Fortsæt til indhold

Kongen deltager i løbefest i Aarhus

2. pinsedag skyder Kong Frederik Royal Run i gang i Aarhus, hvor han også selv løber med.

Samfund
ksa

For sjette gang trækker Kong Frederik i løbetøjet, når han endnu en gang står i spidsen for Royal Run, der i år har slået deltagerrekord med 95.000 solgte startnumre.

Og denne gang løber han i Aarhus.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Kongen begynder løbefesten i Fredericia og fortsætter efterfølgende i Aarhus og København/Frederiksberg.

Det bliver et helt særligt Royal Run ’24, der finder sted 2. pinsedag i fem byer på tværs af landet skyder årets motionsfest i gang i Fredericia, mens H.K.H. Kronprinsen for første gang i Royal Runs historie tager ud i landet for at besøge én af værtsbyerne og løbe med.

Dronning Mary deltager også i Royal Run, når hun stiller til start i Kalundborg.

Hos arrangørerne bag Royal Run er det naturligvis en stor fornøjelse at kunne afsløre, hvordan de kongelige kommer til at deltage i Royal Run:

»Vi sætter som altid stor pris på Kongeparrets engagement i Royal Run, men det, at vi nu også får selskab af Kronprinsen på en ny måde, bliver noget helt særligt. Vi har jo heldigvis haft fornøjelsen af Kronprinsens deltagelse i København tidligere, men det, at han nu vælger at tage til Brønderslev, sætter vi stor pris på,« siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.

Administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, der ligeledes sidder i Royal Runs styregruppe tilføjer:

»Kongeparrets, og nu også Kronprinsens, deltagelse har stor betydning for os og for vores værtsbyer. Det er netop deres deltagelse, der er med til at gøre Royal Run særlig,« slutter han.

De kongeliges deltagelse i Royal Run kommer til at foregå således:

  • Kong Frederik sætter Royal Run i gang i Fredericia
  • Kronprins Christian deltager i Royal Run i Brønderslev
  • Kong Frederik deltager i Royal Run i Aarhus.
  • Dronning Mary deltager i Royal Run i Kalundborg
  • Kong Frederik. deltager i Royal Run i København/Frederiksberg