Kan de nødvendige millioner skaffes til et besøgscenter?

I 2013 blev drømmen om et velkomstcenter ved Kalø Slotsruin, en central del af Nationalpark Mols Bjerges udviklingsstrategi, formuleret af den daværende bestyrelse med bestyrelsesformand Erling Post i spidsen.

Nu, mere end et årti senere, er velkomstcenteret blevet omdøbt til besøgscenter, og der er fortsat lang vej til at fuldbyrde drømmen – hvis den nogensinde bliver realiseret.

Fra vision til lokalplan

Projektet begyndte med etableringen af Lokalplan 420, som blev vedtaget af byrådet i 2019 for at muliggøre opførelsen af et besøgscenter ved Kalø Slotsruin. Lokalplanen dækkede et område på cirka 16.500 m² og skulle inkludere faciliteter såsom veje, stier, parkering og opholdsområder, der skulle informere om Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Slotsruin. Men lokalplanen blev senere nedlagt af Planklagenævnet. Kommunen havde skønnet, at der ikke var behov for en miljøvurdering

I september 2022 blev en revideret lokalplan, Lokalplan 448B, vedtaget af byrådet. Denne version tog højde for miljøvurderinger og nye reguleringskrav og gav en mere detaljeret beskrivelse af de nødvendige tilpasninger for at sikre overholdelse af miljø- og

T-pælen

Besøgende til Nationalparkens sekretariat ved Hack Kampmanns Hus kan se, hvordan besøgscenteret vil fylde i landskabet. De 750 m² er tydeligt markeret med bånd og små hjørnestolper, og den maksimale højde på seks meter er angivet med en T-pæl

Det er en visuel påmindelse om, hvor projektet står, og hvordan det vil tage form, når og hvis drømmen bliver til virkelighed. Det er meningen, at Kalø Slotskro og kiosken med tilhørende bygninger samt parkeringspladsen skal nedlægges.

Der, hvor parkeringspladsen ligger, ønsker Nationalparken at genetablere den værdifulde kystnatur.

Myndighedsafklaring

Med godkendelsen af Lokalplan 448B er myndighedsdelen nu på plads, og projektet er klar til næste fase. Helle Hegelund, bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge, bemærker: »Vi har arbejdet intensivt på at sikre, at alle myndighedskrav er opfyldt. Den reviderede lokalplan har været en vigtig milepæl i vores proces, og vi er glade for, at vi nu kan fokusere på at realisere det egentlige byggeri.«

Den nuværende prisestimat for opførelsen af besøgscenteret i tilknytning til Hack Kampmanns Hus ud for Kalø Slotsruin er omkring 63 millioner kroner. Det oplyser Nationalpark Mols Bjerge selv på sin hjemmeside.

Kun en mindre del af beløbet er på plads, så der er stadig et betydeligt finansieringsgab. Nationalparken har en lille opsparing og har anvendt penge på forundersøgelser m.m.

Helle Hegelund forklarer: »Nu intensiveres dialogen med fondene, hvorfra vi allerede har en række positive tilkendegivelser«

Der er nemlig allerede blevet rettet følere til Nationalparken fra flere store fonde, fortæller Helle Hegelund, men det er først nu, hvor myndighedsdelen er på plads, at bestyrelsesformanden og nationalparkchef Birgitte Lamp fortsætter med de mere konkrete forhandlinger om pengene.

»Vi har taget hul på denne proces, men det er først nu, hvor lokalplanen er på plads, at vi kan starte den egentlige dybere dialog med de store fonde. Det er en langvarig proces, og det er umuligt at sætte en præcis tidsplan på eller love, at vi kan skaffe de nødvendige midler. Det synes jeg er vigtigt at holde sig for øje.«

Om de 63 millioner kroner, som Nationalparkens bestyrelse selv opererer med som anlægssum, siger formanden: »Et er at indeksere et beløb. Noget andet er, når vi kommer til detailplanlægningen af projektet og skal til at afgøre materialevalg ud fra vores krav til bæredygtighed, så tallet er fortsat usikkert.«

Ledelse og råd

Nationalpark Mols Bjerge ledes af en bredt sammensat bestyrelse, hvis medlemmer er udpeget af miljøministeren for en 4-årig periode. Bestyrelsen har ansvaret for at udvikle nationalparken og sikre, at de strategiske mål bliver opfyldt. Til at rådgive bestyrelsen er der nedsat et nationalparkråd for en tilsvarende 4-årig periode. Rådet rådgiver bestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål og medvirker også til, at udviklingen af nationalparken sker med bred lokal forankring.

Helle Hegelund fastslår: »Alle medlemmer i bestyrelsen og rådet har committed sig til, at vi går efter at realisere planerne om et 750 kvadratmeter stort besøgscenter.« Hun afviser de røster, der høres fra bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af rådet: »Jeg fastholder, at der er enighed i bestyrelse og råd om, at vi skal forsøge at realisere planerne om et besøgscenter ud for Kalø Slotsruin.«

Kalø ikke et tema

Når debatten om besøgscentret opstår, spiller kritikerne af placeringen ud for Kalø Slotsruin ofte ud med tanken om at placere besøgscentret i Karlsladen på Kalø.

Tidligere bestyrelsesformand Erling Post skød før sommerferien tanken ned på Adresseavisens Facebookprofil: »Flytning af besøgscenteret til Kalø Hovedgaard er en utopi. Behovet for service og parkeringsforhold er stadig meget aktuelt. Måske skal projektet justeres på informationsområdet, men placeringen ud for Kalø Slotsruin er den rigtige.«

»Det er her eller ingenting,« var budskabet fra Erling Post. En betragtning, som den nuværende bestyrelsesformand er enig i: »Jeg kan henvise til Skagen, hvor man placerede et besøgscenter langt fra alfarvej. Det har man siden måtte lukke. Det er afstanden, der er så afgørende.«

Kritik og alternativer

En af kritikerne af placeringen af et besøgscenter ud for Kalø Slotsruin, Carsten Nørgaard fra Ebeltoft, har talt imod planerne, fordi byggeriet krænker en række beskyttelseslinjer og restriktioner, herunder Natura 2000, skovbyggelinjen og strandbeskyttelseslinjen.

Han mener, at hele projektet – »både det 750 m² store glas- og betonbyggeri og parkeringsanlægget« – er problematisk. Han opfordrede under høringen af Lokalplan 448B kommunen til at tage kritikken seriøst, overveje alternative løsninger og sikre, at projektet ikke underminerer bæredygtighedsmål og landskabsbeskyttelse.

Helle Hegelund siger, at hun respekterer kritikken og i det hele taget, »at vi gerne i Nationalparken gerne tager dialogen med interesserede borgere, hvis det kan foregå i en ordentlig tone«. Bestyrelsesformanden bemærker, at hele strandengen vil blive genetableret som et uforstyrret naturområde for at fremme biodiversiteten. Hun nævner også, at projektet er inspireret af andre vellykkede besøgscentre, såsom Hammershus, der har været en succes med hensyn til integration i naturen og bæredygtighed.

Hun bemærker, at den tidligere omtalte T-pæl, der viser højden på det planlagte center, har fået en del opmærksomhed, og at mange lokale fejlagtigt troede, at besøgscentret ville blive en mastodont, der skyggede for udsigten. »De mange, der har været forbi hernede, tager hjem med et helt andet indtryk,« siger hun.

Hun understreger, at der ikke er planer om at gøre taget på besøgscenteret til en tilgængelig del af centeret af sikkerhedsmæssige grunde, og at der ikke forventes at blive opsat rækværk på taget.

Fin forståelse

Fredningsnævnet har været forbi projektområdet for at vurdere muligheden for at give dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Dommer Martin Breum fra Fredningsnævnet i Kronjylland har udtalt en positiv tilbagemelding, men en juridisk bindende godkendelse kan først foreligge efter behandling af byggesagen hos kommunen.

Helle Hegelund Knudsen siger: »Vi har modtaget positive tilkendegivelser på de udfordringer, der har ligget i forbindelse med de nødvendige dispensationer. Dialogen med Kystdirektoratet, som vi havde i november 2023, er forløbet godt, og der har været en god forståelse for projektets behov.«

Selvom der stadig er kritikere, har bestyrelsesformanden bemærket, at antallet af høringssvar faldt markant fra den første lokalplan til den næste. »Hvor der til den første lokalplan kom cirka 90 høringssvar, har den seneste reviderede lokalplan kun modtaget 6 høringssvar. Det indikerer, at mange af de indledende bekymringer er blevet behandlet, og at vi er på vej i den rigtige retning,« lyder det fra Helle Hegelund.

Et inspirationssted

Selvom der stadig er mange skridt tilbage, arbejder Nationalpark Mols Bjerge målrettet på at sikre, at drømmen om et bæredygtigt og informativt besøgscenter kan blive en realitet.

Birgitte Lamp, nationalparkchef, siger: »Vi er i gang med at gennemgå alle aspekter af projektet, fra design og byggeri til drift og vedligeholdelse. Det er afgørende, at vi sikrer, at besøgscentret ikke blot er en tilføjelse til området, men en værdifuld ressource for både lokalbefolkningen og besøgende.«

Birgitte Lamp understreger, at besøgscenteret ikke skal være hjemsted for lange ophold og en daglig varmestue for et fast segment af borgere.

»Vi skal ikke være et tungt aftensmåltidssted; det skal være et formidlingssted med offentlig adgang, hvor folk får en fælles oplevelse og inspiration til at besøge de forskellige steder i Nationalparken,« siger hun.

Hun henviser til det nuværende estimerede besøgstal på 300.000 gæster på årsbasis til Kalø Slotsruin som en indikator på en tydelig efterspørgsel og mulighed for at give bedre formidling om Nationalparken.

Nationalparkens mål er at skabe et center, der understøtter denne interesse uden at overbelaste projektet økonomisk eller driftsmæssigt.

»Vi skal sørge for, at vores besøgscenter ikke blot er en tilføjelse til området, men en værdifuld ressource, der tjener både lokalbefolkningen og besøgende. Det er en lang tur, men vi er forpligtet til at gøre det rigtigt,« understreger Birgitte Lamp.