»Byrådet var mest til plan B – B for bulldozer«

Med op mod 150.000 besøgende om året er Kultur-, Aktivitets-, Oplevelses- og Formidlingscenter Vestermølle en af de større attraktioner i Skanderborg Kommune.

Men tilbage i år 2000 så det anderledes ud. Da var Vestermølle en samling af faldefærdige bygninger, der var blevet jævnet med jorden, hvis ikke en lille flok entusiastiske ildsjæle – heriblandt Jørgen Lund Christiansen – havde fået en god idé. I stedet for en ruin så de i Vestermølle et kæmpe potentiale for at skabe et kultur- og aktivitetscenter.

»For mig begyndte det en aften i 2000, hvor jeg gik med til et møde i Kulturhuset om Vestermølle. Det var noget gammelt skidt. Hvad skulle man dog med det? Der var kræfter i byrådet, som hældte til plan B – B for bulldozer. Men vi var en lille gruppe på seks, som fornemmede stemningen og syntes, der var et stort potentiale,« fortæller Jørgen Lund Christiansen.

»Så vi foretog en forholdsvis stor investering – vi købte nemlig seks øl – og snakkede videre. Vi havde masser af idéer, men jo ikke nogen penge.«

Det lykkedes at undgå en nedrivning af de gamle bygninger og skabe interesse for kultur- og aktivitetscenteret. De seks blev efterhånden til flere, og den 31. marts 2004 stiftede 40 borgere Vestermølle Møllelaug.

Mens planerne for det nye Vestermølle tog form, nåede Skanderborg Kommune på baggrund af en arkitektvurdering frem til, at det ville koste 18 mio. kr. at sætte Vestermølle i stand. Byrådet ville stille med de 6 mio. kr. Resten måtte Møllelauget og de øvrige foreninger på Vestermølle selv skaffe.

»Så mangler I bare 30 mio.«

Møllelaugets første 40 medlemmer betalte hver 100 kr. i kontingent.

»Så vi gik til borgmesteren – det var Jens Grønlund på det tidspunkt – og spurgte, om vi skulle se at komme i gang. Vi havde også regnet lidt på det, og de 18 mio. var langtfra nok. Det beløb skulle snarere ganges med to. ”Ved I, hvad det betyder?” spurgte han så. ”Det betyder, at I selv skal ud og skaffe de sidste 30 mio. Kan I have en god dag.” Og så stod vi der i regnvejret med vores 4.000 kr.,« griner Jørgen Lund Christiansen.

Møllelauget lod sig ikke kyse. I stedet tog de fat i en revisor og bad ham lave et regnskab, som om foreningen var en millionkoncern.

»Sådan et med indtægter, udgifter, aktiver og passiver, noter og en lang revisionsprotokol. ”Jamen, I har kun én regnskabslinje, kontingentet på 4.000 kr.” ”Ja ja, men gør det nu bare.” Og heldigvis forstod han, hvad det var, vi ville. Det væsentligste var jo budgettet. Alle og enhver kan beskrive sit projekt i fantastiske vendinger, men skal man lave fundraising – og det var jo det, vi skulle – så er det allervigtigste at få beskrevet, hvordan det kan hænge sammen økonomisk. Nu havde vi så et regnskab lavet af en autoriseret revisor og et budget, der beskrev økonomien. Jeg er helt sikker på, at det var afgørende for, at det lykkedes os få pengene.«

Jørgen Lund Christiansen stod i spidsen for projektet som fundraiser, og det lykkedes ham at få fonde, firmaer og foreninger til at støtte op om projektet. I 2009 var finansieringen til første fase på plads, og renoveringen af Vestermølle kunne gå i gang. Året efter blev det nye Oplevelses- og Kulturcenter indviet. I dag holder en halv snes folkelige foreninger med tilsammen 1.800 medlemmer til i Vestermølles renoverede bygninger.

»Resten er historie, som man siger. Vi har sat det meste i stand. Møllen, møllebygningen, laden og de to længer. Siden er okkerhytten og smedjen kommet til. 42 mio. kr. løb det op i. Når hovedbygningen står færdig med de nye udstillinger, er der samlet set investeret mere end 50 mio. kr. på Vestermølle siden 2009.«

Velfærdssamfundets historie

Møllelauget har de seneste år arbejdet intenst for at realisere projektet Fællesskabs-Danmark, der vil formidle historien om udviklingen fra analfabetisme og stavnsbåndets ophævelse i 1788 og frem til vor tids danske velfærdssamfund. Gennem nedslag i historien fortælles om sammenhænge mellem andelsbevægelse, fødevareproduktion, industri og arbejderbevægelse samt Danmarks politiske udvikling fra den første grundlov i 1849 over 1915-grundloven, der gav stemmeret til alle, frem til vor tids udfordringer og muligheder.

Rammen bliver Vestermølles 500 kvm. store hovedbygning, og går alt efter planen, vil projektet være en realitet om et års tid.

Udgangspunktet er den lokale andelspioner Anders Nielsen fra Svejstrup Østergård og hans hustru, Kirstine Nielsen.

»Helt fra start af havde vi i Møllelauget den tanke, at Vestermølle skulle være historisk og kulturelt fokuseret på Anders Nielsen og andelsbevægelsen,« forklarer Jørgen Lund Christiansen.

Den meget korte historie om Anders Nielsen er, at han fra en post som formand for Skanderborg Landboforening blev involveret i en lang række projekter, der fik stor betydning for Danmarks udvikling. Han var en af drivkræfterne bag dansk landbrugs andelsbevægelse, stifter af det, vi dag kender som DLG, Andelsbanken og mange andre fællesejede virksomheder. Han spillede en afgørende rolle for, at alle aspekter af landbrugets produktion blev omfattet af andelsbevægelsen. Det var også ham, der tog initiativ til indførelsen af lurmærket, og han havde en stor finger med i spillet, da Axelborg, der i dag er hovedsæde for Landbrug & Fødevarer, blev bygget.

Alligevel er det forbavsende få, der ved, hvem Anders Nielsen er.

»Han er den person i Danmarkshistorien, der har betydet mest for ændringen af det gamle landbosamfund til det moderne landbrugserhverv. Hans indsats skal ses i lyset af, at landbruget på den tid stod for halvdelen af det danske bruttonationalprodukt og tre fjerdedele af eksporten. Han hører til i samme liga som det private erhvervslivs stormænd; købmanden Hans Broge, bankmanden C. F. Tietgen og stifteren af ØK H. N. Andersen. Kirstine fortjener også plads i historien. Hun stod i mandens fravær for gårdens drift og var som han engageret i Foreningsdanmark.”

Brug for fællesskabet

Når andelsbevægelsen og Anders Nielsen fylder så meget i Jørgen Lund Christiansens liv, er det ikke kun på grund af det lokale tilhørsforhold.

»Jeg er jo selv vokset op på et lille landbrug mellem Forlev og Mesing. Jeg har fået landbrug ind med modermælken, og faktisk så arbejdede min bedstefar sammen med Anders Nielsen.«

Anders Nielsen havde et motto: »Vær dig selv, men vær ikke dig selv nok.«

»Jamen, det gik jo på, at hjemme på bondegården, der bestemte bonden, men når han skal ud og sælge sine grise og køer og mælk, så kan han ingenting selv. Dér er der brug for fællesskabet.«

Mottoet bugter sig gennem Jørgen Lund Christiansens eget liv, hvor talentet for kreative idéer, organisering, fundraising og formidling har bragt ham langt omkring og til mange kontinenter – altid med en krog tilbage til landbruget.

»Jeg gik på en lille landsbyskole i Forlev, en stråtækt bygning med en lærer og to klasser. Så kom jeg på realskolen. Det var trekvart år for tidligt, og jeg kom til at hænge i dyndet og fik en elendig realeksamen. Det var i 1958. Så kom jeg ud og arbejdede hos bønderne, inden jeg kom på Rødding Højskole. Her blev jeg valgt til elevrådet og opdagede, at jeg kunne noget organisatorisk, og trods min dårlige realeksamen, så gav det mig blod på tanden til at søge mere uddannelse, så jeg søgte ind på en landboskole.«

Opholdet på Kalø Landboskole bragte flere overraskelser med sig. For skolen gik efter kort tid fallit. En ny konstitueret forstander fik skolen på ret køl, men med alternative løsninger.

»Efter en tre måneder kom han ind en dag og sagde: ”Jørgen, jeg mangler en sekretær, en bogholder og en lærer i dansk og gymnastik. Og der er dig.” Jeg indvendte, at jeg var bedre til at malke, men han holdt ved, og så blev jeg ansat på landboskolens kontor. Der blev jeg hængende, indtil jeg fik en tjans som fodermester i Egypten. Det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg var jo landmand.«

Efter et lille halvt års tid i Afrika var han kun lige hjemme og vende, inden nye udfordringer ventede i Amerika.

»Jeg tog til Canada, hvor jeg arbejdede et lille års tid, inden jeg sluttede eventyret af med at købe en Chevrolet 1954 og køre rundt på egen hånd i Canada, USA og Mexico i fire måneder.«

Flair for formidling

»Jeg havde fundet ud af, at jeg havde flair for formidling, og at det var sjovt. Jeg var redaktør nogle år og var sammen med en god kollega på Politiken med til at afsløre den såkaldte Jagtklub i FDB,« husker han.

Jagtklubskandalen handlede om tvivlsomme forretningsmetoder i toppen af det daværende FDB, hvor underleverandører følte sig presset til at betale store summer til et hemmeligt selskab, der arrangerede eksotiske safariture i Afrika og jagtrejser i Polen.

»Det var noget af en skandale, og jeg var sekunder fra at blive fyret, men heldigvis nåede jeg efter et 10 timers-møde at sige til dem, at de kunne rende mig i r....!«

Nogle år tidligere var Jørgen Lund Christiansen med til at starte Landsforeningen Den Lokale Andel (DLA) som talerør for de lokale, selvstændige andelsforeninger. Her var han ansat som forretningsfører og passede det job sideløbende med redaktørarbejdet.

»Dagen derpå havde jeg fuldtidsjob ovre i landbruget. Det bekom mig så vel. Jeg blev i DLA i næsten 25 år. Vi startede fra ingenting, og da jeg sluttede, havde vi importterminal i Fredericia, stod for Protein- og Oliefabrikken Scanola på Aarhus Havn og havde eget forsikringsselskab. Omsætningen var 2,25 mia. kr. og en bundlinje på 125 mio. kr.«

Idémand og igangsætter

Næsten samtidig med den spirende interesse for at skabe Vestermølle om til et oplevelses- og kulturcenter sprang Jørgen Lund ud som selvstændig med firmaet Jlc Kommunikation, hvor han rådgav om kommunikation og ledelse.

»Jeg har haft en hel masse job som freelancer for andelsselskaber og Landbrugsraadet, som Landbrug & Fødevarer hed dengang. Du tror måske, det er løgn, men jeg har arrangeret over 40 studierejser for landmænd til samtlige kontinenter på nær ét – og det var kun, fordi jeg ikke kunne finde køer og grise der, men kun pingviner,« griner han.

For nyligt fyldte Jørgen Lund Christiansen 83 år, og selvom ildsjælens kampgejst er intakt, kræver det sit at være både formand for Vestermølle Møllelaug, daglig leder og kontaktperson til kommunen og samarbejdspartnere. Derfor er det sidste gang, han stiller op til posten som formand, når der den 24. april er generalforsamling i Vestermølle Møllelaug.

»Om Møllelauget vil det, modtager jeg genvalg til posten, men det bliver for sidste gang. Fra den 1. august indskrænker jeg betegnelsen ”arbejdende bestyrelsesformand” til blot ”bestyrelsesformand” – hvis jeg da genvælges og genudpeges på det konstituerende møde.«

Samme dato tiltræder Maria Ammitzbøll som daglig leder af Møllelauget.