Fyrværkeri nej tak: Henriks lejlighed er deroppe, hvor raketterne eksploderer

Det tager godt 25 sekunder for elevatoren i Lighthouse at suse fra jorden og op til Henrik Rabæk Poulsens lejlighed på 35. etage. En nytårsraket kan tilbagelægge distancen langt hurtigere.

Henrik Rabæk Poulsen skal fejre nytårsaften i sin lejlighed, og hans plan er at stå på sin sydvendte altan og betragte fyrværkeriet over Aarhus, når klokken slår 12. Men han er bekymret for, hvad det kan betyde for ham, hans naboer og den bygning, de bor i, hvis raketterne bliver skudt afsted nede ved foden af det 142 meter høje glastårn.

Truer altanen

Nytårsraketters eksplosionshøjde kan variere, men et kig i et fyrværkerikatalog afslører, at flere af dem sprænger i omkring 100 meters højde. Nogle højere, andre lavere.

Når man står på Henrik Rabæk Poulsens altan, befinder man sig cirka 120 meter over jorden. Hvis man kigger ned, giver det anledning til et sug i mellemgulvet. Det bliver ikke mindre af, at vinden rusker både påklædning og frisure godt igennem, når man står der.

Og netop vinden bekymrer ham.

10 meters afstand skal man ifølge loven holde til bygningers åbninger, når man affyrer fyrværkeri. Sikkerhedsafstanden skal være dobbelt så stor i vindretningen. 10 eller 20 meters afstand lyder måske tilstrækkeligt, men når raketterne farer til himmels, og vinden tager fat i dem, frygter Henrik Rabæk Poulsen, at de finder vej ind på en af Lighthouses mange altaner.

Derfor har de i beboerforeningens bestyrelse besluttet at sætte skilte op hele vejen rundt om bygningen og dermed frabede sig affyring af fyrværkeri på området.

»Hvis en af de her kraftige raketter finder vej ind på en altan – og det er der en overhængende sandsynlighed for, hvis de bliver fyret af lige nede foran tårnet – så smadrer den jo alt, hvad der er på altanen,« siger Henrik Rabæk Poulsen, som er formand for beboerforeningens bestyrelse.

Sker næsten hvert år

Beredskabsinspektør ved Østjyllands Brandvæsen Johnny Lindhardt Damgård fortæller, at det hænder, at der opstår brande på altaner, som skyldes raketter.

»Næsten hvert år til nytår kører vi ud til en brand på en altan, som formentlig er opstået på grund af fyrværkeri, som er landet der og har fået fat i nogle udendørssofaer, eller hvad folk nu har stående derude.«

Johnny Lindhardt Damgård forstår godt, at de borgere, som residerer oppe i højderne, kan være betænkelige ved raketter, der sendes op tæt på deres hjem.

»Når en raket sprænger i 100 meters højde, er den på sikker afstand af dem på jorden, men nu har vi jo bygninger med altaner, der er næsten 150 meter høje. Det er virkeligheden, der overhaler fantasien, kan man sige, fordi der har jo ikke været så høje bygninger i Danmark tidligere, og dermed er lovgivningen bagud på dette punkt.«

Gider ikke være »politimænd«

Sikkerhedsstyrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at der ikke findes særlige regler for højhuse, når det kommer til fyrværkeri.

Til gengæld findes der særlige afstandskrav, når det drejer sig om blandt andet bygninger med let antændeligt tag, nåletræsbevoksninger og lyngklædte arealer. Her skal afstanden være minimum 200 meter.

Men i Lighthouse har beboerne taget sagen i egen hånd og sat 10 skilte op i håb om at undgå, at raketterne fiser om ørerne på dem nytårsaften.

Hvordan vil I håndhæve det her forbud?

»Vi gider ikke at gå og være politimænd, men vi vil gerne animere til god opførsel med de her skilte,« forklarer Henrik Rabæk Poulsen og tilføjer, at han godt kunne finde på at gøre opmærksom på henstillingen til at lade være med at fyre af ved højhuset, hvis han passerede nogen, som skulle til at antænde en raket.

»Ikke så godt«

Sidste nytår var han netop flyttet ind i sin lejlighed, og her forløb nytårsaften fredeligt fra hans 120 meter høje perspektiv. Fra sin ene altan kunne han nyde synet af fyrværkeriet oppefra, og der var ikke noget, som kom faretruende tæt på.

Men på det tidspunkt var der ikke så mange beboere i og omkring Lighthouse, som tilfældet er nu, og derfor har de i bestyrelsen set sig nødsaget til at tage affære for at forhindre skader på personer og inventar. Det koster mellem 15.000 og 25.000 kr. at skifte bare én rude i den højde, forklarer Henrik Rabæk Poulsen og tilføjer, at det ville være farligt for folk på jorden, hvis der var dele af facaden, der gik i stykker og faldt ned.

»Vi har gudskelov ikke haft problemer med det endnu, men vi synes bare, at det er rettidig omhu,« forklarer han.

Fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen har arbejdet med fyrværkeri siden 1995 og laver blandt andet festfyrværkeri i Tivoli.

Han har endnu ikke haft nogle problemer med højhuse, og han vurderer ikke, at en lovlig raket er kraftig nok til at sprænge ruder i stykker. Men hvis man derimod selv er der, når uheldet er ude, kan man komme til skade, lyder hans vurdering.

»Hvis man opholder sig på sin altan, mens der er en raket, der flyver derind, er det ikke så godt,« siger fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen.