Fortsæt til indhold

Skovskolen lever videre: Studerendes oprør ændrede universitetets beslutning

For under et år siden var uddannelsen ved at lukke, men så skred eleverne til handling.

Samfund
Clara Ørsted LarssonJournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Midt ude i de store Løvenholmskove holder Skovskolen åbent hus en torsdag aften for at promovere stedets nye uddannelse som naturvejleder.

Over bål koges der kikærtesuppe, mens potentielle nye studerende taler med undervisere og hinanden i den forsvindende aftensol.

En håndfuld førsteårsstuderende på uddannelsen til Skov- og landskabsingeniør er taget til arrangementet.

De sidder i en rundkreds omkring et bålsted til venstre for festlighederne, da vi spørger dem, hvad Skovskolen er for dem?

»Jamen det er da det fedeste fællesskab i naturen!«

Skæbnesvanger besked

Men for under et år siden var udsigten, at de selv samme førsteårsstuderende slet ikke kunne starte på uddannelsen.

En vintermorgen i 2023 tikker der nemlig en notifikation ind på Skovskolens elevers telefoner.

Københavns Universitet har besluttet at lukke for optagelsen på uddannelsen til Skov- og landskabsingeniør. Der har været for få ansøgere, og økonomien halter, får eleverne at vide.

Magnus Gadegaard, en fjerdeårsstuderende, der var med til at tage kampen hele vejen til toppen af Københavns Universitet og ind i Folketinget, siger, at beskeden dengang kom helt bag på dem:

»Vi følte os ført lidt bag lyset«

Johannes Glovinski Petersen og Villads Andresen er andetårsstuderende og fortæller også, at de førhen ikke havde kendt til problemerne.

Blandt de studerende kommer der en helt oprørsk stemning på baggrund af beskeden. En fandenivoldskhed næsten.

Deltagerne til det åbne hus laver mad i fællesskab ude i det fri. Foto af Clara Ørsted Larsson

»Det føltes ligesom, at nogen kom og tog noget af ens hjem,« siger Johannes Glovinski Petersen.

De ved dog også godt, at beslutningen ikke bliver truffet af ond vilje:

»De kunne jo bare se, at lige nu der fungerede det ikke, og de havde simpelthen ikke kræfter nok.«

Fokus på markedsføring

De andetårsstuderende beslutter sig derfor for at mobilisere deres kræfter.

Sammen med uddannelsens andre elever går de en hård kamp i møde om at udbrede og promovere den uddannelse, de selv er så glade for.

»Lige i starten der troede jeg ikke på, at det ville lykkes,« siger Villads Andresen og griner let. »Men så gik der ikke mere end en uge, og så begyndte de at blive bløde.«

De gør sig mere synlige på de sociale medier, de tager ud og promoverer uddannelsen på højskoler, kontakter flere medier, og i de omkringliggende byer hænger de plakater op.

En kærlighed til naturen er fællesnævneren for de studerende, der kan gøre deres største interesse til en karriere. Foto af Clara Ørsted Larsson.

Gennem initiativ og vilje får de løbende ændret på den beslutning, der ellers var truffet.

»Den følelse, vi havde, af uretfærdighed, var egentlig en ret god drivkraft,« siger fjerdeårsstuderende Magnus Gadegaard.

Når de studerende mødes i laden om aftenen for at male bannere og skilte over en øl eller to, opstår der en hel særlig stemning af samhørighed og ejerskab over deres mission.

»Hvis jeg kan opleve det her sted, så er der altså også andre, der skal have mulighed for at opleve det,« siger Johannes Glovinski Petersen.

»Det hører ingen steder hjemme, at det lukker.«

En ny normal

Efter nogle lange vinteruger skifter Københavns Universitet mening, og de studerende kan ånde lettet op.

I dag ser situationen markant anderledes ud, end den gjorde tilbage i december. Uddannelsen har fået lov til at bestå, og med rekordmange ansøgere har Skovskolen nu måtte afvise flere unge naturentusiaster.

Uddannelsen, der før optog alle, har nu en adgangskvotient på 8,2.

De andetårsstuderende har også gået og glædet sig meget til, at de nye elever skulle starte efter sommerferien.

»Jeg tror, jeg havde kriller i maven en hel uge, til de kom,« siger Villads Andresen.

De nye førsteårsstuderende har nu gået på skolen siden september. Undervisningslokalet, der sidste år var halvtomt med kun 20 elever, er nu fyldt til randen med 36 elever. Alle sidder de og følger opmærksomt med, og der er hele tiden mindst én nysgerrig hånd i vejret.

Underviser Simon Skov gennemgår metoderne til kvalitetstræsdyrkning på tavlen foran rækkerne af studerende. Det varer dog ikke længe, før de studerende bliver sat i gang med at arbejde selv. En støj bryder ud i det ellers stille lokale, da de studerende rumsterer for at finde et mikroskop til at kigge på træspåner.

»Det der med at stå og snakke ud over et stille auditorium, det er der ikke noget ved,« siger Simon, der hurtigt bliver afbrudt af en studerende, der har brug for hjælp.

»De studerende er sultne på ny viden, de er engagerede og aktive, og de slår rod her.«

Johannes Glovinski Petersen og Villads Andresen er også enige om, at Skovskolen er et sted, der kan rumme alle. Her kan man være fælles om det, man bedst kan lide: naturen.

»Dem der kommer her, er bare så glade for at være her.«

Selvom klasselokalet nu er fyldt med energiske førsteårsstuderende, er kampen for at bevare uddannelsen ikke slut endnu. Men både Johannes Glovinski Petersen og Villads Andresen er overbeviste om, at de nye studerende er klar til at overtage kampen for den skole, som netop er værd at kæmpe for.