Katrine er (momsregistreret) fuldtids-heks: »Jeg ser ikke længere min vrede som en hindring«

Foran Huldremosen i Ramten ligger et gult murstenshus.

En enebærbusk pryder forsiden af huset, og når man trykker på dørklokken, spiller en glad melodi, der kan høres gennem hele huset.

Det ligner et hvilket som helst andet hus i den lille by.

Der er lavt til loftet, og der dufter kraftigt af røgelse. På væggen hænger en brun velourkåbe ved siden af en tromme lavet af skind. I et stort brunt skab med glaslåger kan man spotte syltetøjsglas med uigenkendeligt indhold, og bordet er fyldt med blå og lilla stearinlys, tørrede blade og krystaller.

Vi er i Katrine Zacho Bregners heksehule.

Hendes hat har ingen spids, kosten står pakket væk i skabet og næsen er vortefri. Nok er hun heks, men ikke helt på den måde vi kender fra eventyrene.

Ikke som de andre

33-årige Katrine Zacho Bregner har ikke altid vidst, at hun var en heks.

Når hun kigger tilbage på sin barndom, kan hun dog se, at hun altid har været inspireret af og interesseret i hekseuniverset.

Som barn legede hun Harry Potter, hvor pinden blev en tryllestav, der kunne kaste besværgelser, og hendes spillekort fik særlige betydninger, som kunne spå fremtiden.

Hun har altid følt sig anderledes.

Når veninder spurgte om tøjråd, gav hun altid sin ærlige mening, som ofte blev dårligt modtaget. Hun ville gerne forandre verden, og allerede som barn var hendes inderste ønske “fred i verden”.

I dag har hun stadig samme drivkraft til at skabe fred og retfærdighed.

Det er i hendes liv kommet til udtryk gennem vrede.

Vrede som drivkraft

I mange år har Katrine Zacho Bregner truffet sine valg ud fra vrede.

Hvis den forandring, hun gerne ville skabe, ikke blev imødekommet, var hendes reaktion at smide det hele fra sig i frustration og afmagt.

Derfor så hun længe sin vrede om en stopklods.

Det resulterede blandt andet i, at hun stoppede på landsholdet i vandpolo, på statskundskab og i politik.

Det har oftest handlet om ikke at blive imødekommet, som hun håbede på.

»Når jeg oplever, at jeg rigtig gerne vil noget, men muren jeg skal trænge igennem, er så tyk, at det nærmest er umuligt. Så kan jeg godt begynde at blive lidt vred.«

De seneste år har hun arbejdet mere konstruktivt med sin vrede.

Nu ser hun ikke kun sin vrede som en hindring. Hun var ikke endt, hvor hun er nu, hvis hun ikke havde været så vred.

»Man får ikke fred i verden ved at stå og råbe nej til alt muligt. Så skaber man bare endnu mere krig. Og det gider jeg ikke.«

Den rette hylde

I dag er Katrine Zacho Bregner blevet momsregistreret heks.

Hun har startet virksomhed, hvor hendes bog og ceremonier kan blive solgt gennem.

Vejen dertil var ikke klar.

Med en baggrund som elitesvømmer og landsholdsspiller i vandpolo, lå det ikke i kortene at blive heks. Hun er dog glad for, hvordan det er endt.

»Jeg er landet på den rette reol. Så kan jeg selv vælge, hvilken hylde jeg stiller mig på. Jeg tror ikke, jeg passer på én hylde. Men lige nu er jeg ekstremt glad. Jeg har aldrig været så glad, som siden vi er flyttet herud,« fortæller Katrine Zacho Bregner om familiens flytning til landsbyen Ramten.

Hvis hun kigger tilbage på sit 10-årige jeg med Harry Potter-legene og spillekortene, der kunne spå fremtiden, er hun i dag helt sikker på, hvad hun ville have tænkt dengang.

»Jeg tror, 10-årige Katrine vil synes, at 33-årige Katrine er en fucking sej voksen. Det tror jeg 100 procent.«