Klostergadekvarteret var præget af byens fattigste, storkøbmænd og en søn af en statsminister

Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter Vestergadekvarteret, der var præget af store købmandsgårde. Klostergadekvarteret er en uofficiel betegnelse for området, der dækker Klostergade, Klostertorvet, Gammel Munkegade, Guldsmedgade og Frue Kirkeplads. Man kunne også tage Borggade med.

Vestergade var en indfaldsvej og tog imod trafikken fra vest, hvorfor handelen søgte herhen. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé, og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem Munkeport, som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af Studsgades Port i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller Mejlgades Port.

Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. De lå især i området bag Vor Frue Kirke. Byhusene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden og havde 1-2 etager og ofte rummede mindre håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.

Fattigdom og socialforsorg

Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. Klosteret ved Vor Frue Kirke fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i Klostergade lå enke-og fattigboder.

Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen at blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.

Fattig- og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for dem, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der var også private lejeboder rundtomkring i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillet. Fattiglemmerne var klemt sammen med mange under samme tag.

Velstående borgere

I Klostergadekvarteret lå dog også nogle enkelte købmandsgårde, men de var oftest ikke så store og velhavende som købmandsgårdene i Vestergadekvarteret. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag – blandt andet Klostergade 56, 58 og 60, som stadig kan ses i området. Både nr. 56 og nr. 58 er i dag fredede ejendomme.

Inden for det lille kvarter var der også forskelle mellem den vestlige og den østlige del. Hvis man i 1800-tallet bevægede sig væk fra de fattige boder ved Vor Frue Kirke og gik de få hundrede meter mod Guldsmedgade og Borggade, fandt man her flere og større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt disse var oberst Julius Høegh-Guldberg, der boede i en nu nedrevet ejendom på Klostergade 14 i midten af 1800-tallet. Han var søn af tidligere statsminister og senere stiftamtmand i Aarhus Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af den type ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.

Chokoladefabrikken

I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet C. Bøjstrup & Søn, der var en møbelfabrik, på Klostergade 58 og Hjernø A/S, der producerede kobbervarer, på Klostergade 10. Den største fabrik var dog Elvirasminde, Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte kvarteret at skifte karakter. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens gennemgående ruter, hvorfor trafik og handel i området tog til. De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder.

Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og wc.

Kvarteret er i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum.