Så mange millioner koster kongehuset
Der kommer til at ske ændringer omkring økonomien i kongehuset efter tronskiftet.
Søndag abdicerer dronning Margrethe og kronprins Frederik overtager tronen - og bliver konge.
I den forbindelse er kongehusets økonomi til diskussion - blandt andet fordi, den afgående dronning og den kommen konge hver skal have et hof.
Derfor har regeringen i denne uge oversendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der skal sikre, at kongehuset kan fungere inden for de eksisterende økonomiske rammer, indtil en ny civillistelov er på plads.
»Regeringen vil også se positivt på en stærkere statslig rolle i vedligeholdelsen og moderniseringen af de kongelige slotte. Det er statslige ejendomme og vores fælles kulturarv, som vi som fællesskab bør værne om,« siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Lige nu ser det sådan her ud:
Samlet er der på finansloven for 2024 afsat 123,7 millioner kroner til en række medlemmer af kongefamilien.
For nuværende består kongehusets økonomi af statsydelsen til dronning Margrethe og årpenge til kronprins Frederik og prins Joachim.
Kongehusets økonomi afsættes hvert år på finansloven.
Det er fortsat ikke helt afklaret, hvad der skal ske med de kongeliges årpenge - eller apanage - når kronprisen udråbes til konge.
Her er, hvad vi ved om kongehusets økonomi efter tronskiftet:
* Indtil en ny lov vedrørende kongehusets apanage er vedtaget, bør kong Frederik modtage apanage svarende til den, som dronning Margrethe hidtil har fået. Det foreslår statsminister Mette Frederiksen (S) i et aktstykke til Folketinget.
* Konkret foreslår statsministeren, at den nye apanage til kongen fra februar skal lægges oven i den apanage, han modtager som kronprins, indtil en ny lov er vedtaget.
* Samlet blev der på finansloven for 2024 afsat 123,7 millioner kroner til en række medlemmer af kongefamilien. Det var, inden tronskiftet blev annonceret.
* Men det beløb står til at stige, når en ny lov om kongehusets økonomi skal vedtages. Regeringen lægger op til, at udgifterne til kongehuset skal stige, for kongehuset skal udvikles og ”være et aktiv for Danmark”. Det meddelte finansminister Nicolai Wammen (S) fredag.
Ud fra de nuværende forudsætninger, inden en ny lov er vedtaget, kan du her læse, hvad medlemmerne af kongefamilien står til at modtage i årpenge i 2024:
* Per 1. april 2023 modtager dronning Margrethe 7.595.369 kroner om måneden i statsydelse. Det svarer til omkring 91,1 millioner kroner om året.
* Ydelsen dækker løn til hoffets personale og omkostninger til drift, administration, it, ejendomme og sikkerhed. Ydelsen dækker også dronningens private udgifter.
* Af statsydelsen afsættes 1,5 procent til prinsesse Benediktes omkostninger i forbindelse med varetagelsen af officielle forpligtelser.
* Ud over statsydelsen er der fastsat årpenge til kronprisen. Han modtager således 1.869.573 kroner per måned. Det svarer til knap 22,5 millioner kroner om året. Heraf modtager kronprinsesse Mary ti procent.
* Også prins Joachim modtager årpenge. Det årlige beløb svarer til 330.450 kroner per måned. Prins Joachims kone, prinsesse Marie, modtager ikke årpenge.
* På finansloven for 2024 er der afsat to millioner kroner i årpenge til grev Ingolf, der er dronningens fætter.
* De medlemmer af den kongelige familie, som modtager årpenge, skal ikke betale indkomstskat, registreringsafgift og grøn ejerafgift.
* Årpenge skal ifølge civillisteloven reguleres to gange årligt i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
* Der kan ifølge Finansministeriet ”utilsigtet” være en forskel mellem bevillingen på finansloven og den faktiske sum af årpenge.
* Det skyldes, at bevillingen opregnes med det statslige lønindeks i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget.
* Lovgivning fastsætter, at medlemmer af kongefamilien først har mulighed for at modtage årpenge, når de fylder 18 år.
* Statsministeriet meddelte i juni sidste år, at prins Christian ikke skulle have årpenge, før han fyldte 21 år, medmindre han inden da var blevet tronfølger. Det sker søndag, når dronningen abdicerer, og hans far bliver konge.
Kilder: Finansministeriet, Statsministeriet, kongehuset.