Sådan tager Aarhus strøm på naboen

Det minder om en krydsning mellem en Aarhus- og en molbohistorie. Når den alligevel ikke er morsom, er det fordi, den berører, engagerer og oprører mange mennesker.

Aarhus Kommune, der gerne skåler for godt naboskab, har tilladt en proces, hvor NRGI Renewables arbejder på at rejse tre kæmpemøller på hver 150 meters højde på grænsen til Syddjurs Kommune.

Det er aarhushistorien.

Møllerne skal stå på Vosnæsgårds marker. Selv om de hver er otte meter højere end Lighthouse på havnen i Aarhus, vil det måske knibe at kunne levere den lovede strøm til de 12.000 husstande, for det blæser ikke særlig meget i området. Det ved fritidssejlerne. Når det trækker op til uvejr, søger de mod Vosnæs, for der er stille vand.

Det er molbohistorien.

Og det hele kan sagtens ende som en tragedie.

Projektet risikerer at skæmme et af Danmarks smukkeste kystpartier i bunden af Kalø Vig.

Det ved man i Syddjurs, der har arbejdet for at få området udsigtsfredet. Ved den lejlighed understregede Naturstyrelsen, at nu var naturen sikret for kommende generationer.

Alligevel kvitterede den store nabo ved endnu en gang at behandle projektet, som den selv tidligere havde droppet.

At området besidder stor skønhed, kunne maleren F.C. Kiærskou sagtens se, og han skabte i 1859 et guldalderbillede, der tidligere hang i Rønde Rådhus, men nu pryder en central væg i Lillerupparken ved Hovedgaden i Rønde. Det flotte billede har ført en omtumlet tilværelse og var i 1999 tæt op at ende på en auktion i Aarhus, men gode lokale kræfter sørgede for, at det blev bevaret i området.

Andre lokale kræfter ruster sig nu, så møllerne ikke rejses uden kamp.

Kampen mod møllerne

En række engagerede modstandere har dannet Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs. Bestyrelsen er valgt, og den har konstitueret sig med Kai Ettrup, Aarhus, som formand og Dan Enkelund, Hornslet, som næstformand.

Kai Ettrup er 63 år og partner i et it-firma. Han har købt sommerhus i Havhuse, der grænser op til Aarhus Kommune, for at kunne nyde naturen og roen, når han går på pension.

Dan Enkelund bor tæt på Havhuse. Han er 56 år, uddannet arkitekt og ansat ved Birch Ejendomme som produktudvikler.

Dan Enkelund har været med på en udflugt til to vindmølleprojekter med 150 m høje møller. Han er ikke klar over, om det var Aarhus Kommune eller NRGI Renewables, der arrangerede turen, og han satte sig i bussen udelukkende for at se, hvor stor en 150 meter mølle i virkeligheden er.

»Møllerne er kæmpestore,« konstaterer han.

Der er i planerne indtegnet to felter med hver tre møller. Dan Enkelund er usikker på, hvilken af de to placeringer, NRGI egentlig går ind for, så han mener, at der dermed er seks møller i spil.

Næstformanden har set nok til at vide, at han altid vil have møller stående skarpt og tydeligt i vinduet, selv om de er mellem 600 og 900 meter væk.

Mange støjgener

Kai Ettrup forudser støjgener fra møllerne på den anden side af hækken.

»Støjen er det værste for mig,« siger Kai Ettrup, som vil bo 900 m fra den nærmeste mølle. Støjen er ikke kun et problem for os, der bor i et stille sommerhusområde. Den er det også for de mennesker, der vil gå ture i det fantastisk rekreative område langs med kysten. En skrænt med de fredede træer og 36 m ned til havet. Hele området er rekreativt ikke bare for os, men for hele det nordlige Aarhus.

Dan Enkelund synes ikke, at vindmøller er grimme, og han går heller ikke imod den grønne omstilling.

Modstanden er mere personlig for hans vedkommende.

»Jeg er enormt følsom overfor ting, der ikke er i ro. At have et kæmpe apparat, som står og bevæger sig, er nok lige så slemt for mig, som støjen er for andre. Det stresser mig, og alle tre vindmøller vil hele tiden kunne ses gennem vinduet i stuen.«

Dan Enkelund og Kai Ettrup opponerer begge mod den proces, der har orienteret borgerne om vindmølleprojektet.

»Det har været superkritisabelt, men hvis det havde været håndteret som det burde, havde vi måske slet ikke snakket om placeringen. At vi i dette område i forbindelse med kommunalplanen slet ikke blev hørt, er også under al kritik.«

Det kaotiske møde

Begge deltog også i begyndelsen af september i et kaotisk borgermøde på Skæring Skole, hvor mange af deltagerne mødte op med frustrationer og gik derfra i vrede. Der var ingen debat, ingen politikere, men boder hvor man kunne få mere at vide af konsulenter. Det var borgerinddragelse i gummisko og headset.

Deltagerne kunne siden køle af med en sodavand og en pose chips. En ophidset mand blev fulgt ud og ramte undervejs en kommunal ansat, så mødet fik også en omtalt voldssag.

Nu kigger de ansvarlige for borgerinddragelsen på arrangementet for endnu en gang at prøve at gøre det bedre i fremtiden.

»Jeg har fortalt en politiker, jeg talte med, at jeg synes, at det er en uambitiøs tilgang, Aarhus Kommune har til projektet, fordi man læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogen og foreslår noget,« siger Dan Enkelund.

»Hvorfor er man ikke mere ambitiøs og selv går ud og prøver at lokalisere steder, der ville være velegnede. Det er jo ikke det samme, som man skal ud for at ekspropriere og bestemme, at det skal være der og der.«

Men det kunne være, at man lavede den strategi, at sådanne anlæg placeres bedst i nærheden af støjende infrastruktur som industri. Du skal ikke sove i nærheden af industri.

Kai Ettrup er optaget af støjen, og han formoder, at årsagen til, at møllerne skal være højere end Light House, er, at det ikke blæser ret meget ved Vosnæs.

Begge føler, at de skal deltage i et overflødigt løb, der er arrangeret af Aarhus Kommune og NRGI, og som bare har til formål at udmatte dem.

Forfra igen

Der er gentagne gange diskuteret vindmøller ved Vosnæs, og der er hver gang kommet indsigelser, men dem, der kom i både i 2019 og 2020, gælder åbenbart ikke.

»Hvorfor er de ikke gyldige i dag,« spørger Kai Ettrup og Dan Enkelund.

»Kommunen ønskede borgerinddragelse, og den fik at vide, at de fleste var imod. Alligevel begynder processen forfra. Hvad er det så, Aarhus Kommune vil med borgerinddragelse. Hvorfor spørger den os igen? Der er kommet svar,« konstaterer Kai Ettrup.

»Det er jo en kæmpe fuck-finger til Syddjurs, at man laver et stort arbejde for at udsigtsfrede et område, og så gør man det mod sin nabo,« mener Dan Enkelund.

»Det svarer til, at min nabo gør sig umage og opfører en flot ejendom, og så stiller jeg min skraldespand i hans indkørsel.

Det er utroligt, som Aarhus Kommune tror, at den alene kan sidde og spille bold og skabe en visuel påvirkning for hele bugten. Der er noget underligt ved at man både kan få lov at støjforurene og forurene visuelt uden for sit eget pastorat,« fastslår Dan Enkelund.

Det er den pæne version.

Den mindre pæne forudser, at hele processen kan risikere at ende med visuel voldtægt - uden samtykke.