Symbolet på modstanden mod vindmøller på Vosnæs

Landskabsmaleren F. C. (Frederik Christian) Kiærskous (1805-1891) guldaldermaleri af Kalø-landskabet fra 1859 trækker skarpe linjer i diskussionen om at placere tre vindmøller a’ 150 meters højde i det naturskønne Vosnæsområde.

Maleriet, der indfanger det idylliske landskab omkring Kalø og Vosnæs, bliver fremhævet af modstanderne af de meterhøje vindmøller.

De forstår ikke, hvordan man seriøst kan overveje at opføre vindmøller i et område med så stor historisk og landskabsmæssig værdi.

For ikke så mange år siden kom maleriet til ære og værdighed igen efter, at det var blevet fundet i en kælder på Rådhuset i Hornslet.

Glemslens tåger

Kiærskous romantisk-idealistiske kunstsyn er til at få øje i hans maleri af Kalø-landskabet 1859 – et rigtigt guldalderbillede, der i sin tid hang på det tidligere Rønde Rådhus.

Rådhuset blev som bekendt jævnet med jorden, da det nye Rønde Plejecenter, Lillerupparken, med tilhørende faciliteter skulle opføres på matriklen.

F. C. Kiærskous maleri nåede selvfølgelig at komme ud, før buldozerne tog over. Men maleriet forsvandt i glemslens tåger. Senere blev det fundet i en kælder på rådhuset i Hornslet.

Tidligere Syddjursborgmester Ole Bollesen (A) (2018-2021) fortalte i sin borgmestertid følgende historie til Adresseavisen, august 2019:

»Min tidligere kollega, vicerektor på Rønde Gymnasium Claus Jungersen, der underviser i billedkunst, har jævnligt spurgt mig, om jeg havde kendskab til, hvor maleriet var blevet gemt.«

»Heldigvis fandt en medarbejder det i kælderen på rådhuset i Hornslet, og nu kommer det tilbage til Rønde igen, hvor det vil få en fortrinlig placering i selve indgangspartiet til Lillerupparken. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som kommune kerer os om kunsten og lokalhistorien og sørger for, at værkerne ikke gemmes væk.«

’Hjemkomsten’ blev markeret ved et arrangement i Lilleruparken fredag 16. august 2019, hvor der dagen efter er åbent hus for alle interesserede.

Hentet på Sjælland

Maleriet kom i sin tid til Rønde fra Sjælland, fordi et par lokale ildsjæle med daværende forstander Vildtforvaltningsskolen, Jørgen Fogh, i spidsen i april 1999 fik nys om, at billedet var på vej til auktion i Aarhus.

Samme Jørgen Fogh henvendte sig fluks til en kreds af Rønde borgere, som han mente måtte have en interesse i at være med til at skaffe penge til køb af maleriet, så det kunne få en plads på egnen.

Der blev holdt et møde mellem repræsentanter for forskellige organisationer og foreninger, og her enedes man om at danne en indsamlingskomité og forsøge at samle de 70.000 kroner, som ejerne af maleriet forlangte, så Kiærskous maleri kunne få en plads på et centralt sted i Rønde Kommune. Rådhuset var med det samme inde i billedet.

Det lykkedes komitéen, der bestod af førnævnte Jørgen Fogh (formand) og Niels Kanstrup, begge Vildtforvaltningsskolen, daværende Rønde - og senere Syddjurs - borgmester Vilfred Friborg Hansen, Elva Nørager (Erhvervsrådet), Magne Thorhauge (Turistforeningen), Carsten Skivild (Handelsstandsforeningen - nuværende formand for Rønde Distriktsråd), Gert Hallberg (Kunstforeningen - daværende kommunaldirektør), Ole Vejbæk (Lokalhistorisk Forening) og Henry Larsen (Ugelbølle-Balskov Egnsarkiv), at indsamle pengene i lokalområdet, og endog flere end nødvendigt. Komitéen kunne nemlig efterfølgende overdrage en check på godt 15.000 kroner til Rønde Kommune, som blev brugt til at restaurere billedet. (Kilde til denne historie er Vilfred Friborg Hansen.)

Om maleriet

Overlærer og lokalforfatter, afdøde Søren Sloth Carlsen, som grundlagde Rosenholm Egnsarkiv, fortæller i sin bog ’Kalø vig egnen’, udgivet af Hornslet Bogtrykkeri 1975, udførligt om maleriet og de historiske motiver, som F. C. Kiærskou har fået med.

»Maleriet er malet fra området nord for ’Ugelbølle Hoved’ og campingpladsen og ovenfor ejendommen ’Strandhøj’.

Til højre i billedet ser man området ved ’Vosnæs Pynt’. Den hvide gård er ’Gammel Løgten Kro’, der kendes tilbage til 1737.

Længere ude end kroen havde Margrethe Krabbe til ’Rosenholm’ fået lavet et udskibningssted. Hun var gift med Erik Rosenkrantz, der dengang ejede Vosnæsgaard og Rosenholm.

Fra udskibningsstedet udførte man landbrugsvarer og indførte blandt andet tømmer fra de nordiske og baltiske lande.

Da staten ikke skulle snydes for toldindtægter, blev der senere oprettet en toldfilial på stedet.

Kroen mistede sin betydning, da den nye landevej blev bygget i årene 1855-1858. En kro i Løgten blev bygget allerede i 1855.

Strandkroen blev nedrevet i 1862. Hvor kroen lå, blev der senere bygget en skovridderbolig.

Der var en stor markedshandel i området. De bygninger, der ses til højre for kroen, var pakhuse og lagerbygninger for de handlende.

Her blev der nu, med et af pakhusene som kerne, oprettet en ny kro. Denne kro fik spiritusbevilling i 1863.

Der har været en livlig handelssejllads på stedet, men jernbane og bedre veje gjorde, at man flyttede udskibningsstedet til Nappedam.

Gården på billedet er forgængeren for ’Lergravgård’.«

Det meget nationale islæt i maleriet understreges af, at bondemanden der går ved siden af sin vogn, er klædt i nationalfarverne rød vest og hvid skjorte. Det kan dog være svært at øje på fotografiet af maleriet, der er benyttet til artiklen.

Søren Sloth Carlsen er farfar til Line Sloth Carlsen, der i dag kæmper kampen mod Vindmøllerne som aktiv i Foreningen mod vindmøller Vosnæs, som har 550 medlemmer fordelt i både Syddjurs og Aarhus kommuner.

Kierkegaards Jyllandsrejse

En anden sjov historie, der knytter sig til maleriet, er, at Kierkegaardforskeren Peter Tudvad i sin bog om Søren Kierkegaards Jyllandsrejse i 1840 ’Kierkegaards Jyllandsrejse. (Politikens Forlag. 2006) benytter et foto af Kiærskous maleri.

Søren Kierkegaard kom på sin tur med hestevogn til Kalø Vig og Knebel, hvor han skulle besøge en gammel studiekammerat, pastor Boesen. Netop Knebel Kirke skimtes i baggrunden på maleriet. Under besøget aflagde den danske filosof med verdensry et besøg på Kalø Slotsruin, han gjorde ligeledes stop ved den daværende Rønde Kro og var også forbi Thorsager Rundkirke.

Bag på Kiærskous maleri står der i øvrigt følgende: