Tysk ægtepar har holdt sommerferie i Ebeltoft 50 år i træk

Foran det røde rækkehus af træ kun få meter fra kanten af lystbådehavnen i Ebeltoft står to cykler overhængt med håndklæder fra en morgenbadetur.

Indenfor ligger fotoalbums og scrapbøger på spisebordet, og op ad væggen står et stort guldhjerte med tallet 50 på.

Det er ikke, som man kunne tro, fordi Ericha og Udo Antons har fejret guldbryllup. Det gjorde de for år tilbage.

Nej, hjertet er en joke, fortælle de, fra deres børn, som ugen før sluttede sig til deres forældre, og hele familien holdt en lidt anderledes jubilæumsfest.

Det er nemlig denne sommer det 50. år i træk, at ægteparret er i Ebeltoft.

»Hvert år skal vi bare afsted. Sådan er det blevet, og selv om vi også rejser til andre lande, så tager vi hver sommer til Ebeltoft. Vi elsker byen og Danmark og er næsten blevet halvt danske,« siger Udo grinende på en blanding af tysk og engelsk.

Han har lært sig selv at læse dansk, men endnu ikke at tale det.

Ferielejligheden har de lånt af deres gode ven fra Ebeltoft, Peter Torjussen, og han er bare ét af mange venskaber, parret har fået i byen.

Da de i 1974 lidt tilfældigt og med deres et-årige barn på armen drog på ferie, vidste de ikke, at den tur ville blive så definerende for resten af deres liv - og endda indretningen af deres hjem i byen Buchholz ved Hamborg.

Elsker alt dansk

Den sommer i 1974 tjekkede de ind på Højagergård i Boeslum ved Ebeltoft.

Stedet var ejet af Kirsten og Ib Wärnstrøm. De havde også en søn på 1 år, og i løbet af den første ferie knyttede familierne et bånd, der holder den dag i dag.

Kirsten og Ib er her ikke mere, Udo var med til at bære Ibs kiste i Dråby Kirke ved hans død for tre år siden, men deres søn, som i dag bor i København, ser de stadig.

Da sommeren ’75 nærmede sig, kunne de mærke, at de skulle tilbage til gården, og det gjorde de. Flere år i træk. Siden gården blev solgt, har Udo og Ericha Antons lejet feriehuse, nogle gange sammen med børn og de børnebørn, der siden er kommet til.

Gennem de seneste 10 år har det været en fast tradition, at de skal have en uge i det røde træhus, og denne sommer har det så betydet, at de, inklusiv et ophold i feriehus i Øer, hvor de fejrede jubilæet, har været i alt tre uger i Ebeltoft.

Men hvad er det, der er med Ebeltoft, som gør, at Ericha og Udo Antons vender tilbage 50 år i træk?

»Her er fredfyldt i forhold til den by, vi kommer fra. Og så ligger vandet jo lige her. Folk er venlige og så tillidsfulde. Tænk, at man kan have en vejbod, hvor folk bare betjener sig selv? Og så er der plads til alle. Og naturen! Den er fantastisk. Vi nyder meget at cykle i området. Ebeltoft er blevet vores andet hjem.«

Da Ericha siger det, rejser Udo sig og henter noget.

Et dannebrogsflag, som de fandt på det ugentlige søndags-bagagerumsmarked ved rådhuset.

»Det skal med hjem til alle de andre danske ting, vi har. Vores hus er fyldt med alt muligt. Vi elsker skagensmalerne og Bing og Grøndahl og danske møbler, og det er overalt i vores hjem. I haven har vi endda et træ med dansk æblesort, som vi købte her i Ebeltoft. Noget af det bedste, vi ved, er at gå i genbrugsbutikker, når vi er her. Og selvfølgelig også dansk mad - og plukke mirabeller.«

Talestrømmen er hurtig, når der skal deles roser ud til Ebeltoft.

»Vi er altid glade, når vi er i Danmark. Uanset vejret, og vi vil blive ved med at komme tilbage, så længe vi kan.«