Fortsæt til indhold

»Kan du udspænde musklerne i mit underliv?«

Mange fysioterapeuter går alene med oplevelser af seksuel chikane fra patienter.

Samfund
sb

»Seksuelle krænkelser er et udbredt problem for fysioterapeuter i deres daglige arbejde.«

Sådan lyder det fra lektor, fysioterapeut og master i sundhedsantropologi Birgitte Woge Nielsen fra VIA University College i Aarhus.

Hun har været med til at gennemføre forskningsprojektet Power Plays, hvor fysioterapeuter fra to danske fysioterapiklinikker er blevet interviewet.

Det fremgår det af en pressemeddelelse.

De primære konklusioner er:

  • At alle de deltagende fysioterapeuter har oplevet uønsket sexistisk opmærksomhed fra patienter.
  • At de sexistiske krænkelser påvirker den enkelte fysioterapeut negativt.
  • At det ikke er sædvanligt at tale åbent om de oplevede sexistiske krænkelser på fysioterapeuternes arbejdspladser, men at der et ønske om at få en større åbenhed.

Noget af dét, de interviewede fysioterapeuter har oplevet, er kommentarer som »din røv er lækker,« flirtende blikke og at blive krammet fysisk i upassende lang tid. Et endnu mere grelt eksempel er en mandlig fysioterapeut, hvis patient lægger sig på briksen kun iført trusser og ønsker det dækkende håndklæde fjernet, hvoefter hun beder fysioterapeuten udspænde musklerne i hendes underliv.

Og hun har også selv i sine yngre dage som fysioterapeut oplevet seksuelle krænkelser i form af upassende seksuelle kommentarer, der gik på hendes køn og udseende.

»I forskningsprojektet har 12 fysioterapeuter fortalt om deres oplevelser med seksuelle krænkelser. Og de har alle, kvinder som mænd, oplevet kommentarer eller anden opførsel af uønsket seksuel karakter,« siger Birgitte Woge Nielsen i pressemeddelelsen.

Små lukkede rum

Ifølge den nye forskning giver seksuelle krænkelser den enkelte fysioterapeut en række negative følelser som vrede, irritation, ubehag, skam, skyld, tvivl og frustration. Det er også gennemgående, at oplevelsen af sexistiske krænkelser giver den enkelte fysioterapeut mindre lyst til at arbejde inden for faget, lyder det.

Der er flere faktorer, der gør fysioterapeuter udsatte i forhold til seksuelle krænkelser, vurderer Birgitte Woge Nielsen. En af dem er, at behandlingerne ofte foregår i små lukkede rum på privatklinikkerne, hvilket nogle patienter tolker som en mulighed for mere intimitet. En anden faktor er, at fysioterapeuter er vant til at arbejde med delvist afklædte kroppe, uden at de lægger noget seksuelt i det – mens nogle patienter mistolker situationen i seksuel retning.

Hun understreger, at den enkelte aldrig bør gå alene med sin oplevelse og som minimum bør inddrage enten en nær kollega eller sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, leder eller fagforening.

»Det er et ledelsesansvar at håndtere seksuelle krænkelser, og jeg er fortaler for, at emnet bliver drøftet på alle klinikker – også steder, hvor man ikke har kendskab til konkrete sager. Hver enkelt fysioterapeut og øvrige medarbejdere skal vide, at de har opbakning, hvis de bliver udsat for seksuelle krænkelser. Derfor bør ledelsen arbejde på at forebygge krænkelser, ligesom ledelsen bør have taget stilling til, hvordan der skal reageres, hvis der forekommer sexchikane,« siger Birgitte Woge Nielsen.

VIA University College har i projektet Power Play været med til at udvikle konkrete værktøjer, der på arbejdspladser kan bruges til at forebygge sexistiske krænkelser.

De nye værktøjer er samlet på Power Plays’ hjemmeside. Og værktøjerne kan hjælpe medarbejdere og ledere med at forstå magtdynamikken i seksuelle krænkelser i arbejdssituationer og tillige hjælpe dem med at forebygge og sige fra.