Enke i moderne købmandsgård havde fem børn under seks år, men fandt en ny mand

I 1970 blev både Klostergade 56 og Klostergade 58 fredede som hver sit velbevarede levn fra hver sit århundrede.

Hvor Klostergade 58 i dag står som et smukt bevaret eksempel på 1700-tallets købmandsgårde i bindingsværk, mens nr. 56 står som et tidligt eksempel på de klassicistiske købmandsgårde, der blev opført i landets købstæder i 1800-tallet.

Sammen med den ligeledes fredede klosterbygning på modsatte side af gaden er de to ejendomme med til at give Klostergade-kvarteret en følelse af at træde tilbage i byens historie.

Middelalderligt murværk

Hvis vi tager Klostergade 58 først, lå her indtil 1700-tallet et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden, og facaden mod gården. Denne type bygninger var på dette tidspunkt dominerende i bybilledet. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang).

Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentlig nok først opført omkring år 1600.

I 1702 blev ejendommen ombygget til den bindingsværksejendom med facade mod gaden, som vi ser i dag. Under ombygningen blev dele af gavlhuset revet ned for at gøre plads til det nye forhus. Det resterende af det gamle gavlhus, der tidligere var hovedhuset, er i dag bevaret i det nuværende sidehus.

Initialer på overligger

Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur, vides ikke.

Også 1800-tallet bød på nogle bygningsforandringer til Klostergade 58. I første halvdel af 1800-tallet blev de tre østligste fag over porten hævet, mens sidehuset i midten af 1800-tallet fik tilført et hejseværk. I 1900-tallet var gården især kendt for firmaet C. Bøjstrup & Søn, der drev virksomhed i Klostergade 58 gennem fire generationer.

De mange Bøjstruper udførte gennem tiderne primært polstring af møbler, men derudover blev det også til opgaver i alt fra fremstilling af diskoteksstole til syning af hospitalslifte. Bøjstruperne fik også sat nogle store, moderne facadevinduer i ejendommen. Disse blev i 1980’erne erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende.

Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet, og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.

Sidste nye boligskrig

I naboejendommen til nr. 56 ligger også en gammel, smuk ejendom, men med et helt andet udtryk end nr. 56. Hovedhuset ud mod gaden blev opført i 1812 og er grundmuret med et fornemt klassicistisk udtryk – noget, der må have vakt opsigt i en tid, hvor bindingsværket stadig var dominerende i Aarhus.

Inde i gården finder man et minde om forandringerne i form af en lille stentavle med inskriptionen ”Anno 1812” og en anden tavle, der fortæller os, at ejendommen blev opført for Anders Faurschou og hustru Ane født Thusen. Ejendommen er formodentlig opført af Anton Gert Monrad, der to år tidligere blev murermester i byen. Monrad står i Aarhus bag andre vigtige klassicistiske ejendomme som Mejlgade 6 og Frederiksgade 79.

Anders Faurschou var ligesom sin far købmand og havde etableret sin købmandshandel i byen i 1805. Derudover var han også brændevinsbrænder og - handler. Det var desværre kun ganske kort tid, Anders Faurschou nåede at nyde sit nye hus. I 1814 døde han pludseligt blot 33 år gammel.

Ane, der nu stod alene med fem børn, hvor den ældste blot var seks år gammel, giftede sig igen i 1816. Den nye ægtemand var krigsråd Johan Hendrich Ahnfeldt, der drev virksomheden i Klostergade videre. At der var tale om en betydelig virksomhed, kan man blandt andet se ved folketællingen fra 1834, hvor der på ejendommen ud over familien boede hele fire tjenestekarle, tre tjenestepiger og en husjomfru.

89 år i samme lejlighed

I 1865 fik købmand Rasmus Lassen, der nu ejede ejendommen, opført et nyt sidehus som erstatning for et ældre i bindingsværk. Det nye blev opført i samme stil som forhuset. Familien Lassen og dens tyende havde selv bolig i forhusets stueetage, mens familien lejede førstesalen ud.

I 1870’erne boede her således arkitekt C. Haagensen, mens førstesalen i midten af 1880’erne var præstebolig for Vor Frue Kirke med dertilhørende husbestyrerinde og tjenestepiger. Ved Rasmus Lassens død i 1876 overtog sønnen Otto Lassen købmandsgården og forretningen. Otto Lassen var ligesom sin far en kendt mand i byen, der sad i forskellige bestyrelser, ligesom han i 1910 blev formand for Østjydske Bryggerier.

I 1936 overdrog den nu 80-årige Otto Lassen forretningen, der på daværende tidspunkt havde specialiseret sig i handel med hamp, hør og kokosartikler, til købmand Carl Knudsen. Otto Lassen, der var ugift, fortsatte dog med at bo i købmandsgårdens lejlighed i forhusets stueetage, der stadig var indrettet som på hans forældres tid. Den gamle købmand døde i 1942 efter at have boet 89 år i samme lejlighed.

I 1974 flyttede møbelfirmaet Limax ind i Klostergade 56, som det forinden havde renoveret for omkring 1,3 mio. kroner. Under renoveringen gennemgik ejendommen en kraftig modernisering, og mange af de ældre byggematerialer blev erstattet med nye, selvom ejendommen blot fire år forinden var blevet fredet.

Porte til brede hestevogne

Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie.

Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 56 og 58, hvor også bygningernes funktion som erhvervsbygninger er taget med i helhedsvurderingen. Ved nr. 58 har en detalje som portens bredde spillet ind i fredningen, da den viser, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet.

Fredningen ved nr. 56 omfatter alle grundens bygninger, der netop som en helhed danner et kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære og vidner om et tidligt bymiljø med en købmandsgård med kombineret erhverv og bolig.

Også den hierarkiske opdeling mellem bygningerne er medtaget i fredningssagerne. Selvom der er tale om to forskellige byggestile, har forhuset i begge ejendomme en typisk repræsentativ karakter med smukke detaljer, mens bag- og sidehusene er af mere beskeden karakter.