Lokalhistoriker mindes sin gamle skole: »Dengang var førstelærerne som konger«
Ejvind Nielsen fra Rougsø Egnsarkiv dykker ned i arkiverne og sine egne minder og fortæller om den skole han selv gik på for 70 år siden.
Syv klassetrin og kakkelovn i klasselokalet.
Skolegangen var anderledes i de gode gamle dage.
Selvom det er mange år siden den gamle landsbyskole i Lystrup på Lystrupvej 37 rent faktisk fungerede som skole, så lever skolen videre i minderne hos tidligere elever og i de lokalhistoriske arkiver.
En af dem der sidder i første række til begge dele er lokalarkivar Ejvind Nielsen. Som formand for Rougsø Lokalhistoriske Forening og tidligere skoleelev på den gamle landsbyskole kender han skolen og dens historie bedre end de fleste.
Derfor tog vi her på Folkebladet en snak med ham om den historiske bygning og om livet på skolebænken på landet i 1950’erne.
Klasselæreren hed frøken
Ejvind Nielsen blev født i 1944 og gik på Lystrup Skole fra 1952 til 1958 – syv år.
Han havde syv søskende og de har alle gået samme skole. Det samme gjorde hans far.
»Vi startede 13 elever på min årgang. Dengang foregik det sådan, at første år gik man i det lille klasselokale på skolen. Året efter begyndte man at gå to årgange sammen således at anden- og tredjeårseleverne gik sammen, så fjerde og femte og til sidst sjette og syvende. Sådan var det.«
Klasselæreren kaldte man dengang for frøkenen og skolelederen gik under betegnelsen førstelæreren – særligt i mindre skoler på landet.
Den bygning Ejvind Nielsen gik i skole i er også den bygning, der står der den dag i dag. Den blev opført i 1909.
»Vi har dog også billeder i arkiverne af en skole, der er meget ældre. Den er dog blevet revet ned på et tidspunkt, men den stod samme sted som i dag.«
Fra skole til trykkeri
Lystrupvej 37 fungerede som skole indtil 1981.
Her blev bygningen overtaget af firmaet Z Print, og det fungerede som bogtrykkeri frem til 1995.
Dermed er der stadig børn at finde på matriklen fra tid til anden, men langt fra ligeså ofte som i gamle dage.
»Jeg gik i skole hver dag. Mine ældre søskende gik kun i skole hver anden dag om vinteren, men så var man der til gengæld hele dagen. Det var nok fordi det var besværligt at komme frem. Lidt ligesom det har været her de sidste uger.«
Hvilken rolle havde skolen i lokalområdet dengang?
»Det var ikke så unikt med en skole dengang som det er i dag, fordi der var nærmest skoler i hver eneste flække dengang. Dengang jeg gik i skole var førstelærerne næsten som konger. Men den blev ikke brugt som samlingspunkt som sådan. Den blev brugt som skole. Der var selvfølgelig en skoleopvisning en gang i mellem, men ellers har den ikke haft nogen central plads i byen.«
Nye tider
I dag fungerer den gamle landsbyskole som rekreativt fristed eller feriecenter.
Her finder man både sportshal, svømmepøl og legeplads. Faciliteter som disse var dog ingen steder at finde dengang Ejving Nielsen gik i skole.
»Nej nej nej, der var hverken gymnastiksal eller musiklokale. Det vidste vi næsten ikke hvad var! Vi spillede rundbold eller fodbold udenfor. Der var de to klasselokaler og så en bygning i den ene ende af skolegården, hvor lokummerne lå. Helt gammeldags med spand, der skulle tømmes. Der var ikke noget med træk og slip eller håndvask. Der var dog en håndvask udenfor klasselokalet.«
Hvad husker du særligt fra skoletiden?
»Jeg boede to kilometer fra skolen, men jeg havde dog en cykel. Den blev købt brugt inde ved smeden i Lystrup indtil jeg blev konfirmeret og fik en ny. Jeg synes, det var en god tid. Jeg kunne godt lide at gå i skole og klarede mig godt.«
Kakkelovn i klasselokalet
Noget der dog var lidt specielt ved Lystrup Skole var, at der var to klasselokaler.
»Mange af de små skoler i de andre landsbyer havde kun et klasselokale, så den var lidt foran på det punkt. Samtidig havde både førstelæreren og frøkenen en lejlighed i bygningen. Det havde man dengang.«
De helt basale fornødenheder var også markant anderledes.
»Vi havde kakkelovn i skolestuen og den skulle læreren selv stå for. Det var dog ikke noget problem for frøkenen, fordi de unge karle stod i kø for at hjælpe til med at bare brændsel og tænde op. Det var lidt skægt.«
Kan du huske sidste gang du satte dine ben på skolen?
»Det har nok været sidste skoledag, men i 2009 samledes vi de gamle skolekammerater til en klassefest 50 år efter vi gik ud. Der fik vi lov til at se den nyrenoverede bygning og fik en rundtur. Det var næsten ikke til at kende, fordi alt var nyt indvendig, men det var da sjovt nok.«
Rougsø Lokalhistoriske Forening har ni medlemmer i bestyrelsen og driver arkivet og museet på frivillig basis rougsø egnsarkiv. Hvis du vil vide mere om den gamle landsbyskole eller andre lokalhistoriske akter, holder de åbent hver mandag fra klokken 15-20.