Kommunen fandt plejen 'fyldestgørende' - kort efter heglede kritikken ned over plejehjemmet

I juni konkluderede en rapport fra kommunens eget tilsyn, at Tranbjerg Plejehjem var »velfungerende«. Tre måneder efter viste et besøg fra statens tilsyn, at der var ’større problemer af betydning for den fornødne kvalitet’. Det udløste i november et påbud til plejehjemmet.

At der kan være så stor forskel på tilsynsbesøgene, bekymrer formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz:

»Det er alvorligt, når Styrelsen for Patientsikkerhed kort tid efter finder anledning til et påbud. Det viser jo, at de interne læringsbesøg ikke er velfungerende, og at der i hvert fald ikke bliver fulgt op på dem.«

Ældrerådet mener generelt, at de interne læringsbesøg har »meget begrænset værdi«:

»Vi har generelt ikke stor tiltro til de interne læringsbesøg, fordi man jo fører tilsyn med sig selv,« siger formanden.

Tilsynsordningen i Aarhus Kommune blev lavet om i 2022 i forbindelse med den store omorganisering af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. En omorganisering, der kom på baggrund af de omsorgssvigt på blandt andet Kongsgården i Viby, som kom frem i medierne.

Siden august 2022 har Aarhus Kommune indført de interne læringsbesøg på halvdelen af plejehjemmene. Den anden halvdel får et besøg fra et eksternt tilsynsfirma.

Ældrerådsformanden understreger, at det kan være godt med et læringsbesøg, men han mener ikke, at det er et reelt tilsyn:

»En anerkendende tilgang kan jo være fin. Men det må ikke gøre det ud for et tilsynsbesøg,« lyder det fra Jan Radzewicz.

Stramninger på vej

Kirsten Høgh Obling, der er stabschef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, har også bemærket forskellene på de to tilsynsformer.

»Jeg kan ikke komme nærmere ind på situationen på Tranbjerg Plejehjem, da jeg ikke kender sagen i detaljer. Men jeg kan sige, at vi netop har evalueret de interne læringsbesøg, og at vi fra 2024 kommer til at lave nogle ændringer,« siger Kirsten Høgh Obling, der siden sommerferien har haft ansvaret for de interne læringsbesøg.

Hun forklarer, at man hidtil ikke har lavet stikprøver i journalerne, ligesom styrelsen gør, men det vil man fremover gøre.

Hvordan kan det være, at man ikke har kigget i journalerne?

»Det var den beslutning, der blev taget, da vi påbegyndte læringsbesøgene, men vi er blevet klogere. For én ting er, hvad man får fortalt, og en anden ting er, hvad der står noteret i journalerne. Så fremover vil vi kigge i journalerne efter nogle pejlemærker,« forklarer Kirsten Høgh Obling.

En anden stramning af læringsbesøgene bliver antallet af borgere eller pårørende, man taler med.

»Ved det læringsbesøg, der blev lavet i sommer, talte man med én pårørende, men der vil vi gerne fremover tale med minimum to pårørende eller borgere. Men det er også afhængigt af, hvad der er muligt på dagen,« siger Kirsten Høgh Obling.

Derudover forklarer hun, at man fremover vil kigge på nogle indikatorer, der gør, at man skal være særligt opmærksom på et sted i forhold til den faglige kvalitet. Det kan være skift af leder, sygefravær, rekrutteringsudfordringer:

»Der vil vi være mere proaktive. For at forsøge at opdage udfordringer på forhånd, inden de vokser sig store.«

Hvis man nærlæser rapporten efter det interne læringsbesøg, så er der faktisk nogle kritikpunkter fra den pårørende, man har talt med, men alligevel er resultatet ’fyldestgørende’ - er det læringsbesøg, så udført korrekt?

»Det kan være udtryk for, at man har fået en forklaring fra den pågældende leder på stedet, og at det er vurderet, at der bliver taget hånd om det. Der er selvfølgelig både en chef og en forstander, der arbejder med tingene. Sådan et læringsbesøg vil jo altid være udtryk for et øjebliksbillede på stedet,« pointerer stabschefen og tilføjer:

»Vi ændrer på noget af læringsbesøget nu i et håb om, at vi får flere perspektiver frem.«