Kreative småfolk på spil i FestiWalthers rundkørsel
Foråret lader vente på sig, og mens de venter på, at alle de mange blomsterløg, der sidste år blev plantet i FestiWalthers Rundkørsel i Vrold skal springe ud, har små kreative fingre fra Vorld Børnehus og Møllegades Børnehave sammen med børn fra lokalområdet haft travlt med saks, pap og limpistol og skabt en masse farvestrålende og sjovt påskepynt til FestiWalther.
Torsdag i sidste uge blev rundkørslen pyntet op med påskeharer og påskekyllinger, tulipaner og æg i mange variationer, og det lyder fra en vis festivalmaskot, at han er vældig godt tilfreds med resultatet.
Påskepynten, som er sat op af de frivillige, der passer godt på FestiWalthers Rundkørsel, får lov at blive i rundkørslen i en uges tid, inden de frivillige tager den ned igen.