Sebastian trodsede fordomme og ansatte døve Jannick - tegnsprogstolk er blæst bagover

23-årige Sebastian Skovgård er en af de yngste tømrermestre i Østjylland, og han er ikke så bange af sig.

Hvor mange arbejdsgivere takker nej, har Sebastian ansat en døv, 28-årige Jannick Brøndum, tilmed som sin ene medarbejder. Det har ført til, at Sebastian i dag er så dygtig til tegnsprog, at en erfaren tolk »taber kæben.«

Døve kan alt, undtagen høre, lyder en talemåde blandt døve. 51 procent af arbejdsgiverne i Region Midtjylland afviser dog døve jobsøgere inden jobsamtalen, viser den seneste arbejdsgiveranalyse fra den socialøkonomiske virksomhed Incita.

»Døve bliver ofte mødt med fordomme på arbejdsmarkedet, fordi de fleste ikke ved, hvad det vil sige at være døv og tale tegnsprog. Døve er for rigtig mange noget ukendt, og det skaber utryghed,« siger kommunikationsansvarlig hos Danske Døves Landsforbund, Cathrine Mejdal, til Uge-Bladet Skanderborg.

Sebastian og Jannick har tidligere arbejdet sammen i en anden virksomhed. Sebastian sagde op for at starte Tømrermester Skovgård, og Jannick endte også med stoppe i firmaet.

»Så ringede han til mig for at høre, om jeg havde plads til ham,« siger Sebastian Skovgård.

Efter nøje overvejelser og et opkald til kommunen for at høre om hjælpeordninger, bød Sebastian den fem år ældre Jannick velkommen i sit lille firma.

»Jeg ville jo gerne hjælpe lidt til, men jeg har først og fremmest ansat Jannick, fordi han er en dygtig tømrer, og fordi jeg godt kan lide ham,« siger Sebastian Skovgård.

Med tabt kæbe

Hvis man som arbejdsgiver ansætter en døv person, kan man få kompensation i forhold til at bruge en tolk. Sebastian og Jannick har undtagelsesvis givet Uge-Bladet Skanderborg lov til at tale med den tegnsprogstolk, der hjælper dem.

Tolken er, mildest talt, imponeret over Sebastian Skovgård.

»Sebastian udøver tegnsprog på et niveau, hvor jeg simpelthen taber kæben. Jeg har været tolk i over 20 år, og jeg har aldrig set noget lignende. Tegnsprog er et visuelt sprog, og det har Sebastian fanget fra dag et,« siger tolken og fortsætter:

»Han har også været enormt videbegærlig, og det betyder, at de to kan kommunikere sammen på et meget højt fagligt niveau. Han har virkelig flair for det. Jeg vil vove den påstand, at han fuldt ud ville kunne kommunikere med en anden døv.«

Tolken er to-tre gange om ugen sammen med Sebastian og Jannick i to timer ad gangen. Det er primært i nogle særlige situationer, der er behov for hjælpende hænder.

»Det kan være, hvis Jannick skal kommunikere med kunder eller Sebastian kommer til kort i forbindelse med noget meget fagspecifikt. Det kan også være, hvis der er trivsels- eller lønsamtale. Der vil Sebastian gerne have, at jeg er med,« siger tolken.

De timer, makkerparret får hjælp af en tegnsprogstolk, er bevilget og betalt af Horsens Kommune, hvor Jannick bor, og koster ikke Sebastian Skovgaard noget.

Ikke nok at være dygtig

Det kan ærgre Jannick Brøndum, at mange er uvidende omkring tegnsprog, men det er også et vilkår, han har været nødt til at acceptere. Han sætter pris på, at Sebastian har givet ham en chance.

»Du kan være rigtig dygtig til dit fag, men hvis virksomheder frygter, det kan blive bøvlet, vælger de måske at ansætte en hørende. Det er første gang, jeg oplever, at en mester kan tegnsprog. Det er så fedt, og det gør kommunikationen nem. Han har åbnet sit firma og sagt ”du kommer bare”, og det kender jeg ikke mange, der ville gøre,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.

Kommer han nogle gange til at sige noget helt forkert med hænderne?

»Ja, men typisk ved jeg jo godt, hvad han mener. Det betyder ikke noget. Ofte fanger Sebastian, at jeg smiler, og så beder han om det rigtige tegn. Jeg retter ham ikke hver gang, han laver en fejl.«

Sebastian Skovgård lærte allerede lidt tegnsprog, da han og Jannick første gang arbejdede sammen. Samtidig blev Sebastian bevidst om de udfordringer, der kan følge med at være døv på en arbejdsplads.

»Jannick sagde dengang, at han var rigtig glad for at arbejde sammen med mig, så det ikke bare var otte timer, hvor han ikke rigtig var i kontakt med nogen. Hvis der blev fyret en joke af i skurvognen, vidste han ikke, hvad alle andre grinte af,« siger Sebastian Skovgård.

Et unikt forhold

Sebastian Skovgård beskriver det som en »spændende udfordring« at blive klogere på tegnsprog, og hans hverdag med Jannick har også ført til mange spørgsmål om livet som døv.

»En vinterdag, hvor det var mørkt, bemærkede jeg, at jeg ikke kunne se hans hænder. Det startede nogle tanker, og til sidst spurgte jeg ham: ”Hvis du skal sige noget til din kone, efter I har slukket lyset for at sove, skal du så tænde for lyset igen?” Jannick svarede, at han ofte bruger sin mobiltelefon til at lyse med, hvis han lige kommer i tanke om noget,« siger Sebastian Skovgård.

Tegnsprogstolken, der hjælper de to tømrere, er på flere måder imponeret over dem.

»Sebastian har en særlig evne til at møde Jannick, hvor Jannick er, og Jannick har en giga tålmodighed over for Sebastian. De har fundet hinanden på en virkelig unik måde,« siger tolken.

Jannick Brøndum håber, at virksomheder generelt vil blive mindre frygtsomme og mere åbne over for at ansatte døve.

»Det eneste, vi ikke kan, er at høre.«

Tegnsprogstolken er efter eget ønske anonymiseret. Uge-Bladet Skanderborg er bekendt med tolkens identitet.