Hipsterhøjen bærer på skrækhistorier med fæle tandtrolde, slagsmål og besættere

De fleste unge aarhusianere forbinder nok Graven med god kaffe, lækkert bagværk og at hænge ud i sommersolen på Hipsterhøjen.

Bag Hipsterhøjen ligger den tidligere kommunale tandklinik, og for byens ældre generationer nok mest forbundet med de frygtede besøg til tandlægen.

Graaaaaven

I København har man Farimagsgade, og i Aarhus har vi Graven, når vi skal kende en ”rigtig” aarhusianer fra en tilflytter. Testen ligger i udtalen af gadenavnet. Selvom det i dag ikke virker logisk, skal Graven nemlig udtales med et langt a. Årsagen er, at Graven oprindeligt hed Gravene, og det lange a er blevet hængende.

Gaden har sit navn fra voldgravene langs den nordlige del af den vold, der blev anlagt rundt om Aarhus i Vikingetiden. Da volden blev sløjfet i slutningen af 1400-tallet, blev gaden anlagt ved, at gravene blev fyldt med jord fra volden.

I de skriftlige kilder omtales bebyggelse på Graven eller Gravene så tidligt som i 1462. I baggården til Graven 18-20 har arkæologer fundet spor af to huse fra slutningen af 1400-tallet med smedje i det ene. Langt op i 1900-tallet blev gaden primært beboet af håndværkere som smede, snedkere og skomagere. Skattelister fra 1600- og 1700-tallet viser, at Graven var et fattigkvarter med lange rækker af boder og næsten ingen huse og gårde. I gaden blev der i 1800-tallet oprettet flere legatboliger til værdigt trængende, som siden er blevet nedlagt.

Fast sengetid for de gamle

De fleste af gadens 2-etages huse er først opført i 1800-tallet. Ældst er den rødkalkede købmandsgård på hjørnet til Mejlgade med adresse på Mejlgade 19, som er fra begyndelsen af 1600-tallet og fra 1845 og 162 år frem husede en farvehandel. Ejendommen er i dag fredet.

I nr. 21 lå den såkaldte buxlundske stiftelse, hvor der boede flere enker under meget trange forhold. Derfor blev huset forhøjet til to etager i 1812, og i 1876 opførte kommunen i baghaven den bygning, som i 1915 blev indrettet til den frygtede kommunale tandklinik. Ældre aarhusianere husker måske stadig et klapapparat med kliniknumre og et vægmaleri med nogle fæle tandtrolde, som satte en skræk i de ventende børn.

Inden tandlægerne og de stakkels børn flyttede ind, fungerede den som alderdomsasyl, hvor det ikke var tilladt at drikke brændevin, og sengetiden var senest klokken 21.30.

I 1904 flyttede de gamle til De Gamles Hjem på Kirkegårdsvej, og i 1938 blev den gamle enkebolig ud til Graven nedrevet, og på tomten blev først indrettet en legeplads, som under besættelsen måtte vige for en bunker. Det er denne bunker, som i nyere tid er blevet kendt som Hipsterhøjen.

Et overdækket butikscenter

Byrådet overvejede i 1914 at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at kollapse, og man havde brug for bedre forbindelsesveje til havnen. Planerne, der ville kræve nedrivningen af flere ejendomme – blandt andet den i dag fredede ejendom på hjørnet af Mejlgade – faldt dog til jorden, men i takt med at den motoriserede trafik steg, voksede presset på at ændre det gamle gadenet.

Forskellige sanerings- og vejudvidelsesplaner blev ved med at dukke op over de næste årtier. Den mest radikale plan for området blev foreslået af vinderne af en arkitektkonkurrence om Aarhus bymidte i 1967. Hele kvarteret omkring Rosensgade, Volden, Graven og Studsgade skulle erstattes af et overdækket butikscenter, som skulle kunne nås via motorveje langs havnen og Åboulevarden.

Andenpræmien foreslog derimod en mere nænsom byfornyelse med bevarelse af historiske bygninger og omdannelse af Graven til gågade. I byrådet talte borgmester Bernhardt Jensen også for en ”fornyende bevaring”, der skulle gøre det historiske Aarhus til et eksklusivt forretningsområde med små intime restauranter, gallerier og modebutikker.

Politivold og caféprotester

I 1970’erne fremstod Graven, som det meste af Midtbyen, temmelig nedslidt. Blandt andet på grund af at boligspekulanter lod mange af de gamle huse stå og forfalde, så de kunne rives ned. Nattelivet var også råt.

I 1977 blev tre politibetjente alvorligt kvæstede under en politiaktion mod et kæmpe gadeslagsmål uden for værtshuset Bryggergården i Graven 27 på hjørnet til Volden. Stedet blev lukket og solgt med henblik på sanering. Den 21. juli 1979 blev den tomme bygning imidlertid besat af aktionsgruppen Boligkaravanen, som drog rundt og besatte tomme ejendomme i protest mod den tiltagende boligmangel. Senere samme sommer vendte gruppen tilbage til Graven med en aktion mod nogle ”fupmoderniserede lejligheder” i Graven 14.

I 1980’erne begyndte ejendomsmæglere at sælge området som byens nye latinerkvarter, og med undtagelse af Bryggergården, der endte med at blive nedrevet, insisterede kommunen nu på, at de gamle huse skulle istandsættes. Ejerne af den gamle købmandsgård på Graven 3 havde da ladet bygningen forfalde så meget, at en pålagt restaurering i 1989 mere blev en rekonstruktion.

Gradvist blev gaden det attraktive forretningsområde, Bernhardt Jensen havde drømt om. Det var dog ikke alle, der var begejstrede for de nye cafeer, som knopskød i kvarteret i det årti. Således indsamlede områdets erhvervsdrivende underskrifter imod flere caféer, da Café Drudenfuss åbnede i 1986. Forbuddet kom senere samme år, og først ophævet i 1995.

I 2018 blev Graven på forsøgsbasis omdannet til en sommergågade med store blomsterkummer, caféborde og servering i vejkanten. Bilerne blev dog ikke helt forvist fra gaden, men fodgængere fik førsteret og hastigheden nedsat til 15 km/t. Forsøget viste sig at være en succes og fra 2025 vil også Borggade, Guldsmedgade og Klostergade være sommergågader.