Fortsæt til indhold

Ny direktør ved roret på Fregatten: »Vi skal ikke hæve besøgstallet for enhver pris«

1. oktober fik Fregatten Jylland ny kaptajn, Anne-Marie Dohm. En sværvægter fra mediebranchen med en forkærlighed for formidling og kulturhistorie. For at blive klogere på, hvordan hun vil styre det gamle krigsskib sikkert ind i en moderne fremtid, har Lokalavisen konfronteret hende med otte påstande om museet i Ebeltoft

Samfund

Det er et helt klart mål fra Fregatten Jyllands bestyrelse, at museet skal hæve sit besøgstal. Fra 70.000 i dag til 100.000. Men for at gøre det på den rigtige måde, skal man først forstå, hvad der gør Fregatten særegen fra mastetop til tørdok, mener den nye direktør Anne-Marie Dohm.

Lokalavisen har stukket fingeren i landjorden, lyttet til byens borgere og præsenterer her direktøren for otte påstande, fordomme - eller bekymringer om man vil - om Fregattens fremtid.

Det er obligatorisk, at man som nyansat på Fregatten Jylland skal en tur til tops i masten. Det har Anne-Marie Dohm også været efter hun 1. oktober tiltrådte som ny direktør. Foto: Fregatten Jylland

Otte påstande:

1. ”Lad synke, hvad ikke selv kan flyde”. Hvorfor skal borgernes skattekroner gå til at bevare et gammelt skib? Hvis den ikke kan finansiere sig selv uden tilskud fra stat, fonde og kommune, så har den ingen berettigelse

»Det er et generelt spørgsmål; hvorfor skal vi bruge penge på museer i Danmark i dag: det skal vi af forskellige årsager. Den ene er, at der er noget kulturarv, som vi vurderer, er vigtig i forhold til vores fælles historie i Danmark og for eftertiden. Vi skal forstå fremtiden ved at forstå fortiden, og hvis vi ikke bevarer og udvikler fortiden, og bliver ved med at blive klogere på den, så er der noget, vi taber for fremtiden.

Man ville ikke kunne drive steder som dette kommercielt, og derfor har man fra både stat og kommune valgt at støtte også selv om den ikke har en kommerciel interesse. Og det er en dyr omgang, kan jeg love dig for. Hvis du ser på skibssiden der (se billede), så kan du se, at der er stor forskel på den ene side og den anden side. Man kunne tro, at der var 30 år imellem vedligeholdelsen, men sådan ser det ud efter kun seks år.

Bag Anne-Marie Dohm ses den ene side af Fregatten med et stykke af skibssiden, der netop er blevet vedligeholdt, og et stykke, der ikke er. Det går hurtigt med forfaldet, som her på den ikke-istandsatte side kun er seks år gammelt. Foto: Anne Frank Henriksen

Det siger noget om, hvor svært og dyrt det er at bevare et skib som dette. Men det skal vi, for det repræsenterer en virkelig skelsættende periode i dansk historie. Måske vandt Fregatten slaget ved Helgoland, men Danmark tabte krigen, og det gjorde os til den enhedsnation, vi er i dag. Der blev grundlaget for velfærdsdanmark skabt. Hvis vi husker det, så kan vi bedre se, hvor vi som samfund bevæger os hen i dag.«

2. Har man én gang været på Fregatten, så behøver man ikke komme igen

»Det er faktisk ikke en fordom, tror jeg. Det er en helt reel oplevelse, som nogle af vores gæster har. Derfor skal vi arbejde på at skabe variation i indholdet. Både i forhold til udstillinger, men også arrangementer. Vi skal blive gode til at give folk en god grund til at komme tilbage, men også at følge udviklingen.

Nogle er nok i bund og grund lidt i tvivl om, hvad fregatten sådan grundlæggende er for en størrelse, ud over at være et skib, og derfor skal vi skærpe vores fortælling. Her ligger den største udfordring; at få defineret, hvilken historie vi skal fortælle med Fregatten for moderne mennesker i fremtiden og få skabt grundlaget for fornyelse. Hvert år skal vi tænke i, hvad er det for en oplevelse, vi gerne vil give vores gæster netop i år. Her kan jeg byde ind med noget erfaring i forhold til at koble Fregatten op til det omkringliggende samfund.«

3. Museet Fregatten Jylland har en målsætning om at øge besøgstallet, men det kommer til at betyde tivolisering

»Det bliver ikke et tivoli, det kan jeg godt love. Jeg tror roligt, vi kan sige, med respekt for alle, der har og haft med det her sted at gøre, at der er meget langt til, at det bliver et tivoli. Det er vigtigt, at vi er tro mod vores identitet, og den originalitet og unikhed, skibet har. Det er på ryggen af det, vi skal udvikle området. Hvis man ikke gør det, så er der netop fare for tivolisering, hvor man det ene øjeblik er halloween-land og det næste et påskehare-land.

Vores aktiviteter skal hænge sammen med den kernefortælling, stedet repræsenterer, og selvom besøgstallet meget gerne skal hæves, så er det ikke kun dér, fokus skal være. Hvis man kun har det for øje og klistrer en masse på, der bimler og bamler, så tror jeg, man går galt i byen. Det handler om at finde kernefortællingen og forløse dens store potentiale og på den måde blive relevant for moderne brugere.«

4. Fregattens vigtigste opgave i forhold til formidling er det gamle skibshåndværk, men det nedprioriteres i både dagligdag og formidling

»Værftet fylder suverænt mest her på stedet. Det stolte og originale håndværk betyder meget netop her, og det skal det blive ved med.

Vi er netop ved at lave en ny rå, og det skal selvfølgelig gøres ordentligt og efter traditionerne. Jeg så engang en udstilling i Bruxelles om faraoen Tutankhamons grav, og alt var falsk. Det var plastik, guldstøv og en masse bling. Det giver jo ikke det engagement i oplevelsen, som hvis det er det originale. Hvis vi begyndte at lave plastikmaster, fordi det ville være både nemmere og billigere, så ville det fjerne stedets unikhed og gøre den her kulturarv til en kulisse. Det kommer ikke til at ske.

Fregattens grundkerne er formidling af håndværket og det, der er helt unikt ved det her sted, er jo, at man her kan komme meget tæt på håndværkerne. Lige nu pusler vi med en ide om at kunne starte et samarbejde med erhvervsuddannelser i forhold til at skabe interesse for det gamle håndværk. Også der har skibet masser af potentiale.«

»Fregatten Jylland er historien om Danmark som krigsførende nation og om et land, der stod over for en stor opgave med at værne om sine grænser. Den historie har aldrig været mere aktuel,« udtalte Anne-Marie Dohm, da hun tiltrådte stillingen som direktør. Arkivfoto: Casper Dalhoff

5. Fregatten er gammeldags og støvet og har ingen relevans for nutiden eller nye generationer, og derfor griber du efter et populistisk halmstrå, når du laver referencer til, at museet aldrig har været mere aktuelt end nu på grund af krigen i Ukraine

»Hvis man skal have en relevans som museum, skal man være med til at understøtte og inspirere til nogle af de brændende spørgsmål, vi er optaget af i dag. Det tror jeg er fuldstændigt afgørende. Lige nu står vi overfor en ny forsvars-virkelighed. Folketinget har vedtaget et stort forsvarsforlig, både fordi det er et krav fra NATO, men også fordi vi har fået et wake-up-call i forhold til Rusland.

Det kan godt føles, som om det er første gang, vi står i den her problematik, men det har vi faktisk gjort før, og det er netop den tid, 1860’erne, som Fregatten repræsenterer. Vi har ikke altid været en lille fredelig nation, vi har været udfarende, og Fregatten er relevant i forhold til at skabe forbindelse mellem fortid og nutid og fortælle noget om, hvad det vil sige at beskytte vores egne grænser.

Jeg tror, at noget af det, vi som moderne mennesker søger svar på, nogle gange findes på vores kulturbærende institutioner. Vi skal som museer stå til rådighed for de her aktuelle debatter. Det er derfor ikke et ikke populistisk halmstrå, men i virkeligheden mere et forsøg på at sætte tingene i et perspektiv.«

6. Du går ind for digitalisering på bekostning af analoge udstillingsgreb, som for eksempel ’dukkerne’, der gennem mange år har været en fast del af Fregatten

»Vi skal bruge flere af de teknologiske muligheder, for de er meget velegnet til at formidle historien. Nu kan jeg ikke lige huske, hvor mange dukker, der er derovre, men på et tidspunkt var der 400 mennesker på skibet, og det har jo været voldsomt intenst. Den stemning kan digitale formidlingsformer bidrage til, så de besøgende virkelig får en fornemmelse af, hvordan det har været.

Det bliver meget konkret, når du spørger, om det er dukker ELLER digitalisering. Vi skal ikke bruge det digitale fuldstændigt ukritisk, men vi skal lige i gang med at udvikle fremtidens museum, før jeg kan sige, om dukkerne skal blive. Uanset bliver det en kombination af det digitale og fysiske genstande. Vi vil gerne modernisere oplevelsen.«

7. Du mener, at du – i modsætning til dine forgængere – kan få Fregatten permanent på finansloven

»Antagelsen om, at min forgænger ikke kunne skaffe nok besøgende eller rejse støtte, deler jeg ikke. Der kommer sammenlignet med andre museer i området relativt mange besøgende til Fregatten, og det lykkedes hende også hver gang at få Fregatten på Finansloven og sørge for, at der er et stort og bredt kendskab til stedet. Det vil vi selvfølgelig fortsat arbejde for.

Jeg siger ikke, at vi absolut skal permanent på finansloven. Lige nu diskuteres en ny museumsreform, og det kunne selvfølgelig være rart at have en sikkerhed på den lange bane, men i første omgang skal vi overveje, om vi overhovedet vil inkluderes i museumsloven. Det kræver en hel del, og det kan godt være, at kræfterne i første omgang er givet bedre ud ved at arbejde for en modernisering og udvikling af museet, så man på den måde kan få en stærkere egenøkonomi.«

8. Samarbejde med lokalsamfundet spiller en betydelig rolle for Fregatten

»Fregatten har en helt unik placering ved vandet her i Ebeltoft. Den kunne i princippet godt ligge et andet sted, men der er nogle stærke kræfter, der i sin tid arbejdede for, at den kom hertil, og jeg kan ikke forestille mig et meget bedre sted.

Samarbejde med lokalområdet er vigtigt. Der er kommunen, alle interesseorganisationerne og de andre kulturinstitutioner i byen, og her skal vi snakke med alle om, hvad det er for en opgave, VI skal løse for området, for vi skal ikke allesammen gøre det samme. Vi skal have blik for, hvordan museet, skibet og havnen kommer til at spille rigtig godt sammen med byens udvikling. Og så er der jo også det nationale perspektiv. Nok ligger skibet i Ebeltoft, men vi opfatter også Fregatten som et nationalt samlingssted. Dens nationale symbolik er svaret på, at Fregatten stadig findes.«