Enkemand roser udskældt hjemmepleje: »De var der for ’Tutter’ når vi kaldte«

I en tid, hvor de historier, man oftest hører om hjemmeplejen i Syddjurs, handler om personalemangel, manglende trivsel og stort sygefravær, er det rart, når mennesker, der har været i tæt berøring med sygeplejersker og SOSU-assistenter, kan tegne et helt andet billede.

Det kan Anders Christian Svenstrup, Ryomgård. Man mærker, at han har et stort behov for at gøre det.

»Jeg vil gerne sende mange roser efter hjemmeplejen i Syddjurs Kommune. Den meget professionelle tilgang og venlige måde, som de udviste ikke mindst i den sidste svære måned, som ’Tutter’ levede, fortjener meget stor anerkendelse,« siger Anders Christian Svenstrup.

’Tutter’, hans kone, som egentlig hedder Tove, døde 10. april 2024 i en alder af 77 på hjemadressen i Ryomgård.

»Vi vidste godt allerede i efteråret 2023, at ’Tutter’ ikke havde lang tid tilbage. Mit barnebarn Rikke, der netop er blevet færdig som sygeplejerske, kom forbi den 10. april for at kigge ind til farmor, som lå og sov i sin hospitalsseng i stuen. Jeg sad inde på kontoret, da Rikke kom ind og sagde: »Jeg tror, farmor har fået fred. Hendes puls er væk.«

56 - gode - år

Anders Christian Svenstrup, 81, er naturligvis fortsat meget berørt af sin kones bortgang, men fattet. De fik 56 gode år sammen.

Heraf tre år i det nyopførte hus i Ryomgård med en særdeles smuk udsigt langt ud i horisonten.

Anders Christian Svenstrup har en lang fortid i erhvervslivet både nationalt og internationalt, ligesom han var medlem af den gamle Midtdjurs Kommunalbestyrelse.

Smuk død

’Tutter’ og Anders Christian Svenstrup var meget afklarede. De vidste, at tiden var knap.

»Min kone fik allerede tilbage i midten af 1990’erne konstateret, at hun havde en autoimmun sygdom. Den opstår, når kroppen angriber sine egne celler, men man ved ikke så meget om, hvorfor det sker. For ’Tutter’ betød det blandt andet, at hun havde svært ved at stoppe simple blødninger, for eksempel en mindre rift,« forklarer Anders Christian Svenstrup.

For nogle år siden konstaterede lægerne, at ’Tutter’ Svenstrup havde fået kræft i leveren.

»Hun blev helbredt for kræften, men behandlingerne var så hårde ved hendes fysisk, at hun aldrig fik det helt godt igen. De sidste fem år havde hun det ikke godt.«

Heldigvis fik ’Tutter’ Svenstrup en smuk og værdig afsked med livet, som ægtefællen ser tilbage på med stor glæde.

»Det var ’Tutters’ store ønske at kunne få sin sidste tid herhjemme, selvom vi var blevet stillet en plads på hospice i udsigt. Hun døsede helt hen de sidste tre dage og var uden smerter. Det kunne ikke være smukkere, når det nu skulle være sådan,« siger ægtefællen.

Mange roser

Anders Christian Svenstrup var tynget af sorg i slutfasen.

Men det hjalp ægtefællen og familien, at de oplevede, hvordan både læger og sygeplejersker på Skejby Sygehus og ikke mindst personalet i den udkørende hjemmepleje i Syddjurs var der for ’Tutter’ Svenstrup.

»Den kritik, som man ofte hører om hjemmeplejen for ikke at have tid og at det er nye ansigter hver gang, kan vi slet ikke genkende. Vi oplevede en varme og deltagelse fra meget kompetente folk, der sørgede for, at ’Tutters’ sidste måned fik så fint et forløb,« roser Anders Christian Svenstrup.

»Hvad enten det var sygeplejerskerne eller social- og sundhedshjælperne, så mærkede vi dem på en måde, der fortjener meget stor anerkendelse. De var der for ’Tutter’, når vi kaldte, og jeg kan ikke rose dem nok.«

24 timer i døgnet

I den sidste periode kom hjemmeplejen fast morgen, middag og aften plus om natten, og når der blev ringet efter dem.

»På samme måde med læger og sygeplejersker på sygehuset. Jeg kan også kun rose dem for det store overskud de viste os i en garanteret travl hverdag. Vi oplevede aldrig, at de ikke havde tid til os.«

Anders Christian Svenstrup kigger ud af vinduet.

»’Tutter’ fik en meget smuk bisættelse fra Marie Magdalene Kirke, og deltagelsen glædede mig og resten af familie meget. Det er hårdt at skulle sige farvel til et menneske, man har delt sit liv med i næsten 60 år, men det lindrer lidt på smerten, at ’Tutter’ fik så fin en afsked med livet.«