Det er stadig forskellighederne, der er Hjemmeværnets styrke

Det er tre år siden, 35-årige Sine Lysdahl meldte sig ind i Hjemmeværnet. Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene, at hun igen skulle trække i uniform, efter hun i 2013 forlod Forsvaret som uddannet sergent.

På sergentskolen oplevede hun dengang et udpræget sexistisk miljø, som hos Sine Lysdahl såede tvivl om det overhovedet var i orden, at hun havde valgt at gå ind i hæren.

»Det var et utroligt dårligt arbejdsmiljø, hvor der blev sagt rigtig mange ting i en sexistisk tone. På et tidspunkt tænkte jeg, at det bare skulle gå ind ad det øre øre og ud af det andet, men det er jo ikke sådan, menneskehjernen fungerer. Man registrerer faktisk de ting, der kommer ind, så til sidst fik jeg følelsen af, at jeg ikke var berettiget til at være i forsvaret i kraft af mit køn,« fortæller Sine Lysdahl.

Kan noget andet

Hun kalder selv sin beslutning om at gå ind i Forsvaret lidt naiv, men med gode intentioner om at kunne gøre en forskel og med en ambition om en dag at køre ambulance i nogle af verdens brændpunkter.

Derfor tog det også flere år at forholde sig til sine oplevelser.

»Jeg havde en lang periode, hvor jeg faktisk brugte rigtig meget tid på at bearbejde de oplevelser jeg havde i forsvaret. Og så var det at jeg besluttede mig for at melde mig ind i Hjemmeværnet, fordi jeg havde en forventning om, at det kunne noget andet,« uddyber Sine Lysdahl.

Gør op med normer

I Hjemmeværnet er hun godt nok igen en del af en primært mandsdomineret verden. Blot 15 procent af Hjemmeværnets medlemmer er kvinder. Tilgangen til forskellene mellem kønnene er dog markant anderledes, mener Sine Lysdahl.

»Her kommer folk fra alle mulige forskellige organisationer, som ikke blot er præget af én organisationskultur. Når folk kommer med så forskellige baggrunde, og de er der frivilligt, så stiller det nogle andre krav til, hvordan man taler til folk og generelt opfører sig,« siger Sine Lysdahl.

Hun noterer, at man i forsvarssammenhæng naturligvis ikke kan sammenligne hærens gennemprofessionelle tilgang med Hjemmeværnets frivillighed, men i forhold til en ambition om at være med til at gøre en stor eller mindre forskel, så har Hjemmeværnet fat i noget.

»Den normative forestilling om, hvad en soldat er, den er jo i den grad til forhandling i Hjemmeværnet, men jeg har fra starten mødt enormt mange vildt rare mennesker i Hjemmeværnet. I alle aldersgrupper og alle mulige kropsformer. Der er både dem, der ikke kan løbe 10 meter uden at blive forpustet, og så er der dem, der kan klare i ironman i morgen. Der er alle mulige forskellige mennesker, og det synes jeg faktisk har en kæmpe værdi, når man skal gøre en forskel,« fastslår Sine Lysdahl.