Fortsæt til indhold

Græskargalskab: Djurs Sommerland invaderet af levende græskar

Djurs Sommerland forvandles til en magisk halloween-oplevelse med græskar, hekse og (u)hyggelige overraskelser.

Samfund

Djurs Sommerland inviterer hele familien til Magisk Halloween fra den 12. til 20. oktober.

Parken er pyntet med 40.000 farvestrålende græskar, 5000 efterårsblomster og over 100 halloween-installationer.

Alle 9 temalande er forvandlet til et overdådigt halloween-univers, hvor hundredvis af medarbejdere, klædt ud som gnæggende hekse og hyggelige græskarvæsener, står klar til at give magiske oplevelser for både små og store legebørn.

Haunted houses

Gæsterne kan udforske to halloween haunted houses, specialdesignet af internationale forlystelseseksperter.

HekseSkolen byder på magi og hekserier for hele familien, mens GræskarFabrikken – Scary Haunted House lover skræk og gys med levende græskar-væsener.

Begge haunted houses er et ”must see” i efterårsferien, forsikrer direktør Henrik B. Nielsen.