50 års arbejdsglæde afsluttes med stil

Glæden ved arbejdet har været en konstant følgesvend gennem hendes bemærkelsesværdige 50 år i afdelingen for dametøj hos Otto Sørensen A/S i Røndes bymidte, som hun nu afslutter den 31. august 2024.

»Jeg har altid haft det sådan, at arbejde var en glæde, ikke bare en pligt,« fortæller Kirsten Pedersen med et smil, når hun ser tilbage på sit lange arbejdsliv.

Hvem kender man lige, der uden blusel gladeligt indrømmer, at de hver dag står op om morgenen og glæder sig til at skulle på arbejde?

Og så samme sted i 50 år?

Det er både ekstraordinært og smukt at kunne sige det uden at tage omveje.

Skolelærer blev hun ikke

Som barn drømte Kirsten Pedersen om at blive lærer. Hun legede ofte skole med sin søster på hjemadressen i Mørke, hvor hun tog rollen som underviser.

»Jeg troede, jeg skulle være lærer,« smiler hun. »Men heldigvis blev jeg det ikke. Det ville jeg ikke kunne have affundet mig med, som det foregår i skolerne i dag.«

De første tre skoleår gik hun på Mørke Skole, før hun flyttede til den private Ryomgård Realskole, hvor hun før sommerferien kunne fejre endnu et markant jubilæum sammen med en række klassekammerater - 50-året for, at de fik overrakt bevis på, at de havde gennemført deres realeksamen.

Læreplads på hånden

Allerede to år før, at hun startede i mesterlære hos Otto Sørensen, blev hun efter at have klaret et sommerferiejob i butikken med bravour tilbudt at begynde.

»Det takkede jeg pænt nej til. Jeg var kun 15 og ville gerne have min realeksamen, men jeg fik at vide, at en læreplads stod parat til mig, når min eksamen var i hus,« husker Kirsten Pedersen.

Så efter en kort sommerferie efter fuldendt skoletid begyndte hun tre års læretid den 15. juli 1974.

»Jeg kom i mesterlære, som det hed dengang, hvor man kombinerede læretiden med 3-4 arbejdsdage i butikken og to dage på handelsskole. Jeg gik i skole i Grenaa.«

»Dengang var vi rigtig mange elever hos Otto Sørensen, så jeg var sammen med mange jævnaldrende. Otto Sørensen husker jeg som en god arbejdsgiver, som var god til at lære fra sig og talte frit med alle ansatte. Fru Sørensen var en meget venlig dame, der også var meget omsorgsfuld overfor os unge.«

»Nej, overhovedet ikke, for jeg var jo glad for jobbet. Sådan har det også været sidenhen. Det kan da være, at jeg har tænkt tanken, men slet ikke i længere tid, og det blev aldrig aktuelt.«

»Jeg har altid følt mig værdsat af både kunder og kolleger. Ligesom jeg hurtigt fik et ansvar for indkøb. At finde de perfekte varer og skabe glæde hos kunderne har altid været min drivkraft.«

Kirsten Pedersens naturlige venlighed og hendes evne til at kombinere et skarpt modeøje med en dyb forståelse for kundernes behov har gjort hende til en hjørnesten i butikken.

Mødte sin mand

Arbejdet kastede også glæde af sig på anden vis.

Det var gennem jobbet, at hun mødte sin senere mand, Preben Pedersen, der var ansat i gardinafdelingen.

Den flyttede senere op i Røndes gamle brugs, hvor Matas nu holder til.

I 1990 overtog Preben Pedersen og en kompagnon butikken, før de lukkede og slukkede i 2014, hvor manden i huset gik på pension.

Ægteparret, der bor i Rønde, et lille hop fra Otto Sørensen, har sammen fået to sønner, der har bidraget med fire børnebørn, som Kirsten Pedersen ser frem til at tilbringe mere tid sammen med efter sin pensionering.

»Jeg har aldrig haft en plan for, hvornår jeg skulle stoppe, fordi jeg føler mig jo langt fra gammel og udtjent. Men i efteråret 2023 begyndte tanken at modnes, fordi jeg kunne se, at jeg gik glip af meget i forhold til mine børnebørn.«

Fuld forståelse

Mariann Thomsen, indehaver af Otto Sørensen A/S, som flugter aldersmæssigt med Kirsten Pedersen, var meget forstående, da hun fik at vide, at butikkens medarbejder med højeste anciennitet planlagde at stoppe.

»Jeg kan godt forstå dig,« sagde Mariann til mig, og hun har ikke forsøgt at overtale mig til at tage et år eller to mere.«

Til gengæld har Mariann Thomsen, som har kørt parløb med Kirsten Pedersen i over 50 år, fået ja til, at den snart forhenværende medarbejder bliver tilkaldevagt og er klar til at hjælpe ved sygdom og ved særligt store arrangementer.

Et socialt tomrum

Arbejdet i butikken har altid været en vigtig del af Kirsten Pedersens liv, men hun har også haft stor glæde af samarbejdet med kollegerne.

»Det sociale aspekt af mit arbejde har altid været en kilde til stor glæde,« siger hun. »Jeg har elsket at tale med kunderne, lære dem at kende, og hjælpe dem med at finde det perfekte tøj.«

Der vil opstå et socialt tomrum, erkender hun.

»Kollegialt har vi næsten været som en stor familie, fordi de andre også har været her i mange år. Dernæst har vi mange faste kunder, som man opbygger et tæt forhold til, så selvfølgelig opstår der et socialt tomrum, når jeg stopper. Det er jeg helt bevidst om.«

Ny begyndelse

Som hun nærmer sig sin pensionering, ser Kirsten Pedersen frem til at bruge mere tid på sine hobbyer, strikning, cykelture og havearbejde.

»Jeg glæder mig til at dykke ned i mine hobbyer og tilbringe mere tid med mine børnebørn,« siger hun med et smil.

»Selvfølgelig vil jeg savne mine kolleger og kunder, men det er tid til at tage det næste skridt.«

Kirsten Pedersen er nået dertil, hvor pensioneringen ikke er en afslutning, men en ny begyndelse, hvor hun kan nyde livet på en ny måde.

»Det har været en fantastisk tid,« siger hun med et lille stænk af vemod.

»Jeg er stolt af det arbejde, vi har gjort, og jeg vil altid værdsætte de minder, vi har skabt sammen.«

Hun er for beskeden til at indrømme det, men det er ikke forkert at konstatere, at Kirsten Pedersen siger farvel med stil og varme, og efterlader et varigt indtryk hos både kolleger og kunder.