Her får du C. F. Møllers sande reaktion, da han blev gravet ud efter bombning af uni og du kan se skudhuller derfra
Myter bliver punkteret og man får fakta, når Steno Museet tilbyder rundvisninger i Universitetsparken. Man kan se skaderne efter englændernes bombning i 1944, der begravede arkitekten C. F. Møller i murbrokker.
Som noget nyt lancerer Steno Museet et tilbud om at man kan komme på rundvisning i universitetsparken i Aarhus Festuge.
Det er en af byens meget populære og altid udsolgte events, så vi har været med på en snigpremiere sammen med Hans Buhl, der er samlingsleder og museumsinspektør for videnskabshistorie og er den, der viser rundt i parken.
Hans Buhl har selv læst på Aarhus Universitet i 1980’erne og har oplevet campus på nærmeste hold lige siden. Han har fulgt universitets mange udvidelser og indtagelse af Officersbygningen, stalde og garager i det gamle Langelandsgades Kaserne og det tidligere kommunehospital. Han har også styr på tidligere tiders historie og dramaer.
For eksempel kommer man på turen rundt i parken forbi et af skudhullerne fra den dag, hvor englænderne bombede kollegie fire og fem under 2. Verdenskrig.
»Gestapo havde næsten optrevlet den jyske modstandsbevægelse og havde arkiver over dem her. Man bad derfor englænderne om at bombe netop kollegie fire og fem, hvor arkivet var. De ventede til efter nattens afhøringer af fangerne var slut og de var kørt tilbage overnatning på politigården, som lå i den bygning, der i dag er Museet Køn,« forklarer Hans Buhl.
Man havde bevidst forhalet bygningsarbejdet på universitetet for at undgå en tysk besættelse af stedet. De tog i stedet parkkollegierne og brugte dem som hovedkvarter.
Royal Air Force smed først sprængbomber for at ødelægge dem og dernæst brandbomber for at være sikker på at alt arkivmateriale blev udslettet.
Tilfældigvis befandt C. F. Møller sig på universitetet den dag. Det var 31. oktober 1944.
»Han blev gravet mere døde end levende ud af murbrokkerne. Og der er en myte om, at han som det første spurgte: Holdt buerne? Men det passer ikke. Det var ikke det første, han sagde, selv om han var ikke glad for de buer, han var blevet presset til at udforme inde i det ellers stringente byggeri,« fortsætter Hans Buhl.
En af bomberne røg ved en fejl ved siden af målet og ned i en mur, hvorfra den fortsatte hen ad en gang og eksploderede i et lokale. Der sad 10 håndværkere og en kantinedame, som holdt pause. De omkom, og der er på universitetet en mindetavle over dem.
Man ser i dag også et skudhul i gelænderet ved hovedbygningen, fordi C. F. Møller besluttede, at hullet skal blive som et evigt minde.
Der røg også et stykke af facaden på Officersbygningen, som er genopført men som mangler murbånd og buer over vinduerne.
På turen med Hans Buhl vil man også høre om tiden før krigen. For eksempel fortæller han om områdets fortid som losseplads.
»Flere hundrede ting fra lossepladsen i 1880-1910 er dukket op, da Antikmuseet skulle renoveres. Arealet her lå dengang mere end 50 alen fra alfarvej og altså udenfor byen, og så kunne det bruges som losseplads.« siger Hans Buhl.
Der blev siden smidt noget jord på affaldet, og så byggede man kolonihaver oven på det, hvorefter universitetet rykkede ind.
»Jeg synes, at det er tankevækkende, at universitets hovedbygning, hvor vi skaber og hylder viden, bygger på en losseplads,« smiler Hans Buhl.
Han ved også, at universitetet er bygget af gule sten, fordi C. F. Møller valgte det bevidst. Offentlige bygninger som Kommune Hospitalet på den anden side af gaden var altid bygget af røde sten, og derfor valgte arkitekten det gule.
Det handlede altså ikke om, at man fik et godt tilbud, som man ikke kunne afslå, sådan som en af myterne siger. Han viser også hvordan den røde og gule del smelter sammen i tunnelen under Randersvej.
I det hele taget har Hans Buhl mange flere gode historier og fakta om universitetsparken. Man må med på turene 1. eller 5. september for at høre mere. Billetsalget begynder 19. juni kl. 12.