Særligt kvinder føler sig pressede: Svært at jonglere med familie og arbejdsliv
En ny undersøgelse fra Akademikerbladet viser, hvordan børnefamilier oplever et krydspres mellem familieliv og arbejdsliv.
Som leder i en medicinalvirksomhed er Siri Kerta Møller ansat til den slags arbejde, man aldrig bliver helt færdig med.
»Jeg går tit og planlægger et kommende møde eller en arbejdsopgave i mit hoved samtidig med, at jeg tænker på aula, flyverdragter og legeaftaler,« siger den 37-årige humanbiolog.
Sammen med sin mand har Siri en fireårig i børnehave og en seksårig, der går i børnehaveklasse.
Og selv om fordelingen af de huslige opgaver i hjemmet i Kokkedal er nogenlunde fifty-fifty, mener hun, at hun er anderledes skruet sammen end sin mand.
»Han er ikke på samme måde som mig tynget af en dårlig samvittighed. Og selv om vi blev enige om at fordele nogle konkrete arbejdsopgaver anderledes, ville det ikke fjerne det pres, jeg kan føle. Deltid er heller ikke hverken et ønske eller en løsning. For det største pres er noget, der foregår inde i mit hoved. Jeg kan ikke altid slukke for min hjerne,« siger Siri Kerta Møller.
Størst - når de er små
Hun er langt fra den eneste, der synes, at krydspresset mellem familie og arbejdsliv er stort i de år, hvor børnene er små.
Det viser en ny spørgeundersøgelse fra DM Akademikerbladet, som Norstat har lavet med 1.010 repræsentativt udvalgte forældre med børn mellem nul og seks år:
• 43 procent har svært ved at få hverdagen med børn og arbejde til at hænge sammen - og det gælder særligt for kvinderne
• Det er oftest mødrene, der står for at hente børn alle ugens hverdage
• Mere end hver tredje forælder er kun i nogen eller lav grad trygge ved at tage det op med chefen, når det er svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen
Svarene viser, at familie- og arbejdslivspolitik langt fra rammer kønsneutralt. Sådan siger lektor Lise lotte Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
»Det er et element af omsorgskrisen, at velfærdsstaten omfordeler stadigt mere arbejde fra den offentlige sektor til familierne. Hver gang, der bliver flyttet nye opgaver over på borgerne, slider det lidt mere, især på kvinderne,« siger Lise Lotte Hansen.
Også Mette Verner, der er seniorforsker ved VIVE, finder det alarmerende, at så mange småbørnsforældre hænger i en klokkestreng hver eneste dag.
»Vi taler om rigtigt mange mennesker, der går rundt med ondt i maven og samtidig kan se, at det går den forkerte vej med både åbningstider, antallet af lukkedage og kvaliteten i de institutioner, de afleverer deres børn i,« siger Mette Verner.
Arbejdsopgaver blev ikke fordelt
Arbejdslivet er tilrettelagt efter et samfund, der ikke længere eksisterer, og det rammer særligt kvinderne, mener debattør Emma Holten, der netop har udgivet bogen ’Underskud – om værdien af omsorg’.
»Da kvinderne i stor stil skulle ud på arbejdsmarkedet, blev der talt meget lidt om, hvem der så skulle stå for opgaverne i hjemmet. Der blev reflekteret meget over, hvordan kvinderne kunne komme ud i stort tal, og mindre over, hvordan mændene samtidig kunne komme mere ’hjem’,« siger Emma Holten.
(Spørgeundersøgelse med 1.010 repræsentativt udvalgte respondenter. Respondenterne er personer i Danmark på 20-59 år, som har hjemmeboende børn på 0-6 år og er repræsentativt vægtet på køn, alder og region).