Antenneforening i flyverskjul: »De prøver at skjule, at de er i gang med at begå et kup«

12 dages total tavshed. Og inden 1. maj heller ikke et pip i form af offentlig annoncering, indkaldelse, pressemeddelelse eller lignende.

Antenneforeningen Aarhus har ca. 30.000 medlemmer og 46 år på bagen som en markant institution i Aarhus, men viljen til at kommunikere om, at man nu vil opløse foreningen og overføre aktiviteter og formue til en erhvervsdrivende fond, har været til at overse.

Siden der 1. maj blev afholdt ekstraordinær generalforsamling med dette ene punkt på dagsordenen, har foreningens bestyrelse ikke villet ytre et ord. En stribe mails og noget nær 100 opkald forblev ubesvaret, og da det i to tilfælde lykkedes avisen at komme igennem til menige bestyrelsesmedlemmer, afviste de pure at tale.

Først da der blev sendt en mail om, at en artikel med bidrag fra kritiske, almindelige medlemmer var på vej, kom der et ”skjult nummer”-opkald fra næstformand Michael Korsholm.

Ham – og forsøget på at få nogle konkrete svar – vender vi tilbage til, men først må scenen for mødet den 1. maj lige sættes.

Fire almindelige medlemmer og seks bestyrelsesmedlemmer deltog i den historisk vigtige generalforsamling, og forslaget om opløsning blev vedtaget med tre stemmer imod, én blank stemme og 850 ja-stemmer fra bestyrelsen, der sidder på kollektive stemmer fra beboere i boligforeninger.

»Man har gjort alt for at skjule det her, og så er det jo ikke så sært, at der ikke kommer nogen. Jeg håber godt nok, at der kommer flere medlemmer til de kommende forsamlinger,« siger Morten Gregers Berdiin, et af de almindelige medlemmer, der stemte imod.

Ifølge foreningens vedtægter skal beslutningen genbekræftes på en ny generalforsamling en-tre måneder efter vedtagelsen, hvorefter der nedsættes et udvalg til at stå for afviklingen. I mellemtiden er der planlagt en ordinær generalforsamling den 29. maj.

»Dybt fordækt«

Bestyrelsen blev på mødet især kritiseret for manglen på kommunikation.

For som menigt medlem var det noget nær umuligt at opdage det vidtgående forslag. Det blev hverken meldt ud i en mail eller via brev, men man skulle af egen drift gå ind på foreningens hjemmeside, klikke oppe i højre hjørne for at komme til en kontakt-underside og scrolle ned for at se, at der gemte sig en indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.

»Det er en dybt fordækt og kritisabel måde at indkalde på, når det handler om noget så vigtigt. Man har samtlige medlemmers mails, og Vios (foreningens selskab, red.) kan jo sende ting hele tiden. Det er et decideret kup, når man vil fratage medlemmerne indflydelse og ikke er åben om det,« kritiserer deltager René Frandsen, tidligere medlem af bestyrelsen og nej-stemme, der heller ikke forstår, hvorfor punktet ikke kunne vente til den ordinære generalforsamling den 29. maj.

Ifølge de kritiske deltagere fik de meget lidt præsenteret om bestyrelsens bevæggrunde og planer.

»De var tydeligt irriterede over, at vi kom og spurgte til baggrunden for det her. Det var mit klare indtryk. Vi blev affejet, når vi spurgte ind. Når man vil noget så drastisk, så skulle man forvente, at der lå solide begrundelser, rapporter, erklæringer fra advokater og revisorer, faktuelle oplysninger og svar på helt reelle spørgsmål klar. Men det var der ikke,« siger Morten Gregers Berdiin og fortsætter:

»De påstod, at de havde drøftet det meget længe, og at der lå en masse materiale om det, men vi har ikke set det. Da man så spurgte, om de ville redegøre for disse ting inden den næste forsamling, så sagde de, at de ville overveje det.«

Så I blev ikke klædt på med fakta at stemme på baggrund af?

»Ikke det, der ligner.«

Ligeledes blev der ikke svaret på, hvem der skal sidde i en kommende fondsbestyrelse, eller hvordan fundatsen skal lyde – og ikke mindst på, hvordan foreningens solide formue skal bruges. Egenkapitalen lød i seneste årsrapport for 2022 på 71 mio. kr.

»Der foregår nogle mærkværdige ting i den her sag, der er en meget indspist affære. Jeg ved ikke, hvem der trækker i trådene her, og jeg forstår ikke, hvorfor man er bange for at udtale sig om, hvad man vil og hvorfor,« undrer René Frandsen sig.

Vil give penge tilbage

Således kritikerne. Nu til næstformand Michael Korsholm, der også er formand for foreningens fem aktieselskaber – heriblandt holdingselskabet og Vios.

Han fortæller i et langt interview, at beslutningen er truffet efter moden overvejelse. Da foreningen efter to voldgiftssager hjemtog den tekniske infrastruktur – nettet – og købte Stofa ud for 88 mio. kr. i 2022, stod det ifølge ham klart, at foreningen var nødt til redefinere sig selv og sit formål om at skaffe billigt tv og internet til medlemmerne.

»Rollen, som foreningen havde med at vælge tv-kanaler, er ikke den samme mere. Nu skal vi finde en ramme, hvor vi passer ind i dette årtusinde med vores kommercielle selskaber, og vi tror på, at det her kan være vejen frem. Med en fond står vi for første gang med muligheden for at give tilbage til foreningens medlemmer gennem donationer.«

Hvem er det?

»Det er foreningens medlemmer gennem tre årtier, men det kan også være til hjemløse, foreningsliv eller kulturelle formål. Hvis vi sænker priserne, rammer vi kun nogle af dem, men ikke dem, der har været med til at spare op over et liv og måske ikke bor i lejemålene i dag. Jeg kunne melde mig ind i morgen og få en rabat, selvom jeg aldrig har været med til at skabe formuen.«

Så I vil give pengene tilbage til medlemmerne, men ikke alle?

»Det kan ikke lade sig gøre at ramme dem, der har tjent pengene.«

Hvordan vil I afgøre, hvem der fortjener at få del i formuen?

»Der står altså ikke en kæmpe formue og keder sig. Det er bundet op i nettet, så vi kan ikke bare give en masse rabatter. Vi har haft advokater til at bekræfte, at det er den rette vej at fremtidssikre ejerskabet via en fond, som er underlagt lovgivning og tilsyn hos Erhvervsstyrelsen. Tjener vi penge, kan vi give dem tilbage. En af formålsbeskrivelserne i fundatsen er at sikre den almene verden og det geografiske område i Østjylland. Der er intet odiøst, hemmeligt eller fordækt i det,« siger Michael Korsholm, som ikke vil afsløre, hvor stor foreningens formue er.

Forud for 1. maj-mødet sagde formand Erik Bløcher til nærværende avis, at man ville afskaffe medlemsdemokratiet, fordi man frygtede, hvad medlemmerne kunne finde på.

Det er én af bevæggrundene, siger Michael Korsholm, men tilføjer en vigtig nuance. Længe har der været kritik af, at to magtfulde boligforeninger sad på praktisk talt alle stemmer. Den kritik har man nu anerkendt, siger han, men konsekvensen ved at afskaffe de kollektive stemmers magt i en forening, der har haft meget få deltagere til de seneste generalforsamlinger, er heller ikke holdbar, påpeger han.

»Kollektivstemmerne sad på en udemokratisk, uindskrænket magt. Men at give det fri, så ti tilfældige mennesker kan vælte bestyrelsen det ene år, og ti andre det efterfølgende, er uforudsigeligt for vores omgivelser og samarbejdspartnere, når man vil drive professionelle forretninger.«

Ikke magtfuldkomne

At der skulle være tale om et kup, afviser han pure.

»Jeg kan ikke benægte, at vi vil sætte medlemmerne uden for indflydelse. At vi gør det uden at informere om det, synes jeg slet og ret er forkert. Vi overholder vedtægterne og har annonceret, som vi plejer. Det er jo ikke et kup.«

»Men der er en tendens til nogle udtryk, som bliver meget følelsesladede og mindre faktuelle, når man bliver ramt af noget, man er uenig i. Men der er mildt sagt ikke ret mange, der har udtrykt sig kritisk om det her.«

Men har I givet dem chancen, når I indkalder, ved at gemme så vidtgående en beslutning under en kontaktfane på jeres hjemmeside?

»Vi indkalder på samme måde, som vi har gjort i lang tid.«

Det har dog været i forbindelse med helt ordinære generalforsamlinger. Skulle I ikke have gjort mere for at sikre viden om, hvad I har i sinde at gøre?

»Jeg kan kun beklage, at folk er uenige. Ville vi have gjort det anderledes, så havde vi gjort det, og det kan så fordrejes til, at der sidder nogle magtfuldkomne bestyrelsesmedlemmer, der er ligeglade med alle medlemmer. Det er bare ikke tilfældet.«

Kunne I have sendt en mail ud til dem?

»Jeg har spurgt og fået at vide, at det ikke bare er ligetil. Bl.a. har vi ikke alles mailadresser. Vi har ikke ændret på proceduren, varslingen eller stedet, vi lægger det op, og vi har ikke forsøgt at hemmeligholde eller skjule det. Kunne vi have skrevet en mail til alle, annonceret det i pressen eller betalt Facebook for annoncer? Måske, men hvornår er nok nok?«

Reelt besluttet

I referatet fra den ekstraordinære generalforsamling står der, at bestyrelsen »overvejer at fremlægge mere information på den ordinære generalforsamling«.

Samme svar lyder fra Michael Korsholm, men der bliver ikke præsenteret så omfattende analyser, som kritikerne har efterspurgt.

»Vi vil forsøge at give lidt mere information. Med vi kan ikke fremlægge en stor økonomisk/juridisk undersøgelse eller analyse. Det er dyrt at lave, og jeg ved slet ikke, om det kan lade sig gøre at få lavet en analyse, der viser konsekvenserne ved at omlægge fra forening til fond. Jeg kan bare sige, at for medlemmerne er der ingen forandring - pris og kvalitet forandrer sig ikke.«

Bortset fra at deres indflydelse er væk?

»Ja, og det klager få over. De mister en eller anden form for pseudoindflydelse. Og det er okay, at der er en flok, som synes, at det er uretfærdigt. Om de så er repræsentative for den samlede medlemsskare, aner jeg ikke.«

Ifølge Michael Korsholm er der ikke taget stilling til, hvem der skal sidde i fondsbestyrelsen, men han påpeger, at hvis personerne med kollektiv magt i den nuværende bestyrelse skal med over i fonden, så vil de sidde med en enkelt stemme ligesom resten af bestyrelsen.

»Jeg tror på, at vi kan lave noget, der er fuldstændig magisk for Aarhus, og vi er ikke blevet lagt ned af telefonstorm vedrørende det her. Jeg har dyb respekt for, at der er mennesker, som ikke er enige med mig, men retorikken med at beskylde mig for at være kupmager irriterer mig. Det synes jeg ved gud ikke er tilfældet. Og så må jeg igen påpege, at intet er besluttet. Vi er ved at afdække, om det her er vejen frem, og om der er opbakning til det.«

Er du ikke også ude i et retorisk kneb, når du siger dét, men har et flertal siddende i bestyrelsen? Helt ærligt, er det her ikke afgjort?

»Jeg forstår, hvad du siger, og nu beder du mig være ærlig: Jo, muligvis. Men vi giver jo i hvert fald muligheden for at ændre det.«

Der er endnu ikke afsat dato for den anden ekstraordinære generalforsamling, men det skal ifølge vedtægterne senest være 1. august.