Tysk flygtningelejr på Sølund skildret i ny bog

Dyrehaven i Skanderborg er et område, der i dag er kendt for liv og glade dage, når Smukfest hver sommer rykker ind i Bøgeskoven, og det samme under Sølund Musik-Festival. Den gode stemning var der ikke under Anden Verdenskrig, hvor området imidlertid husede hovedkvarteret for Luftwaffe i Danmark, og efter befrielsen blev Sølundlejren brugt til de tyske flygtninge, der var blevet sendt på flugt af Den Røde Hærs offensiv.

Det sætter Martin Philipsen Mølgaard og Julie de Vos fra Museum Skanderborg fokus på i en ny bog. Flygtningelejren Sølund - De tyske flygtninge i Skanderborg 1945-1946 fortæller om en mørk side af historien.

Før tyskerne overgav sig, var de op mod 250.000 tyske flygtninge i Danmark, der var sendt på vild flugt primært fra de østtyske områder i Pommern, tyskernes eget ansvar. De blev fordelt på beslaglagte skoler, sportshaller og forsamlingshuse over hele landet. Da tyskerne opgav kampen, var de mange syge og forhutlede tyske flygtninge, der næsten udelukkende var kvinder og børn samt gamle mennesker, de danske myndigheders ansvar, og der blev oprettet interneringslejre til dem. Det gamle hovedkvarter for Luftwaffe blev omdannet til flygtningelejr, og hvor pigtråden før holdt sabotører ude, så skulle den nu isolere de tyske flygtninge fra det danske samfund, så man blandt andet undgik hævnangreb fra danskere og beskyttede danskerne fra epidemier. Det var i hvert fald den officielle udmelding. Op mod 7% af flygtningene døde under deres ophold i Danmark.

Historien om de tyske flygtninge er et overset kapitel i vores historie, men nu vil Martin Philipsen Mølgaard og Julie de Vos give deres fortællinger den nødvendige plads, de har krav på i historien. Det er også fortællingen om, at vi danskere i den situation ikke havde den store plads til den næstekærlighed og godhed, som vi ellers gerne vil kendes for.

Vores behandling af de tyske flygtninge hører med til en nuanceret fortælling om krigen og efterkrigstiden, og selv om danskerne mange steder kun gjorde det absolut nødvendige overfor de endnu forhadte tyskere, og at vi ikke har så meget at være stolte af i den sammenhæng, så kan historierne fra den tid hjælpe os med at forstå vores reaktion imod mange flygtninge også i dag. Og derfor er den vigtig.

»Det er måske lidt en overset fortælling. Mange er måske ikke klar over, at der lå en flygtningelejr i Dyrehaven i godt et år. I Skanderborg har vi haft fokus på det på Bunkerne, og vi har længe talt om, at vi gerne ville gøre fortællingerne mere udbredt, og det gør vi med bogen og en ny udstilling, vi bygger i den kommende tid,« fortæller Martin Philipsen Mølgaard, der også andre steder er begyndt at støde på fortællinger om tyske flygtningelejre i Danmark.

»Der er kommet nogle gode bøger de seneste 3-5 års tid, så det er noget, der er begyndt at komme i fokus. Men man er fra dansk side måske ikke så stolte af måden, de blev behandlet på,« lyder det fra Martin Philipsen Mølgaard, museumsinspektør på Museum Skanderborg.

Han fortæller, at han sammen med Julie de Vos begyndte bogprojektet for tre års tid siden.

»Vi har tidligere udgivet en bog om en tysk flygtning i hæfteformat, og så begyndte det egentlig med, at vi ville gøre den mere indbydende - og så greb det om sig. Det udviklede sig fra en gengivelse af en dagbog til, at vi havde ret meget materiale om det derudefra,« fortæller Martin Philipsen Mølgaard.

Kollegerne vil gerne udbrede fortællingerne, der er skrevet på baggrund af kilder fra egne arkiver og Rigsarkivet.

»Det har været spændende, og vi er selv blevet klogere på området. Vi troede, vi vidste det meste om, hvad der foregik derude, men vi er blevet meget klogere på både menneskene og forholdene i Sølundlejren,« lyder det fra museumsinspektøren.

Arkæologisk vinkel

De mange fortællinger om de tyske flygtninge i Sølundlejren er suppleret med arkæologiske fund på stedet, som arkæolog Julie de Vos lavede udgravninger på i maj 2022.

»De har været med til at afdække, hvad man havde derude. Der blev fundet nogle genstande - og hvad kan man så lære af de udgravninger? Det var også en proces for os at blive klogere på det område,« siger Martin Philipsen Mølgaard.

»Det har været en spændende rejse på de her godt og vel tre år.«

Bogreception på vandrehjemmet

Fredag 24. maj holdt Martin Philipsen Mølgaard og Julie de Vos bogreception på vandrehjemmet i Skanderborg.

»Det er selvfølgelig for at takke dem, der har været med til at bidrage til bogen. Andre arkiver og personer, der har været med til at gøre bogen til virkelighed - og så venner og familie,« siger Martin Philipsen Mølgaard.

»Og så for at give bogen det fokus, vi mener den fortjener.«

At bogreceptionen blev holdt på vandrehjemmet er der en helt klar mening med. Stedet blev tilbage i krigstiden brugt som officermesse og efterfølgende brugt til skole for de tyske flygtninge.

»Så det er specielt at holde bogreceptionen, hvor de tyske flygtninge var. Så vi er rigtig glade for, at vandrehjemmet har støttet os ved at lægge hus til receptionen,« lyder det fra Martin Philipsen Mølgaard.