Magisk aften på Sølund: »Hvem definerer, hvad der er normalt?«

Godt 200 gæster fandt onsdag aften vej til de gamle pavilloner i Landsbyen Sølund, hvor det lokale bogværksted Book Lab havde inviteret til en spektakulær lancering af fotograf Casper Dalhoffs fotobog ’Normal’.

Fotobogen beskriver i mere end 100 sort/hvid fotos livet i Landsbyen Sølund – Danmarks største hjem for udviklingshæmmede – gennem de seneste 25 år.

Trods en truende sort himmel udeblev regnen, og i stedet blev der på en af årets første milde forsommeraftener føjet endnu et kapitel til historien om Landsbyen Sølund, da Casper Dalhoffs billeder til tonerne af Peter Sommers smukke og poetiske sang blev projiceret op på muren af en af de gamle pavilloner.

»Jeg håber, I vil kigge ind i jer selv, som jeg har gjort, og reflektere over, hvad der er normalt. Spejle jer i de billeder, mens I lytter til Peter Sommers tekst,« lød opfordringen fra Casper Dalhoff, inden PixlArt’s lysshow begyndte.

»Det er et supervigtigt spørgsmål. Hvem definerer, hvad der er normalt? Mens jeg har fotograferet her, var jeg den unormale i en normal verden.«

Berørt og bevæget blev publikum ført med på Casper Dalhoffs rejse ind bag murerne på Sølund til en verden af mennesker født som du og jeg, men med helt andre vilkår i livet. Billeder, der både viser skønheden i det anderledes, men også sætter spørgsmålstegn ved det essentielle spørgsmål om, hvad det lige er, der er normalt.

Inden da havde Smukfest sørget for drikkevarer til alle gæster, mens Book Lab bød velkommen. Casper Dalhoff fortalte om arbejdet med fotobogen og samarbejdet med Sølund gennem 25 år. En rejse, der nu er slut med lanceringen af fotobogen.

Museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen fortalte historien bag Landsbyen Sølund og forklarede, hvordan synet på udviklingshæmmede ændrer sig gennem tiden: »De er ikke sindssyge, de er bare åndssvage,« var holdningen tilbage i 1930’erne,« forklarede hun lakonisk.

Leder af Sølund, Anne Marie Kruse, talte om livet i landsbyen i dag og om de 216 beboere.

»Vi har 216 store personligheder boende her i dag, som vi hjælper med at få et godt og betydningsfuldt liv. Vi føler os ikke så særlige i hverdagen. Vores fokus er på at knytte an til hinanden og til verden udenfor byskiltet. Vi er så dejligt befriet for normalitet. Uden for landsbyen er folk hårde til at dømme, hvad der er normalt. Det bekymrer mig, at de to verdener bliver mere og mere adskilte. Jeg håber, i aften er en anledning til refleksion omkring det. Vi er stolte over, hvad der sker hos os.«