Sådan skal ekstremt vejr tackles i Aarhus: Tre punkter har højeste prioritet

Efterårsvejret er så småt begyndt at vise tænder, og med de seneste års vejrhændelser i det mørke halvår in mente, kan man godt gå ind i dette efterår med en vis ængstelse for store regnskyl og stormvarsler.

Det hjælper ikke at tage en snak med chefen for Natur og Miljø i magistraten Teknik og Miljø, Simon Grünfeld. Han har været med til at udarbejde en ny klimatilpasningsplan for Aarhus Kommune, der ved en nylig budgetaftale afsatte 45 millioner kroner frem mod 2028 til netop at afbøde konsekvenserne af et klima i forandring.

»Det, jeg troede var langt ude i fremtiden for 5-10 år siden, er kommet meget tæt på, og derfor skal vi hele tiden være på forkant. Vi har i de seneste år haft mange af de hændelser, vi plejer at kalde 20-, 50- eller 100-års hændelser. Jeg kan ikke blive ved med at kalde dem det. Det er utroværdigt. Der er sket det, at der er gået kuk i årstiderne. Vi kan ikke længere regne med, at sommeren er tør, vinteren er våd og så videre. Vejrrytmen følger ikke normalen, og vi ser flere kombinerede hændelser,« siger Simon Grünfeld.

En kombineret hændelse kan være, at der falder meget nedbør, mens grundvandet er højtstående. Hvis vi er virkelig ”heldige”, får vi serveret en storm oven i hatten.

»I starten af januar i år var vi måske en halv grad fra et ret voldsomt scenarie. Hvis sneen var faldet som regn, havde vi risikeret oversvømmelser inde i byens gader i en størrelsesorden, vi ikke har set før. Jorden var mættet med vand, og vi havde allerede massive oversvømmelser, da sneen faldt, så der var ikke nogen steder, vandet kunne søge ned i kloakkerne,« siger Simon Grünfeld.

Den nye klimatilpasningsplan tager udgangspunkt i en økonomisk kalkule. Fagfolk fra kommunen har regnet på, hvor risikoen for oversvømmelser er størst, hvor store skaderne kan blive, og hvor kommunen kan sætte hurtigst ind.

Resultatet er en plan, der peger på 12 indsatser. Tre af dem har særlig høj prioritet; Maden, Nørreport samt Egå og Vejlby-Risskov.

Kubikmeter

Maden mellem Tilst og Harlev består primært af landjord, og Aarhus Kommune vil gerne bruge markerne til såkaldt vandparkering. En vellykket indsats kan ifølge Simon Grünfeld redde midtbyen for oversvømmelser i 50 år.

»Løsningen vil betyde, at man ved ekstreme vejrhændelser kan afspærre Lyngbygård Å og oversvømme nogle lavtliggende områder, så vandet ikke løber videre til Brabrand Sø og ned gennem midtbyen. En vandparkering kan hjælpe os med at vinde noget tid, så vandet kan komme ud i havet. Vi mener, at man kan parkere over 1 mio. kbm vand i området,« siger han.

Der er et lille aber dabei. Planen om at parkere vand ved Maden kræver, at 26 lodsejere vil indgå en aftale om at lade dele af deres marker oversvømme, og »nogle få« af lodsejerne er angiveligt småskeptiske i forhold til at gå med i projektet.

Kroner

Når Aarhus Kommune prioriterer Nørreport i det centrale Aarhus, er det blandt andet ud fra førnævnte økonomiske kalkule. Ifølge programleder ved Teknik og Miljø Birgit Weber kan et kæmpe skybrud resultere i skader for over 400 mio. kr. ved Nørreport.

»Det er ikke svært at forestille sig, hvordan vandet kan samle sig i området ved Latinerkvarteret og Paradisgade, når man tænker på, hvor stejlt terrænet falder ned ad Randersvej. Derfor kommer vores første indsatser her til at handle om, hvordan vi kan skabe plads til en kortvarig parkering af vandet i ekstreme skybrudssituationer,« siger hun.

I klimatilpasningsplanen kaldes indsatsen ved Nørreport for »Klimakvarter Nørreport.« Målet er at forsinke vand fra skybrud i grønne arealer (mere vandparkering, her dog kortvarigt), og idéen er, at projektet skal inddrage Aarhus Universitet, Aarhus Vand og »erhvervsdrivende og borgere i et forsøg på at engagere parterne til at tilpasse egne områder«.

Det gælder for Nørreport, som det gør for alle områder i kommunen, om at blive klog på, hvordan vandkilderne spiller sammen, lyder det fra Birgit Weber.

»Det er jo så vigtigt, at vi ikke får skabt en ny type problem, når vi afhjælper et andet. Det handler om at gøre vandet til vores ven i stedet for vores fjende, men det kræver, at man finder ud af, hvor man kan skabe plads til vandet,« siger hun.

Problembørn

Tidligere i år gav Simon Grünfeld Egå og Vejlby-Risskov dødsstødet. I januar sagde han i hvert fald følgende til dette medie:

»Tiden er kommet til at åbne øjnene. Der er steder, hvor det bliver svært at bo om 50 år, og jeg kan ikke se for mig, at man kan bo i Risskov og Egå for eksempel.«

Det, der ifølge fagfolk kan tage livet af de to bydele, er en kombination af beliggenheden ud til havet, højtstående grundvand, og at meget i bydelene er bygget lavt. Samlet skaber det stor risiko for oversvømmelser, og intet tyder på, at vandstanden i havet falder.

Simon Grünfelds noget dystre profeti ændrer ikke ved, at kommunen i de kommende år vil gøre en særlig indsats for at hjælpe borgerne i Vejlby-Risskov og Egå.

»I de bydele vil vi gå aktivt ind som samarbejdspartner for at finde de gode løsninger og støtte med viden og analyser. Vi er ved at undersøge, hvor meget vand slusen i Egå skal kunne håndtere i fremtiden, og det står klart, at der skal en ny sluse til. Der skal også et nyt sluselag til,« siger Simon Grünfeld.

Sluselaget skal være med en ny partsdeling, så det er dem, der har nytte og gavn af slusen, der betaler for den, lyder det.

Aarhus Kommune vil også facilitere et fælles vandlaug i området.

»Det vil sige, at man ikke ser isoleret på risiko for oversvømmelser fra havet eller fra Egå, men på udfordringerne med grundvand, åvand, havvand og regnvand i sammenhæng.«

Hvis borgerne i Vejlby-Risskov og Egå tror, at kommunen vil komme og fikse alle vandrelaterede problemer, må de dog tro om igen.

Det samarbejde, Teknik og Miljø kan tilbyde, vil blive på et overordnet niveau, forstår man.

»Rigtig mange af de udfordringer, der er i området, er op til borgerne at håndtere, og der er ganske enkelt mere vand i Egå. Det er ikke kommunens pligt at håndtere vand på privat grund. Det er grundejernes eget ansvar,« siger Birgit Weber.

Om tilpasningsplanen, der er sendt i høring, er nok til at holde aarhusianernes fødder nogenlunde tørre i de kommende år, må tiden vise. I første omgang skal vi lige igennem de kommende måneder.

Aarhus Kommune blev for nylig udpeget som oversvømmelsestruet af Kystdirektoratet.