Træt af at læse de samme historier? Nu kan du være med til at skabe nyhederne
Om lidt indtager 28 journaliststuderende igen Djursland for at lave nyheder sammen med læserne. Du kan stadig nå at være med.
Er du træt af at læse de samme historier i avisen?
Synes du, der er områder, der bliver overset? Eller brænder du inde med gode idéer til, hvad din lokalavis skal skrive om?
Så er det nu, du skal læse med.
Inden længe rykker 28 journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) nemlig til Djursland for at prøve en ny form for lokaljournalistik af under navnet 100 øjne.
Målet er at skabe de historier, der ikke normalt finder vej til avisspalterne.
Derfor har de brug for øjne.
Eller med andre ord, helt almindelige mennesker, der ikke bare skal fungere som kilder, men bidrage til alt lige fra idéer til distribution.
Det hele handler nemlig om at give ordet til dem, der normalt ikke har det.
Nye veje
Læserne skal med helt ind i redaktionen.
På DMJX har man arbejdet med dialogbaseret journalistik i flere år. Det er kort sagt en type journalistik, hvor læserne i højere grad bliver en del af nyhedsproduktionen, og her findes en masse forskellige metoder.
En af de nyeste hedder 100 øjne.
Den er udviklet af det nordtyske bureau tactile.news, som brugte metoden i samarbejde med flere lokalmedier i Nordtyskland.
I den nordtyske by Lüneburg markerede tactile.news sig særligt med 100 øjne-projektet ”Hvem ejer Luneburg?”
Her fandt de sammen med byens borgere frem til, hvem der ejede byen.
Borgerne delte lejekontrakter og andre data, og sidste ende viste det sig, at kirken ejede størstedelen af byens ejendomme.
100 øjne-projektet på Djursland sker i samarbejde med Jyllands-Postens Lokalaviser, som står bag de fire lokalaviser på Djursland: Adresseavisen, Ebeltoft Folketidende, Folkebladet og Grenaabladet.
Det er særligt på de platforme, du kommer til at støde på 100 øjne-historier. Ifølge lektor på DMJX og underviser på forløbet, Annette Holm, er en vigtig del af projektet, at gentænke den traditionelle journalistik.
»Hvordan kan vi lave en slags journalistik, der ikke kun udkommer i avisen. Historier kan også komme i form af en podcast eller et debatarrangement. Det vigtigste er, at vi er der, hvor borgerne er.«
Derfor vil de studerende også være synlige i lokalområderne.
Hvis du har en god idé eller bare er nysgerrig på projektet, så er der flere måder, du kan komme i kontakt med dem på.
Ny tilgang
Det er anden gang, at projektet 100 øjne finder sted på Djursland.
Første gang var tilbage i marts.
Her blev de studerende opdelt i tre grupper med hver deres emne: Folk, der bliver i byen, Dating på Djursland og De forladte landsbyer.
»Det gik svingende. Vi fik lavet nogle historier med input fra borgere og lavede 100 øjne-grupper på Facebook. Der fik vi input fra borgere, men det var lidt svært at få de her emnebaserede grupper op at stå på Facebook.«
Derfor har de udviklet en smule på konceptet.
»Vi har lavet en geografisk opdeling denne gang, der følger de fire lokalavisers udgivelsesområde.«
I skrivende stund er man godt på vej til at få fyldt grupperne op, men særligt i den vestlige del af både Syd- og Norddjurs Kommune vil man gerne have flere folk med.
»Tanken er, at man melder sig ind i en gruppe. Så holder vi nogle kaffemøder, hvor de studerende vil spørge ind til, hvad ’øjnene’ mener, de kan bruge en journalist til. Hvad synes de, de skal bruge deres tid på? Derfra er det meningen, at der vil være en løbende dialog mellem de studerende og ’øjnene.’«
Hvis du synes, det lyder spændende, så understreger Annette Holm, at der på ingen måde er tale om et fuldtidsarbejde. Det er dog vigtigt, at man er engageret.
»Det skal jo gerne være lystbetonet, og det vil være dejligt for vores studerende, hvis man kigger forbi Facebook-grupperne hver dag og ikke bare er et passivt medlem.«
De studerende opretter en lokalredaktion i fire dele af Djursland.
Norddjurs vest kommer til at sidde på Forrådskammeret i Auning. Norddjurs Øst på Cookii i Grenaa. Syddjurs vest- og øst afventer i skrivende stund stadig bekræftelse på lokationen for deres redaktioner.
Og ifølge Annette Holm er der god grund til at engagere sig i projektet.
»Man har mulighed for at blive lyttet til. Hvad er man bekymret eller begejstret over? Hvad får vi ikke fortalt? Hvor skal vi udkomme, før I får glade for det? Vi prøver at give ordet til dem, der ikke har ordet til daglig.«
Hvis du er interesseret i at være en del af projektet, kan du kontakte de studerende gennem Jyllands-Postens Lokalaviser på: mark.sigetty@lokalavisen.dk.