Fortsæt til indhold

Er Låsby klar til det kolde gys?

Låsby Svømmebad – nu med vinterbadning, i hvert fald i resten af oktober måned.

Samfund
bo

Låsby Svømmebad bestyrelse har efter en god sommersæson besluttet at finde ud af, om der blandt byens borgere er stemning for en omgang vinterbadning med mulighed for et dyp i det lille bassin, en tur i saunaen og derefter mulighed for et varmt brusebad.

Derfor inviterer Låsby Svømmebad indenfor i den kommende weekend lørdag 5. oktober og søndag 6. oktober kl. 9-12 til et gratis koldt gys. Kiosken er åben, og der er mulighed for at købe en kop varm kaffe, the eller kakao.

Derefter holder svømmebadet åbent hver weekend kl. 9-12 resten af oktober måned. Prisen er 35 kroner per besøg. Viser det kolde gys sig at være en succes, er planen at fortsætte året ud.

Allerede nu arbejdes der med events a la gløgg og æbleskiver i december, og nytårsdyp med cider og kransekage nytårsaften.