Rev hus ned til 5,5 millioner: Anders kan ikke bygge nyt på fjerde år

Drømmen var klar: Hele familien skulle rykke fra Ry og ind til det centrale Aarhus for at bo sammen i et byhus på Søgade 11.

Så kunne Anders Bertram og hans hustru Tinas børn bo dejlig tæt på deres uddannelser og alle de fristelser, Aarhus har at byde ungdommen på.

Det var præcist en uge før coronanedlukningen i marts 2020, at familien Bertram købte og overtog ejendommen til 5,5 millioner kroner.

Det næste års tid boede en flok studerende i forhuset, mens deres ældste datter rykkede ind i det gule baghus, hvor hun stadig bor i dag.

Parret fik tegnet et nyt hus på tre etager med kvistvinduer på toppen, og så gik det ellers i gang med at rive den gamle ejendom fra omkring 1870 ned mursten for mursten.

Alt fjernet

Huset var med Anders Bertrams ord saneringsmodent og hårdt plaget af fugt overalt fra kælder til kvist.

»Installationerne lignede ”noget fra en gammel sovjetisk ubåd”. Det gav sig selv, at det ikke skulle have lov at blive stående,« mener han.

»Så hele huset blev fjernet, og det gjorde vi i øvrigt primært med håndkraft. Det tog sin tid, men vi gik nænsomt til opgaven af hensyn til naboerne, der sagde til mig, at de satte pris på den måde, vi gjorde det på uden tunge maskiner,« siger Anders Bertram.

Ridser i nabo-lakken

Siden har det gode naboskab lidt et knæk, og lige nu kan forbipasserende stoppe op ved adressen og se et godt to meter bredt banner, som Anders Bertram har spændt ud.

”Hvorfor mangler der et hus”, står der med store bogstaver i toppen. Nedenunder ridser han sagen op for de nysgerrige:

Det har holdt i 150 år, men ... Det viste sig nemlig, da man skulle til at bygge Anders’ nye hus, at jorden ikke er bæredygtig efter moderne standarder.

Godt nok har det båret en ejendom i 150 år, men de geotekniske undersøgelser, som Anders Bertram har fået lavet i forbindelse med projekteringen, viser, at der er brug for et meget stærkere fundament af beton, så jorden skal graves væk.

Det er her, naboskabet kommer på prøve.

Fælles gavl splitter naboer

Gavlen ind til Søgade 9 er via en gammel tinglyst deklaration fra 1876 fælleseje med nummer 11. Den mand, der opførte huset - en murersvend ved navn Fischer - betalte 190 kroner for at eje halvdelen af gavlen, og det var så mange penge i datidens mønt, at hans svoger måtte kautionere for det.

På den måde fik han altså lov til at bygge huset, og aftalen var dengang, at han hæftede økonomisk for det, hvis der skete skade på naboejendommen.

»Der er altid en risiko for, at noget går galt, når man laver ethvert byggeri. Bygger du på en bar mark, er risikoen minimal. Bygger du midt i byen, er risikoen større. Det er åbenlyst, og i vores tilfælde er der så tale om et byggeri mellem to eksisterende ejendomme, for sådan er det inde midt i byen,« siger Anders Bertram.

Naboens bekymring går på, hvad der kan ske, hvis man begynder at rode rundt i fundamentet.

Kræver samtykke

Helt formelt står gavlen kun på Søgade 9’s matrikel, og derfor er Anders Bertram nødt til at have naboens samtykke, før han kan komme videre med sit projekt, og han er ligesom sin forgænger i 1876 villig til at acceptere vilkårene, så han står med ansvaret, hvis noget går galt.

Det er uden tvivl nødvendigt enten at grave ud og understøbe med nyt betonfundament eller alternativt lave en såkaldt indfatningsvæg, hvor man ”bygger uden på” og laver afstivninger.

Anders Bertram erkender, at der er en teoretisk risiko forbundet med begge løsninger. At murene kan styrte sammen, som naboen frygter. Eller måske kommer der sætningsskader.

Han har to uvildige eksperters ord for, at de foreslåede løsninger er vejen frem, men naboen føler sig stadig ikke overbevist.

Er det ikke fair nok, at de frygter for deres ejendom?

»Jamen, jeg anerkender skam deres bekymring, og jeg accepterer også deres holdning, men jeg er bare nødt til at pointere, at sådan en opgave med støbning under en ejendom bliver udført overalt i landet hver dag året rundt, og jeg er ikke bekendt med tilfælde, hvor det er gået galt, når det bliver gjort rigtigt af dygtige fagfolk,« siger Anders Bertram.

Stævner ejerforening

TV2 Østjylland har kontaktet én af ejerne af de fire lejligheder i Søgade 9.

Lise-Lotte Strøm er modsat Anders Bertram som nævnt langt fra overbevist om, at risikoen for eksempelvis sammenstyrtning mest er teoretisk. Hun betragter sagen som et klassisk eksempel på, at to parter bare ikke er enige, siger hun i et skriftligt svar.

»Vores ejerforening er blevet stævnet af Anders Bertram. Det afventer vi, og hertil har vi ikke yderligere kommentarer.«

Aarhus Kommune har givet Anders Bertram en forhåndsgodkendelse til husbyggeriet, men det er kun på den betingelse, at naboen giver sit samtykke.

Det er der ikke udsigt til, og derfor skal sagen nu altså afgøres i retten sidst i januar næste år.

Her håber Anders Bertram på en afgørelse, hvor dommeren lader den tinglyste deklaration fra 1876 veje tungere end naboens ret til at bestemme over gavlen.

»Vi mener jo, at deklarationen giver os ret til at understøbe gavlen. Det bestrider naboerne, og så må vi se, hvad retten vurderer,« siger Anders Bertram.

Imens ejer han altså en tom grund til 5,5 millioner kroner midt i Aarhus, som han betaler af på.

»Det er da vanvittigt frustrerende. Vores drøm var at bo tæt på alting, mens vores børn gik på ungdomsuddannelser. Nu bliver den ældste student til sommer, fordi vi ikke kunne komme i gang, og så har han brugt alle tre år på at pendle mellem Ry og Viby,« siger Anders Bertram.

TV2 Østjylland har den seneste uge forsøgt at få en kommentar fra Aarhus Kommunes byggesagsafdeling, men det har ikke været muligt.