Ulf og Jens - Der sker jo en masse på naturområdet
Vi i Venstre vil rigtig gerne bevare vores natur, værne om vores klima og være med til at aflevere vores klode til de næste generationer. Men det skal gøres klogt.
Der skal være plads til os alle, både folk, der lever i byen, folk der lever på landet, landbruget og vores erhvervsliv. Vi er afhængige af hinanden - tingene skal gå hånd i hånd.
Kommunalbestyrelsen har en nyligt vedtaget en klimaplan som alle har meget fokus på. I kritiserer nu et borgerligt flertal for at gøre for lidt for naturen og at der slet ingenting sker.
For det første passer det ikke – for det andet er det en grov nedvurdering af den indsats dedikerede medarbejdere i Norddjurs kommune yder hver dag på naturområdet.
I den budgetskitse der netop er vedtaget, er der fuld enighed om at afdække naturområdet, så vi kan gå strategisk til opgaven. Men fra borgerlig side mener vi, at det er uhensigtsmæssigt at bruge kommunens sparsomme anlægskroner på at opkøbe arealer, når nu den grønne trepart med 40 mia. statskroner er vedtaget og er på vej. Det virker ikke hensigtsmæssigt
Men tilbage til den manglende vilje. Den 13/12 22 besluttede kommunalbestyrelsen at købe et helt konkret areal. Det lykkedes ikke, men viljen var bestemt til stede –også Venstre stemte for beslutningen. Men jordkøb er kompliceret og ikke bare et spørgsmål om bevidstløst at købe. Det kræver, at der er nogen der vil sælge og det kræver, at købet giver mening.
Sker der så slet ingenting på naturområdet? – Jo da masser
Der er kæmpe projekter i gang, som kræver masser af ressourcer fra vores medarbejderes side og som passer som fod i hose med vores klimaplan – en plan alle bakker 100 % op om.
Der er mange konkrete initiativer, der allerede er færdiggjort eller færdiggøres senest i 2027 – det er lige om lidt.
Flere af projekterne får vi støtte til af staten og EU.
Eksempelvis:
1. Restaurering af Dystrup Ramten søerne.
2. Drammelstrup Vådenge - klima, CO2 reduktion 100 ha
3. Skærvad/Ørum Å Lavbundsprojekt – Klima, CO2 reduktion 525 ha
4. Genopretnig af Gjesing Højmose 5,2 ha.
5. Øster Alling lavbundsprojekt 225 ha
Så der sker en masse på klima og naturområdet i Norddjurs.
Venstre ønsker i budget 2025 at bruge de sparsomme anlægsmidler på den borgernære velfærd (skoler, børnehaver, ældrecentre) fremfor opkøb af arealer. Det giver god mening – specielt, når nu der er 40 mia. statskroner på vej.