Fortsæt til indhold

Syddjurs takker Dronning Margrethe: Send dit foto til en særlig hyldestbog

Dronning Margrethe fortjener at blive hyldet for sine 52 år som regent, mener borgmester Michael Stegger Jensen. Det kommer til at ske gennem en mindeværdig billedbog, som borgerne inviteres til at bidrage til.

Samfund

Syddjurs Kommune planlægger at udgive en hyldestbog til H.M. Dronning Margrethe, og alle borgere opfordres til at bidrage.

Både borgere, foreninger, virksomheder og attraktioner kan deltage ved at indsende fotos på forskellige måder: via Facebook, e-mail eller almindelig post.

Regentparret besøgte Syddjurs under sommertogtet i 2015. Der var et hav af mennesker på gaden denne dag, hvor solen skinnede og programmet omfattende.

Det er bl.a. fotos fra besøget, som Syddjurs Kommune efterspørger.

Udover bogen sender kommunen en brev-hilsen fra borgmesteren og kommunaldirektøren som tak for Dronningens mangeårige virke.

Borgmester Michael Stegger Jensen (A) siger:

»Tronskiftet er historisk, og vi markerer det med en bog. Vi ønsker, Dronning Margrethe vil nyde den og håber på fortsat besøg.«