Nye udledningskrav efterlader landmænd undrende: Ka’ vi få en forklaring, tak?

Nu skal man som bekendt aldrig male Fanden på væggen, men det er formand for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, egentlig villig til at gøre.

»Det vil betyde, at nogle af landmændene får udbyttenedgang – eksempelvis, hvis de ikke længere selv kan dyrke foder, men skal ud og købe det til markedspris. Det kan resultere i, at de må nedbringe antallet af dyr i deres besætninger,« siger han.

Det, Hans Gæmelke svarer på spørgsmål om, er nye krav til landmændene på Djursland ud til Kattegat. Ifølge ham er der »over natten« sket en ændring i kategoriseringen af vandmiljøet ud for Djursland. Det er gået fra at være ’robust’ til nu at være ’sårbart’ over for kvælstof, der blandt andet udledes af landbruget.

Og det medfører krav til landmændene, der kan få store konsekvenser ifølge formanden.

Ingen nye målinger

Ændringen er sket i den nye såkaldte Vandområdeplan 2021-2027, som er en samlet plan for forbedring af danske vandløb, søer, kystvande og grundvand efter EU’s vandrammedirektiv. Her foretages også vurderinger af vandområders tilstande i forhold til, hvilke indsatskrav, der skal stilles til de, der kan påvirke vandområderne.

For det djurslandske vandområde – det såkaldte Vandområde 140 i planregi – er kategoriseringen fra én plan til den næste gået fra at være robust over for kvælstof til at være sårbar og kan derfor tåle en 37 procent mindre udledning end tidligere, lyder det i planen.

Rikke Skyum, der er chef for land, miljø og erhverv hos Djursland Landboforening, oversætter problematikken til lægmandssprog således:

»Tidligere blev det sagt, at Kattegat godt kunne tåle mere kvælstof, så der var faglig begrundelse for havbrug i Kattegat, for vi havde ikke nået loftet. Med den nye plan, har man lavet en ny model, der siger, at vi skal reducere udledningen. Det er modelberegninger, der ligger til grund – og ikke nye vandmålinger. Så enten er denne model forkert, eller os var den tidligere. Det er det, vi søger en forklaring på,« fortæller hun.

Følger lovgivningen

Hans Gæmelke har på vegne af sine medlemmer derfor både indgivet høringssvar til den nye Vandområde plan – uden held. Derfor er han tyet til et åbent brev til finansminister Nicolai Wammen(S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V).

»Hvis der er nogen, der kommer med en begrundelse for, hvorfor vandområdet nu pludseligt er sårbart, så følger vi selvfølgelig lovgivningen. Det gør vi også nu. Men vi vil meget gerne have en forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger han og forklarer, at han endnu ingen respons har fået.

Høringssvaret til den nye plan er blevet sendt fra ministerierne over i et såkaldt Second Opinion-udvalg og et efterfølgende politisk genbesøg af Vandområdeplanen i 2024.

Krav om efterafgrøder

Samtidig undrer Hans Gæmelke og hans medlemmer sig over, hvorfor Landbrugsstyrelsen har været ude med krav om omlægning til efterafgrøder, som skal overholdes allerede fra 2024 – samme år, som regeringen skal genbesøge det faglige grundlag for indsatserne over for udledning af kvælstof i den nye vandplan, der allerede er vedtaget.

De såkaldte efterafgrøder er afgrøder, der sås samtidig med eller lige efter landmandens hovedafgrøde, der så samler overskydende næringsstoffer fra hovedafgrøden op og dermed nedbringer eksempelvis kvælstofsudvaskning.

Men ifølge Djursland Landboforening kræver det, at der omlægges fra såning i vinterperioden til såning i foråret, og det vil typisk medføre nedsat udbytte – og kan altså resultere i, at nogle af landmændene må nedsætte dyreholdene. Derfor har Hans Gæmelke forsøgt at råbe ministerierne op.

»Hvis jeg ikke agerer på det her, så gør jeg jo ikke mit arbejde ordentlig. Og vi savner fortsat svar på, hvorfor de her initiativer skal til,« siger han.