Advarer om sulfit i chips: Kontakt din læge ved symptomer
Fødevarestyrelsen advarer.
Der er sulfit i kartoffelchips - og det skal deklareres, da sulfit er et allergene.
Og netop en deklaration mangler på et produkt fra Coop Danmark.
Det oplyser Fødevarestyrelsen, der samtidig fraråder personer med allergi over for sulfit at spise produktet.
Det drejers sig om Coop Cheese Wheel, der er solgt i poser med en nettovægt på 200 gram og er stemplet med ’Bedst før-datoer’: 19/1-2025, 2/2-2025 og 9/2-2025.
Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Coop365 discount.
»Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet. Du bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt,« skriver Fødevarestyrelsen.
Personer, der oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør kontakte egen læge.