Fortsæt til indhold

Skolen inviterer til åbent hus

I anledning af skolefest på Ebeltoft Skole inviteres alle interesserede indenfor.

Samfund
ah

Torsdag 21. marts fra 16.00-18.30 åbner Ebeltoft Skole dørene for alle forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede.

Den årlige skolefest er blevet til et åben-hus-arrangement, og skolen kommer til at summe af aktiviteter rundt i klasselokaler og faglokaler.

»Vi er en skole med god puls og højt humør, og til åbent hus kan man få et indblik i den daglige undervisning. Vi vil gerne vise, hvad vores elever arbejder med i hverdagen, og hvordan de igennem aktiv deltagelse i undervisningen bliver dygtige og får opbygget værdifulde fællesskaber,« fortæller skoleleder Lene Brejnegaard.

I kantinen bliver det muligt at købe lidt lækkerier i form af kaffe, kage, popcorn og saft, som 7. klasserne står for.

De tjener dermed også en skilling til deres lejrskole til næste år.

Det vil også være muligt at møde skolebestyrelsen, som mellem klokken 17 og 18 vil være tilgængelige i skolens kantine.

Her kan man høre, hvordan skolebestyrelsen arbejder for at binde skole og forældre endnu tættere sammen.

Festen slutter, så alle kan nå hjem og spise aftensmad hjemme.