Fuglekasser til ugler og leverpostej til ræve: Kaj Ole Sørensen skaber rum til dyrelivet i al dets mangfoldighed

»Tuder uglen i december bliver det en streng vinter!,« lyder et gammelt vejrvarsel.

Kaj Ole Sørensen, 76, kender selvfølgelig det gamle mundheld. Hjemme i hans sommerhushave på Fuglekongevej i Ebeltoft har uglen tudet fast i de seneste 2-3 år, men måske ekstra meget i december for at varsle den snestorm, der begravede Danmark i begyndelsen af det nye år.

»Uglen er jo et meget begavet natdyr, der hyler af to årsager. For det første for at fortælle andre ugler og dyr plus naboer, at her regerer jeg. For det andet, fordi at den søger en mage,« forklarer den meget natur- og dyreinteresserede pensionist.

Han har aldrig set uglen, men kun hørt den ved nattetide.

»Den kan lide at være på vores matrikel, fordi den kan finde føde her. Om dagen sidder den og skjuler sig i et træ, mens krager og andre fugle tydeligvis stresser den.«

Kaj Ole Sørensen bor i sommerhuset i Ebeltoft i vinterhalvåret sammen med sin jævnaldrende hustru, Ellen, som deler hans interesse for naturens mange tilskikkelser.

Sommerhuset har de ejet siden 2004.

En dag på genbrugspladsen

For at give den kloge ugle en fast bopæl besluttede Kaj Ole Sørensen at lave en redekasse til sin sky ven.

»Jeg tog ud på genbrugspladsen her i Ebeltoft for at finde materiale. Det var i skumringstimen, og jeg bemærkede med det samme lyden af uglernes tuden i to retninger. Så snart lyset slukkes, søger de føde. Sikkert i form af rotter og mus, som de kan finde på genbrugspladsen, ligesom haveaffald er guf for dem.«

Kaj Ole Sørensen fandt, hvad han søgte, og fik lavet en redekasse en genbrugsmaterialer. Den blev hængt op umiddelbart før jul af en medarbejder fra Syddjurs Kommune.

»Redekassen skal sættes fast i et træ 7-8 meter over jorden, og det magtede jeg ikke selv. Derfor kontaktede jeg biolog Morten Aakjær Jørgensen, Syddjurs Kommune, der var meget behjælpelig og sørgede for, at redekassen kom op.«

Biologen roste Kaj Ole Sørensen for initiativet og for hans tilgang til naturen, dens vækster og dyr. De to fik en god snak om biodiversitet.

»Mit beskedne budskab er, at ingen kan alt, men vi kan alle noget. Naturen fortjener, at vi tager den seriøst og respekterer dens kredsløb, det er på høje tid,« siger Kaj Ole Sørensen.

Han laver gerne redekasser til andre. Ligesom han foreslår Reno Djurs at få gjort det samme på genbrugspladserne.

»Sæt to fuglekasser op i nåletræer, og lad naturen så ellers klare sig selv. Så skal rotterne nok få deres bekomst. Behandler du den kloge ugle godt, leverer den dobbelt i form af, at rottegift ikke er nødvendigt,« smiler han.

Et eldorado

Kaj Ole Sørensens have på den 1.200 kvadratmeter store grund er indrettet som et paradis til dyr af alle størrelser med fuglekasser, føde og andet mundgodt.

»Vi slår græsplænen, men ellers forsøger vi at lade haven passe sig selv. Det er den indrettet efter.«

Derfor er det ikke en sjældenhed at se et rådyr på plænen, møde en ræv på terrassen eller høre en grævling pusle, når det bliver mørkt.

»Vi sørger i ny og næ for lidt leverpostej til ræven, når det er muligt. Jeg kan huske en aften, vi sad og så fjernsyn i stuen, og pludselig stod en ræveunge på terrassen og kiggede ind til os, som om den ville spørge: »Hvad bliver leverpostejen af?«.«

Sverige i sommerhalvåret

Når det bliver varmere i vejret, og kom maj du søde milde, triller Kaj Ole Sørensen og hustruen til Sverige, hvor de i det skønne Värmland ejer et hus, som de købte i 1990 af en tidligere præst i Grenaa.

»Vi har altid været meget betaget af Sverige og landets natur. Da vores nu tre voksne sønner var børn, tog vi dem tit med på naturferie i Sverige, hvor vi sejlede i kano og forsøgte at lære dem at bo i naturen og respektere den,« fortæller Kaj Ole Sørensen.

Herfra stammer både kærligheden til Sverige og kærligheden til naturen.

»Vi har med glæde kunnet konstatere, at vores sønner ligesom os selv forsøger at leve i pagt med naturen og levere hver deres bidrag til, at yde den respekt.«

Autodidakt naturmenneske

Tro nu ikke, at Kaj Ole Sørensens store glæde ved og interesse for naturen skyldes hans uddannelse.

Hans voksne livsvej begyndte et helt andet sted.

»Som ung arbejdede jeg som piccolo på Hotel du Nord i Grenaa, hvortil vi var flyttet efter, at vi havde boet i Hyllested, hvor mine forældre dengang arbejdede på Rugaard. En dag kom direktøren og fortalte os piccoloer, at de manglede kokke- og tjenerelever. Jeg tog hjem til mine forældre og spurgte dem til råds. De anbefalede mig at blive kok, fordi så var jeg i det mindste sikret noget at spise.« lyder det med et grin.

Kok blev han, men udøvende i den store stil blev det aldrig til. Derimod benyttede han sin viden som salgschauffør og senere salgskonsulent for fødevarevirksomheder.

Da han og hustruen fyldte 60, gik de begge på efterløn fast besluttet på at nyde den tredje alder og opleve noget sammen.

I en årrække lejede de et hus i Andalusien i det sydligste Spanien og boede her i vinterhalvåret.

»Vi var lige hjemme at vende i Danmark i 14 dage, før vi drog videre til Sverige. Nu hedder det Danmark om vinteren og Sverige om sommeren,« siger Kaj Ole Sørensen.