"Bjergbonden" dyrker 200 tons hestebønner om året: »Vi har alle et ansvar for at gøre en indsats for klimaet - det her er en af mine«

For enden af den meterlange stald, har Holger Poulsen indrettet indgangsrummet fra gårdspladsen til et kontor. Et staldkontor. For selv om en landmand som ham altid har fart under træskoene, holder de pause i kontorstolen, mens blikket skiftevis rettes mod computerskærmen og kontorets vindue, der tillader ham at kigge ud over stalden med de 180 lysebrune jerseykøer.

Fra staldkontoret holder han styr på sit landbrug og ikke mindst gårdens klimaaftryk, endda i en grad, der får de fleste andre brancher til at blegne.

Han har eksempelvis allerede for 10 år siden skiftet den Sydamerikanske jord ved regnskovene ud med sine marker ved Ejer, når han skal skaffe foder til køerne. Fra Danmarks højst beliggende gård og landbrugsjord dyrker og høster han derfor omkring 200 tons hestebønner om året, som blandt andet indgår i køernes foder. Derudover høster han græs, majs og raps, som også bruges til at fodre dyrene med.

»Jeg sparer 300 tons CO2 ved selv at dyrke foder til mine køer. Det gør selvfølgelig også, at jeg mister indkomst fra kornproduktion på de marker, hvor jeg dyrker hestebønnerne. Men vi har alle et ansvar for at gøre en indsats for klimaet, og det her er en af mine,« siger Holger Poulsen.

Ansvarsbevidst og udskældt

Landbruget belaster klimaet, fordi det udleder væsentlige mængder af drivhusgasserne metan og CO2. I Skanderborg Kommune står landbruget for 21 procent af den samlede CO2 udledning, hvilket er lavere end landbrugets udledning på landsplan, der ligger på 35procent. Særligt kvægbrug er udskældt over udledning af CO2, da køer producerer metan og dermed udleder mere CO2 end eksempelvis svin. Metan nedbrydes dog i løbet af nogle år og optages så som CO2 af planterne.

»Min rejse ind i den grønne omstilling har faktisk altid været tilstede. Jeg er vokset op på gården her, hvor man begyndte at male korn ved hjælp fra en vindmølle tilbage i 1800-tallet. Meget har ændret sig i landbruget siden, men jeg har altid været bevidst om ressourceforbruget,« siger Holger Poulsen.

Årsagen til det øgede fokus på landbrugets CO2 udledning ligger, ifølge Holger Poulsen, blandt andet i historien.

Malkerobotter og klimaregnskab

Holger Poulsen overtog gården fra sine forældre i 1972. Dengang var det med 17 køer og 15 hektar jord. Der er sket en industrialisering med husdyrene og med mere teknologi i traktoren, er Holgers bedrift nu på 180 hektar foruden 110 hektar jord der forpagtes. I dag sørger tre malkerobotter dagligt for at malke 3500-4000 liter jerseymælk fra Holgers køer, så forbrugeren kan drikke frisk mælk senest 24 timer efter malkningen.

»Klimaet lider på grund af et stort overforbrug. Der skal hele tiden produceres mere. Og så stiger CO2-udledningen i takt med det,« lyder den enkle forklaring fra Holger Poulsen, mens han viser rundt på gården. Noget, han jævnligt gør, når Arla får interesserede gæster fra asien og andre steder i verden, hvor de inspireres af den bæredygtige måde at drive landbrug på.

Holger Poulsen er frivilligt med i Arlas internationale klimaudvalg for at holde den bæredygtige fane højt. Han – og mange andre landmænd i Skanderborg Kommune – udfylder flere hundrede felter med data fra sit landbrug i et stort klimaregnskab. Udover antallet af dyr, er det for eksempel foderforbrug, mælkemængde, håndtering og brugen af gylle, forbrug af energi i stalden, forbrug af brændstof samt brug af vedvarende strøm.

»For mig – og alle andre landmænd – handler det om hele tiden at gøre det bedst muligt for naturen og klimaet, samtidig med at få mest ud af mit landbrug. Det ligger dybt i en landmand, at der skal være nyttevirkning af alt det, vi gør. Det er en balancegang, som vi hver dag har fokus på at holde. Folk kan ikke se med det blotte øje, når vi pløjer på en ny og mere bæredygtig måde, når vi sår uden ekstra ressourcer eller om vi sprøjter markerne med gødning eller sprøjtemidler,« forklarer Holger Poulsen.