En gruppe bilister blev forvist fra midtbyen – det har udløst hundredvis af bøder

Blot en måned efter at Aarhus midtby er blevet forbudt område for ældre dieselbiler uden partikelfilter, har bilejere fået hundredvis af bøder.

Siden dieseldrevne personbiler den 1. oktober blev omfattet af miljøzonereglerne i Aarhus og frem til den 30. oktober, er der udstedt 568 bøder – svarende til knap 20 om dagen. Det viser en aktindsigt hos Miljøstyrelsen.

Miljøzonen og dens restriktioner er besluttet af Aarhus Byråd og omfatter området inden for Ringgaden. Gert Bjerregaard (V) sidder både i kommunens tekniske udvalg samt klima- og bæredygtighedsudvalget og ser bøderne som et tegn på, at systemet virker.

»Det er altid forventeligt, at når noget nyt træder i kraft, så skal man lære det. Også på den hårde måde. Nu bliver folk opmærksomme på, at der er fint afmærkede kamaraer, som fanger de biler, vi ikke vil have i midtbyen. Jeg tror, at folk inden for en overskuelig fremtid har lært, at det ikke går at køre ind i miljøzonen,« siger han.

Skadelige partikler

Dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler har siden 2020 skullet have monteret et partikelfilter for at køre i miljøzonen i det centrale Aarhus. Men siden den 1. oktober har også personbiler været omfattet. Der findes miljøzoner i Aarhus, Frederiksberg, Odense, Aalborg og Københavns kommuner, og prisen på en bøde afhænger af typen af køretøj. For lastbiler og busser er prisen 12.500 kr. Bøden for personbiler er ligesom for varebiler 1.500 kr.

»Det er rigtig godt med de her regler. De er lavet for at sikre, at vi er skånsomme ved miljøet og ikke ender med at have beboere i midtbyen, som unødigt kommer til at indånde for mange skadelige partikler,« siger Gert Bjerregaard.

I Aarhus findes en transitrute gennem miljøzonen langs Randersvej, hvor trafikken er undtaget reglerne. Ruten har givet ældre dieseldrevne køretøjer adgang til Molslinjens forhenværende havn. Men da færgen er flyttet til Østhavnen, er der ikke længere behov for ruten, og derfor har byrådet besluttet at nedlægge den fra marts næste år.

Den bedste løsning

Chefkonsulent hos FDM Dennis Lange kan ikke vurdere, om antallet af bøder i Aarhus er højt eller ej. Han pointerer, at de 568 afgifter skal ses op imod de omkring 57.000 berørte dieselbiler i Danmark.

»Erfaringsmæssigt er der altid nogle, som misser informationer. Men Miljøstyrelsen har flere gange skrevet direkte til de berørte bilejere, og de nye regler har været beskrevet i diverse medier, så langt de fleste må have fanget det,« siger han og fortsætter:

»Nogle kan have kørt ulovligt ind i miljøzonen med åbne øjne, fordi det af en eller anden grund var den bedste løsning i øjeblikket. Min forventning er, at antallet af bøder kommer ned.«

To forskellige kameraer

Der er to forskellige typer af kameraer, som fanger biler uden partikelfilter. Der er fasthængte kameraer på faste kontrolpunkter, og så er der mobile kameraer, som er påmonteret køretøjer, der kører rundt.

Fælles for dem er, at kameraerne har nummerpladegenkendelse. De scanner bilernes nummerplader, som derefter bliver sammenstillet med oplysninger fra køretøjsregistrene. På den måde fastslås det automatisk, om et køretøj overholder miljøzonereglerne.

Ifølge et notat fra Aarhus Kommune kom partikelfiltre til dieseldrevne personbiler på markedet i 2006 og blev obligatoriske i januar 2011 ved indførelse af den såkaldte EURO-norm 5. Personbiler indregistreret efter denne dato har alle et fabriksmonteret partikelfilter. Den danske lovgivning giver mulighed for at eftermontere et partikelfiltre som alternativ til udskiftningen af et køretøj.