Fortsæt til indhold

Har du hænderne skruet godt på? Her er fem boliger til under 500.000 kroner i Norddjurs

Der er masser af muligheder på boligmarkedet i Norddjurs Kommune. Selv hvis budgettet er stramt.

Samfund

Hus og have behøver ikke koste alverden.

Så længe du har hænderne skruet ordentligt på i hvert fald.

I Norddjurs Kommune er der masser af muligheder på boligmarkedet, selv hvis budgettet er stramt.

Drømmer om noget, du kan flytte ind i med det samme? Eller er du på udkig efter et godt håndværkertilbud? Eller er du bare nysgerrig? Uanset hvad, så er der noget for enhver smag.

Derfor dykker her vi ned i listen over de billigste boliger på markedet i Norddjurs Kommune lige nu.

Personligt præg

Alle husene på denne liste kan erhverves for under en halv million kroner.

Vi har udvalgt fem forskellige eksempler på, hvad boligmarkedet i Norddjurs Kommune har at byde på i den ende af skalaen.

Det billigste hus på markedet lige nu ligger på Søbyvej 29 i Søby ved Trustrup.

Listens billigste hus ligger i Søby. Her får man 131 kvm., fem værelser og en stor grund. Ejendommen kræver en kærlig hånd, men hvis du har hænderne skruet godt på, kan du få en bolig som du kan give dit helt eget særlige præg. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Her får man 131 kvm., fem værelser og en stor grund.

Ejendommen kræver dog en kærlig hånd – særligt udvendigt. Derfor er den et oplagt bud til dem, der har hænderne godt skruet på eller som er klar til at investere i at sætte sit eget præg på deres bolig.

Boligen byder også på en brændeovn centralt i hjemmet, og kan i skrivende stund til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen for for 145.000 kr.

Prisen tager et lille nøk opad til de næste huse på listen.

Kare Engvej 10 i Kare ved Ørsted får du 134 kvm., fem værelser og udsigt til Randers Fjord.

Og det er endda til en særdeles overkommelig pris.

På Kare Engvej 10 i Kare ved Ørsted får du 134 kvm., fem værelser og udsigt til Randers Fjord. Foto: EDC

Ejendommen kan erhvers for 250.000 kr. hos EDC

Nabo til Bonderøven

Det er måske ikke overraskende, men jo længere vi når op på listen, jo mindre arbejde kræver husene.

Næste hus på listen trænger dog stadig til en kærlig hånd. Til gengæld får man 207 kvm. og seks værelser fordelt på to etager ikke langt fra både Løvenholm Skov og byliv i Auning.

På Auningvej 48 får du 207 kvm. og seks værelser fordelt på to etager ikke langt fra både Løvenholm Skov og byliv i Auning. Foto: Nybolig.

Boligen ligger på Auningvej 48 i Gjesing og står pt. opslået til 298.000 kr. hos Nybolig.

Næste hus på listen byder på lidt af hvert.

122 kvm., fem værelser og nyt køkken.

På Ingvorstrupvej 1 kan du få rigtig landsbyidyl i Revn. Hvis landsbyen ikke taler for sig selv, så er det her, hvor TV-personligheden Bønderøven har sin gård.

I Revn står den på ægte landsbyidyl. Her bor allerede folk med grønne fingre, da Bonderøven fra DR har sin gård her. Foto: danbolig

For 345.000 kr. kan du dermed få fornøjelsen af at få en prominent nabo. Boligen er slået op hos danbolig.

Sidste ejendom vi vælger at fremhæve her på listen er Askhøjvej 45.

Her får du 100 kvm og fem værelser i Albøge tæt på Trustrup.

Boligen kan blive din for 345.000 kr. hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

Har du et tip til nogle spændende ejendomme i kommunen, som du godt kunne tænke dig at vide mere om? Så skriv til os på: red.grenaabladet@lokalavisen.dk.

Søbyvej 29. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Søbyvej 29. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.
Auningvej 48. Foto: Nybolig.
Ingvorstrupvej 14. Foto: danbolig
Ingvorstrupvej 14. Foto: danbolig
Ingvorstrupvej 14. Foto: danbolig