1.000 kæmper falder på Himmelbjergets top

Det er ikke en lokal udgave af ’Motorsavsmassakren’, og der er heller ikke lokale naturvogtere, der har lænket sig til de dødsdømte egetræer.

Men Naturstyrelsen har også forberedt sig godt, inden man i sidste uge gik i gang med motorsavene på toppen af Himmelbjerget for at genskabe landskabet på et af de smukkeste steder i Skanderborg.

»Den åbne hedevegetation, der var karakteristisk på toppen af Himmelbjerget tidligere, er groet til over de seneste 90-100 år, og har ændret på områdets udtryk. Vi har oplevet et vist pres for at gøre noget, men været lidt tilbageholdende, fordi det godt kunne virke lige dramatisk nok, hvis vi bare gik i gang med motorsavene,« konstaterer skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen.

I stedet blev en af Naturstyrelsens egne landskabsarkitekter bedt om at lave en grundig landsskabsanalyse og finde ud af, hvordan vegetationen har ændret landskabet på Himmelbjerget over de seneste knap 100 år.

»Han har blandt andet sammenlignet arkivbilleder af Himmelbjerget gennem tiden, og der kan man tydeligt se, hvordan det er vokset til i takt med at hedevegetationen er blevet erstattet af selvsået skov. Det har ændret Himmelbjergets udseende. Faktisk er Himmelbjerget set i profil i dag ikke længere det højeste punkt. Det er trækronerne,« forklarer Søren Hald.

Eller sådan var det i hvert fald indtil begyndelsen af sidste uge, hvor arbejdet med at fælde de selvsåede træer gik i gang.

»Himmelbjerget betyder meget for dem, der bor tæt ved, og derfor holdt vi et borgermøde for knap halvandet år siden, hvor vi fortalte om planerne, og der var ret entydig opbakning til, at vi skulle forsøge at få genskabt lidt af det tidligere udtryk,« fortæller skovrideren.

Siden borgermødet har man ventet på at få myndighedernes tilladelse til at svinge motorsaven i det fredede landskab. En dispensation fra Miljøstyrelsen kom for kort tid siden, og nu ligger flere af de gamle kæmper i skovbunden.

»Arealmæssigt fælder vi knap 0,8 hektar på den del af Himmelbjerget, som Naturstyrelsen ejer, og et næsten tilsvarende areal på Tårnkomiteens del. Det svarer nok til små 1000 træer, flest egetræer, nogle bøgetræer og få birketræer. Det er først og fremmest på Himmelbjergets top, vi fælder. Målet er at gøre overgangen mellem skov og hede biodiversitetsmæssigt mindre skarp,« forklarer Søren Hald.

»Nogle få af de rigtig store stammer bliver liggende på toppen, og en håndfuld af de tykkeste stammer bliver savet over i et par meters højde og får lov at stå. Planen er at skære skulpturer ud af dem. Resten køres væk og bliver til flis til fjernvarmeværker,« forklarer han.

Inden træerne fældes bliver hver enkelt studeret nøje for at være sikker på, at de ikke er levested for dyr og fugle.

»Vi fandt for eksempel et spættehul i et af de træer, der stod til at blive fældet – nu bliver det stående. Vi kigger hvert træ igennem for hulheder, der kan leve flagermus i. Vi har dog ikke fundet nogen flagermus endnu. Vi har også ladet et udgået birketræ blive stående, fordi der var en hel del mikrohabitater på det,« forklarer Søren Hald.

Hvis nogen tror, Himmelbjerget nu bringes 100 år tilbage i tiden, må skovrideren skuffe dem.

»Lige nu er Himmelbjerget en overvokset, skovklædt bakke. Hvis man forestiller sig de gamle guldalder-maleres billeder af Himmelbjerget og tror, det er sådan, det nu kommer til at se ud igen, så er svaret nej. Toppen af Himmelbjerget bliver mere åben, men vi kan genskaber ikke det åbne landskab fra dengang.«