Staten bøjer reglerne: Havmøllen overlever mavepuster

Det kulturelle samlingspunkt Havmøllen, som ligger i vandkanten cirka syv kilometer nord for Ebeltoft, har fået lov at fortsætte sine aktiviteter, selv om de i første omgang var i strid med naturbeskyttelsesloven.

Det er den lov, der blandt andet passer godt på, at de danske kyststrækninger ikke plastres til med tivoli og hoteller, og den er som udgangspunkt meget restriktiv.

Sofie de Magos Jensen købte den forfaldne Havmølle i 2017 og satte den i stand med ambitionen om at skabe et mødested til gavn for lokalsamfund, natur, bæredygtighed og sammenhængskraft.

I juni 2021 åbnede hun dørene, og stedet har vist sig at have sin berettigelse med velbesøgte kurser, kor, koncerter, fællesspisninger og meget mere.

Mavepuster

Det gik godt, indtil Kystdirektoratet opdagede, hvad Havmøllen havde bygget op og blev brugt til. Det førte til et påbud om at stoppe alle ulovlige aktiviteter, mødestedets DNA, nemlig fællesspisninger, foredrag, kurser i køkkenhave, torsdags-take-away og havmøllekoret, men også anlagte ting som ferielejligheder, køkken, parkeringsplads, toiletter, forsamlingsrum, shelter, glampingtelt, bro, hegn, bænke og bålsted.

Det var noget af en mavepuster, og dengang udtalte Sofie de Magos Jensen til Ebeltoft Folketidende:

»Alt, hvad vi laver herude, gør vi bæredygtigt. Vi belaster ikke naturen, tværtimod. Vi er sat i verden for at beskytte det her område og kystlinjen, samtidig med at vi laver kultur og fællesskaber for lokalmiljøet. Hvis de ting, vi laver her på Havmøllen er ulovlige, så er reglerne simpelthen for rigide, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi finder en løsning sammen med Kystdirektoratet.«

Det sidste fik hun ret i. Ovenpå påbuddet gik Havmøllen nemlig aktivt ind i et samarbejde med direktoratet, og det har ført til, at de nødvendige dispensationer til anvendelsen af bygningerne nu er på plads.

En dispensation er defineret som en fritagelse fra en regel. Staten har altså bøjet reglerne for lige præcis Havmøllen, og det skyldes - lidt forenklet - især to ting.

Den ene er turistattraktionen Jernhatten, og den anden ’Havmøllens særlige karakter’.

Skader ikke naturen

Når Havmøllen på trods af den meget restriktive lov alligevel har fået dispensation, skyldes det Kystdirektoratets vurdering af Havmøllen som et natur- og formidlingscenter frem for et turismecenter. Og det er i høj grad Jernhattens skyld.

Jernhatten, som er en del af Miljøministeriets naturkanon og af Nationalpark Mols Bjerge, ligger lige ved siden af Havmøllen, og tiltrækker hvert år flere tusinde besøgende. Dem stiller Havmøllen toiletfaciliteter til rådighed for, og så har Sofie de Magos Jensen også indrettet et formidlingsrum til blandt andre skoleklasser om attraktionen.

Havmøllen i sig selv tiltrækker ikke nævneværdig trafik til stedet. Den er der allerede qua Jernhatten, og direktoratet konkluderer, at Havmøllen faktisk forbedrer både naturbeskyttelse og -formidling ved at være der. På den måde er toiletterne og formidlingsrummet blevet en slags døråbner til de gode argumenter for dispensationerne.

Den anden døråbner er netop det, at Havmøllen ikke er drevet af jagten på profit, men af en dybt forankret ideologi om en regenerativ tilgang til at bedrive forretning og kultur, hvor driften ikke belaster, men giver mere end den tager. For at binde Havmøllen op på den ambition, så har de nødvendige tilladelser krævet, at Havmøllen laver om på sin organisation.

Nyt år - ny Havmølle

Før var den en enkeltmandsvirksomhed, nu bliver den socialøkonomisk og non-profit, og der bliver oprettet en fond med en klar og afgrænset fundats. Det betyder blandt andet, at fondens formål klart formuleres, og i det tilfælde fonden ophører, så ophører dispensationerne ved vandkanten også.

Tilsammen er disse ting væsentlige, for dispensationen her skal helst ikke danne præcedens for andre og mere profitorienterede projekter langs de danske kyster. Den bekymring har direktoratet naturligt nok haft, for Havmøllen må ikke blive et eksempel på, at det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse og dermed kompromittere beskyttelsen af de danske kyststrækninger.

Det er Sofie de Magos Jensen fuldstændig enig i.

»De er selvfølgelig opmærksomme på præcedens, og det skal de også være. Jeg ønsker ikke, at Havmøllen kommer til at blive en rampe for andre mere tvivlsomme projekter, der kan ødelægge kysterne.«

I afgørelsen konkluderer direktoratet dog, at netop på grund af Havmøllens særlige karakter, så vil der ikke være en ’uheldig afledt præcedenseffekt.’

Ud over krav om, at der skal oprettes en socialøkonomisk non-profit fond, så er der i dispensationen også lavet begrænsninger på, hvor mange private og offentlige arrangementer, Havmøllen må lægge hus til, og hvor tit caféen må have åbent.

Men det er alt sammen gode nyheder for en lettet Sofie de Magos Jensen, der ser frem til et nyt år og en ’ny’ Havmølle:

»Det har været et turbulent år, men jeg har heldigvis mødt stor opbakning fra lokalsamfundet. Jeg er glad for den positive dialog, vi har haft med Kystdirektoratet, og at vi har fundet en god løsning, så vi kan fortsætte arbejdet med kulturudvikling og naturbeskyttelse. Jeg ser frem til mange gode stunder og nye spændende initiativer i fremtiden.«