at være stolte af.«

Hvad du ønsker...

Menighedsrådet havde som udgangspunkt ønsket at forbedre kirken med henblik på øget tilgængelighed, mere opbevaringsplads og en mere alsidig indretning af kirkerummet.

Derudover var der en bestræbelse på at skabe bedre arbejdsforhold for kirkens personale, understreger Jørgen Andersen.

Kirken gennemgik sidst en omfattende istandsættelse i 1988, hvor man etablerede de nuværende bænke, frontpaneler og låger.

Inden 1988 bestod kirkens inventar udelukkende af løse stole, en indretning, som kan spores tilbage til en tidligere istandsættelse i 1960-62.

De gamle kirkebænke var i god stand og er blevet taget ud for at gennemgå en omfattende renovering. De er blevet repareret, slebet og grundmalet på et tømrerværksted.

Ryglænene er blevet justeret i hældning ved at fremrykke den nederste rygparti for at forbedre siddekomforten. Der er blevet tilføjet nye hynder, som er lavet af brandhæmmende skum.

Der er blevet installeret nye elektriske ovne under stolestaderne, og der er blevet udført isolering under sæderne.

Tidligere var der elektriske ovne under stolestaderne, men de genererede (frembragte) for høje overfladetemperaturer. Da kirken ikke lider af fugtproblemer, har der ikke været behov for at hæve den generelle rumtemperatur.

Byggerådgiverne har vurderet, at zonevarme fra de elektriske ovne er den mest hensigtsmæssige varmekilde, samtidig med at man har bestræbt sig på at bevare kirkens historiske inventar.

”Vi har omstruktureret hele området med stole, da vi havde et stort ønske om at skabe et fleksibelt rum i kirken. Dette tager hensyn til de mange arrangementer, som vi i dag afholder i kirken. For eksempel, når alle vores kor deltager, kræver det en vis mængde plads,” forklarer Jørgen Andersen.

Antallet af pladser i kirken er dog forblevet uændret 205, men antallet kan udvides til cirka 280, som vi har målt op til, fortæller formanden for menighedsrådet.

Bedre lyd

De borgere, der oplever høreproblemer, vil glæde sig over, at lydkvaliteten i kirken er markant forbedret. Dette gælder også for personer, der bruger teleslynge-systemer.

De tekniske installationer til lyd, video og forstærkere er blevet opdateret og forbedret.

Som følge af disse ændringer er det nu muligt at høre kirkeklokkerne tydeligt inde i kirken.

Kalket 5-6 gange

Næsten alle dele af kirken har gennemgået omfattende restaureringsarbejde, og det er svært at finde noget, der ikke er blevet renoveret.

Samtlige revner i vægge, hvælv og buer er blevet repareret. Desuden er de kalkede overflader i skibet, koret, kapellet, tårnfaget og våbenhuset blevet afrenset og nykalket. Det tog længere tid end forventet, da flere områder krævede 5-6 lag kalk.

En dygtig murer har udført denne opgave. Inden afrensningen af de kalkede overflader startede, var det en forudsætning fra Nationalmuseets konservatorer, at arbejdet ville blive standset øjeblikkeligt, hvis murerne stødte på kalkmalerier under det kalkede lag.

»Dette skete kun én gang under nedtagningen af provsteepitafiet, hvor der blev opdaget et ufuldendt kalkmaleri, som viste sig at være en skitse til selve epitafiet. Som følge heraf blev det rensede epitafie sat tilbage på sin plads med kalkmaleriet under det,«fortæller Jørgen Andersen.

Kirkens historiske inventar

Det var oprindeligt Nationalmuseet, som for nogle år siden under et tilsyn af kirkens historiske inventar, gjorde menighedsrådet opmærksom på, at epitafier (mindetavler), malerier og relieffer stod overfor at skulle renses.

»Der var ikke tale om et påbud, men man skal selvfølgelig have respekt for Nationalmuseet og deres dygtige folk,« anfører Jørgen Andersen.

Siden 1861 har Nationalmuseet haft en rådgivende rolle i at beskytte og bevare kulturarv i kirker og på kirkegårde i henhold til kirkelig lovgivning. Nationalmuseets kirkekonsulenter fungerer som rådgivere for de kirkelige myndigheder i spørgsmål om antikvarisk bevaring vedrørende kirker og kirkegårde. De yder også direkte rådgivning til menighedsråd, arkitekter og andre relevante parter.

Jørgen Andersen beskriver processen som »omfattende« og bemærker, at han har været fascineret af konservatorernes arbejde.

»Nogle gange har de nærmest brugt små tandbørster til rengøringen, og resultatet er slående. Ting, der tidligere var utydelige, træder nu klart frem,« tilføjer han.

En række kunstgenstande i kirken er blevet restaureret på stedet, herunder prædikestolen i renæssancestil fra 1500-tallet og kirkeskibet.

Derimod har altertavlen, epitafierne, præstetavlen og herskabsdøbefonten været en tur væk fra kirken for at blive behandlet på en konservators værksted på Fyn.

Et toilet spøger fortsat

De 14,4 millioner kroner har gjort det muligt at udføre mange andre forbedringer i kirken. Dog fik menighedsrådet ikke opfyldt et stort ønske, nemlig et nyt toilet i nærheden af kirken.

Jørgen Andersen, forklarer: »Et toilet i nærheden var et stort ønske, især af hensyn til ældre eller personer med begrænset mobilitet. Det samme gælder for små børn. Vi har præsenteret flere forslag til en separat bygning, som vi mente ikke ville forringe kirkens udseende.«

Desværre blev forslagene afvist, men menighedsrådet har ikke opgivet håbet. Man håber, at et forslag til nyt toilet kan modnes over tid, og kigger også med forventning til provstiudvalget for eventuel økonomisk støtte.

Toilet eller ej, kan Hornslets beboere se frem til indvielsen af den ’nye’ gamle kirke 3. december, hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen vil deltage.